Quoniam et demonis instinctu. et hominis consensu. a perhenni fonte sapientię miserabiliter decidimus. in hanc iccirco lacrimarum et miserię uallem deiecti. inter cęteros humanę naturę defectus. passionem obliuionis incurrimus. Nuperrime itaque et nouiter acta uix ad memoriam reuocare ualemus. nedum longe preterita dudumque remota memoriter teneremus; Verum omnipotentis Dei benignitas. que nobis utcumque opus est. misericorditer consulit. tandem. imperitię nostre benignum et ammirabile remedium contulit. ut uidelicet pactiones et beneficia. que a fidelibus in sancta ecclesia ad remissionem peccatorum conceduntur. litteris et memorię mandaremus. quatenus quod perire fragili poterat immemoria. uiuaci conseruaretur littera. Pulcherrimę itaque consuetudinis usus apud nos inoleuit. qui de illis. quę sanctę ęcclesię necessaria sunt. scriptis legitimos et idoneos testes adhibendos edocuit. quatenus si quis perditionis atque discordieg filius aduersus iusticiam aliquid iniusticie machinari conabitur. carta in medium prolata ex eorum qui subscripti sunt testimonio. qui ex aduerso fuerit indubitanter conuincatur.
Notum itaque sit omnibus fidelibus sanctę Dei ęcclesię curam gerentibus. tam futuris quam presentibus. quia ego Ericus rex Danorum pro salute anime meg et pro regni tranquillitate domino monente ac rogatu domini Petri. necnon fratrum suorum Georgii et Hemming. monachis Deo ac sancto Petro in cenobio Nestweit seruientibus. forum uille prenominate ac omnia fori iura cum omni iusticia ac Danorum consuetudine concedo. Nominatim autem trium marcarum ac quadraginta forisfacturam. quod ad regiam dignitatem pertinet. cum debito quod Danico uocabulo dicitur mithsumeres chield. Pro expeditione. que ad homines eiusdem uille et ceteros colonos monachorum pertinet. statuo. ut me uel meos ad Falstriam uel Lalandiam. uel ad alias insulas circumiacentes deducendo. semel in anno si necesse fuerit. per unum diem deseruiant.
Si quis autem de his proprietatibus et donis. uel de aliis postea acquisitis aliquid iniuste auferre molitus fuerit. uel fratres uel ecclesiam eorum. que hereditario iure sub mea tutela est. <perturbare presumpserit>. regię uindictę cum excommunicatione atque perpetua maledictione. secundum canonica instituta subiaceat. Fiat. Fiat. Amen.
Actum. et confirmatum apud Eggeslef. anno domini .m. c. xl. indictione iii. xii. kalendas. Aprilis. Presentibus istis testibus. Petro. Georgio comite. atque Hemmingo. fratribus. Ingimaro Vbbonis filio. Ascero capellano regis. et Reinbaldo. atque Helia preposito. cum multis aliis. Auctore domino nostro Ihesu Christo. cui est honor et gloria. in secula. Amen.
26 Ericus med Er i majuskler A.
6 unum senere opfrisket A.
9 (perturbare presumpserit) mgl. A, men dette eller et lignende udtryk synes nødvendigt.
12 Actum i ny linie A.
16 Amen med majuskler og afstand mellem bogstaverne A.
9-10 Eccli. 1,: fons sapientiæ, verbum Dei in excelsis.
