1138

[1138]. 72

Herimannus ..., commendato sibi loco adhuc nouello Dunewalt nuncupato a Friderico Coloniensis aecclesiae archiepiscopo, coepit in eo habitare, sed solus consumpsit ibi tempus sine rerum prosperitate. Unde postremo recedens etiam ab eodem loco Datiam est ingressus et ibidem clientelae cuiusdam episcopi associatus, a quo Romam ad domnum papam delegatus reportauit ei inde dignitatem et pallium archiepiscopatus totius regionis illius, quae hactenus subiecta erat tota Bręmensi aecclesiae, donec absoluit eam inde suo labore idem Heremannus.

A: tabt.

Reg.: Annales Rodenses under 1129 (Cod. Berolinensis Lat. Fol. nr. 365, s. XII med., f. 13v). Med hensyn til håndskriftet: MG. SS. XVI 688; O. Oppermann, Rheinische Urkundenstudien, I 320 325.

Tryk: Histoire du Limbourg, publ. par E. Lavalleye, VII 40; MG. SS. XVI 708; D. Mag. IV:2 340.

Monogr.: A. D. Jørgensen, De hamborgske erkebispers forsøg på at generhverve primatet over den nordiske kirke. Ny Kirkeh. Saml. IV 599; Hist. Afhandlinger I 11; Lauritz Weibull, Den skånska kyrkans älsta hist. og der citeret litteratur. Hist. tidskrift f. Skåneland V 152; Skånes kyrka 72; Nordisk historia II 44 481.

Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 72; DRB. I:2 nr. 72 (i oversættelse).

Den Herman, søn af Embrico og Adeleida, som annalerne fra Kloosterrade omtaler, stammede fra Aachenegnen. Efter at være blevet valgt til abbed i Kloosterrade i Liège stift fik han sit valg kasseret, og ærkebiskop Frederik af Køln be troede ham da den nye stiftelse Dünewald ved Rhinen. Disse begivenheder udspilledes 1129. Annalerne beretter indgående om Hermans videre tilskikkelser. Fra Dünewald begav han sig til Danmark. Han trådte der i tjeneste hos en biskop. I tidens løb blev han den danske konges mand og fik af denne bispedømmet Slesvig. Men befolkningen valgte en anden i hans sted. Herman blev konsekreret; den anden blev det også, og med befolkningens støtte bemægtigede denne sig bispestolen. Nogen tid derefter er Herman afgået ved døden.

Annalerne fra Kloosterrade stemmer på de punkter, som her er berørt, kronologisk og indholdsmæssigt overens med det, som kan konstateres på grundlag af andre kilder om Herman under hans ophold i Danmark og om hans forhold til biskop Eskil af Roskilde og kong Erik Lam (cf. nrr. 64 77 91; Chron. Roskildense c. 19; Lunds domkyrkas nekrologium 52). Overensstemmelsen er egnet til at bestyrke pålideligheden af den oplysning, som yderligere findes i annalerne fra Kloosterrade: at Herman blev sendt som delegeret til Rom af sin biskop og derfra hjemførte ærkebispeværdigheden og palliet til ham.

Ærkebiskop Eskil henlægger begyndelsen af sin ærkebispetid til en af dagene mellem 9. og 31. august 1138 (Lauritz Weibull, Den skånska kyrkans ilsta historia. Hist. tidskrift f. Skåneland V 193; Nordisk historia II 82). Deraf følger, at det pavebrev, som må være udfærdiget i anledning af, at han modtog ærkebispeværdigheden og palliet, ligger forud for dette tidspunkt. På den anden side ligger det, da Herman blev sendt som delegeret af Eskil, efter Assers død 1137 5. maj, sikkert også efter at Eskil er kommet fra Roskilde til Lund. Dateringen er efter alt at dømme 1138.

Tekst efter MG SS.

Efter at have fået den endnu nye stiftelse Dünewald overdraget af ærkebiskop Frederik af Köln, begyndte Herman med at bo der, men tilbragte tiden der alene og under trykkende forhold. Endelig forlod han også dette sted og rejste til Danmark, hvor han blev optaget i en biskops følge; af denne blev han sendt til paven i Rom, og han hjemførte herfra til bispen pallium og den ærkebispelige værdighed over hele denne egn, som hidtil helt havde været underlagt Bremen kirke, indtil samme Herman frigjorde den gennem sin indsats.