Eftersom vi både ved djævelens tilskyndelse og ved menneskets bøjen sig herfor ulyksaligt har afskåret os fra visdommens evige kildeN og derfor er nedstyrtet i denne tårernes og elendighedens dalN, har vi blandt den menneskelige naturs andre skrøbeligheder også pådraget os den lidelse, som følger med glemselen. Det, som for nylig og sidst er sket, kan vi knapt nok fastholde i hukommelsen, endsige besinde os på det, der ligger langt tilbage og er fjernt. Men den almægtige Guds godhed, der barmhjertigt hjælper os, når som helst det er nødvendigt, har omsider skænket vor vankundighed et nådigt og underfuldt lægemiddel, nemlig at vi kunde betro de overenskomster og velgerninger, som de troende tilstår den hellige kirke for at opnå syndernes forladelse, til skriftlig ihukommelse, for at det, som kunde foregå i vor skrøbelige og korte hukommelse, kunde blive fastholdt i den levende skrift. Derfor er den skønne skik nu vokset frem hos os, at vi med skriftens hjælp tager gyldige og gode vidner på det, for hvilket den hellige kirke har behov, så at man, hvis en fortabelsens eller tvedragtens sønN søger at udpønse uretfærdighed imod retfærdigheden, ved at lægge aktstykket frem med underskrivernes vidnesbyrd uden al tvivl kan føre bevis mod den, som vil gå imod.

Det skal derfor være vitterligt for alle troende, hvem omsorgen for den hellige Guds kirke ligger på hjerte, såvel nulevende som fremtidige, at jeg Erik, Danernes konge, for min sjælefrelses skyld og for rigets fred efter påmindelse fra Herren og på herr Peders samt hans brødre Jørgens og Hemmings bøn tilstår munkene, der tjener Gud og St. Peter i klostret i Næstved, torvet i den fornævnte by samt alle torverettigheder med al den ret og sædvane hos Danerne, som nærmere betegnes som tre marks og fyrre marks bøder, som hører til den kongelige værdighed, sammen med den forpligtelse, som med et dansk navn kaldes 'midsommergæld'. I stedet for den leding, der påhviler mændene i samme by og munkenes øvrige landboer, bestemmer jeg, at de skal tjene en dag om året ved at føre mig eller mine mænd over til Falster eller Lolland eller andre omliggende øer, om det er fornødent.

Men hvis nogen skulde forsøge mod ret at tage noget til sig af disse besiddelser eller gaver eller noget andet, som erhverves i fremtiden, eller drister sig til at forulempe brødrene eller deres kirke, som med arvelig ret står under min beskyttelse, skal han være hjemfalden til kongens straf sammen med banlysning og evig forbandelse efter de kanoniske bestemmelser. Det ske. Det ske. Amen.

Forhandlet og stadfæstet i Eggeslev(magle) i det Herrens år 1140, i den 3. indiktion den 21. marts i nærværelse af følgende vidner: Peder, Jørgen, hirdmandN, og Hemming, brødre, Ingemar Ubbesen, Asser, kongens kapellan, Reinbald og Elias, provst, sammen med mange andre med vor herre Jesus Kristus som ophavsmand, ham være ære og lov i evighedN. Amen.