1138

[1138-1177]. 73

Martinus etc. uenerabili fratri episcopo Lincopensi salutem etc. Intenta semper etc. Exhibita siquidem nobis nuper pro parte dilectorum filiorum abbatis et conuentus monasterii in Owith Premonstratensis ordinis Lundensis diocesis peticio continebat, quod olim bone memorie Eskillus archiepiscopus Lundensis, desiderans diem extremi iudicii pietatis operibus preuenire et de bonis sibi a Deo collatis seminare in terris, unde multiplicatum fructum recolligere posset in celis, prefatum monasterium de huiusmodi bonis suis fundauit et illi de dilectorum filiorum capituli Lundensis expresso consensu inde Sk<oz>heret et Baraheret dicte diocesis uillarum decimas, que tunc ad mensam archiepiscopalem Lundensem legitime spectabant, in partem dotis sue donauit et assignauit ac deinde fundationem, donationem et assignationem huiusmodi per nonnullos Romanos pontifices, predecessores nostros, obtinuit auctoritate apostolica confirmari, quodque eciam postmodum bone memorie Absalon et Andreas ac Esgerus archiepiscopi Lundenses, prefati Eskilli archiepiscopi successores, easdem fundationem, donationem et assignationem auctoritate sua ordinaria successiue approbarunt et confirmarunt ... Quare pro parte dictorum abbatis et conuentus asserentium, quod ipsi in dicto monasterio post illius fundacionem huiusmodi diuino obsequio mancipati decimas per ducentos ... annos et ultra pacifice et quiete perceperunt ac in suos et eiusdem monasterii usus conuerterunt, prout percipiunt et conuertunt de presenti, nobis fuit humiliter supplicatum etc. Nos igitur etc. Datum Rome apud sanctum Petrum nonis Februarii anno quarto.

A: tabt.

Reg.: Reg. Lat. Martini V., An. 4 5 lib. 51 f. 60v. — Acta pontificum Danica II 316.

Tryk: Lunds ärkestifts urkundsbok III 2.

Monogr.: Lauritz Weibull, Den skånska kyrkans älsta historia, Hist. tidskrift f. Skåneland V 215; Nordisk historia II 102.

Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 73; DRB. I:2 nr. 73 (i oversættelse).

Af de tidsgrænser, som ovenfor er sat for ærkebiskop Eskils fundationsprivilegium for Öved kloster, og som omslutter hans ærkebispetid, falder den første altfor tidligt, den sidste altfor sent. Fundationsprivilegiet må tilhøre midten af 12. århundrede.

Tekst efter Lunds ärkestifts urkundsbok.

Martin (o. s. v.) til sin ærværdige broder bispen af Linköping hilsen (o. s. v.).

Altid rettet (o. s. v.). Vi fik nylig forelagt en ansøgning fra vore elskede sønner abbeden og brødresamfundet i Öved kloster af præmonstratenserordenen i Lund stift af det indhold, at ærkebiskop Eskil af Lund — salig ihukommelse — i sin tid i sit ønske om at forekomme dommens dag med gode gerninger og af det gods, Gud havde givet ham, at så på jorden, hvoraf han kunde høste mangefold frugt i himlene, stiftede det fornævnte kloster af dette sit gods; og med vore elskede sønner kapitlet i Lunds udtrykkelige samtykke gav og overdrog han som part af dets udstyr klostret de tiender af landsbyerne i Skytts og Bara herred i det nævnte stift, som på lovlig vis tilkom det ærkebiskoppelige bord i Lund; og dernæst opnåede han, at oprettelsen, gaven og tiendeoverdragelsen blev stadfæstet med apostolisk myndighed af flere romerske paver, vore forgængere, og at senere — salig ihukommelse — Absalon, Anders og Esger, ærkebisper af Lund, fornævnte ærkebiskop Eskils efterfølgere, den ene efter den anden, godkendte og stadfæstede oprettelsen, gaven og tiendeoverdragelsen med deres biskoppelige myndighed .... Derfor blev der ydmygt indgivet en ansøgning til os for den nævnte abbed og brødresamfundet, hvilke erklærede, at de efter klostrets oprettelse har helliget sig tjeneste for Gud i det nævnte kloster og i over 200 år .... har oppebåret tienderne ukæret og uanfægtet og anvendt dem til deres egen og klostrets brug, således som de også gør den dag i dag .... Derfor vil vi (o. s. v.).

Givet i Rom i St. Peter d. 5. februar i vort fjerde år.