10 Ps. 83,: in valle lacrymarum.
21 Ioan. 17,,: filius perditionis; etc.
16 Rom. 16,,: per Iesum Christum cui honor et gloria in secula seculorum. Amen.
Eftersom vi både ved djævelens tilskyndelse og ved menneskets bøjen sig herfor ulyksaligt har afskåret os fra visdommens evige kilde og derfor er nedstyrtet i denne tårernes og elendighedens dal, har vi blandt den menneskelige naturs andre skrøbeligheder også pådraget os den lidelse, som følger med glemselen. Det, som for nylig og sidst er sket, kan vi knapt nok fastholde i hukommelsen, endsige besinde os på det, der ligger langt tilbage og er fjernt. Men den almægtige Guds godhed, der barmhjertigt hjælper os, når som helst det er nødvendigt, har omsider skænket vor vankundighed et nådigt og underfuldt lægemiddel, nemlig at vi kunde betro de overenskomster og velgerninger, som de troende tilstår den hellige kirke for at opnå syndernes forladelse, til skriftlig ihukommelse, for at det, som kunde foregå i vor skrøbelige og korte hukommelse, kunde blive fastholdt i den levende skrift. Derfor er den skønne skik nu vokset frem hos os, at vi med skriftens hjælp tager gyldige og gode vidner på det, for hvilket den hellige kirke har behov, så at man, hvis en fortabelsens eller tvedragtens søn søger at udpønse uretfærdighed imod retfærdigheden, ved at lægge aktstykket frem med underskrivernes vidnesbyrd uden al tvivl kan føre bevis mod den, som vil gå imod.
Det skal derfor være vitterligt for alle troende, hvem omsorgen for den hellige Guds kirke ligger på hjerte, såvel nulevende som fremtidige, at jeg Erik, Danernes konge, for min sjælefrelses skyld og for rigets fred efter påmindelse fra Herren og på herr Peders samt hans brødre Jørgens og Hemmings bøn tilstår munkene, der tjener Gud og St. Peter i klostret i Næstved, torvet i den fornævnte by samt alle torverettigheder med al den ret og sædvane hos Danerne, som nærmere betegnes som tre marks og fyrre marks bøder, som hører til den kongelige værdighed, sammen med den forpligtelse, som med et dansk navn kaldes 'midsommergæld'. I stedet for den leding, der påhviler mændene i samme by og munkenes øvrige landboer, bestemmer jeg, at de skal tjene en dag om året ved at føre mig eller mine mænd over til Falster eller Lolland eller andre omliggende øer, om det er fornødent.
Men hvis nogen skulde forsøge mod ret at tage noget til sig af disse besiddelser eller gaver eller noget andet, som erhverves i fremtiden, eller drister sig til at forulempe brødrene eller deres kirke, som med arvelig ret står under min beskyttelse, skal han være hjemfalden til kongens straf sammen med banlysning og evig forbandelse efter de kanoniske bestemmelser. Det ske. Det ske. Amen.
Forhandlet og stadfæstet i Eggeslev(magle) i det Herrens år 1140, i den 3. indiktion den 21. marts i nærværelse af følgende vidner: Peder, Jørgen, hirdmand, og Hemming, brødre, Ingemar Ubbesen, Asser, kongens kapellan, Reinbald og Elias, provst, sammen med mange andre med vor herre Jesus Kristus som ophavsmand, ham være ære og lov i evighed. Amen.
Erik Lams privilegium for Næstved kloster af 1140 21. marts er det andet i original bevarede kongeprivilegium fra Danmark. Det har en stort set regelret opbygning: efter publicatio med adresse følger et quia, som fører over i intitulatio; efter sanctio, hvor der trues med såvel verdslig som gejstlig straf, afsluttes med datering, vidnerække og apprecatio; kun invocatio og corroboratio mangler. Før publicatio er indsat en vidtløftig arenga. Paralleler til en arenga på denne plads savnes i samtidigt dansk diplomvæsen; de forekommer ofte på udenlandsk grund.
Arengaen er affattet i pluralis, det øvrige i singularis. Man har i denne anledning gjort gældende, at flere dictatorer har været virksomme, da privilegiet blev til. Slutningen er forhastet, da pluralisformerne ikke refererer sig til privilegieudstederen, men gælder menneskene i al almindelighed. Arengaen spiller paa et dagligdags tema; med udtrykket: in hanc iccirco lacrimarum .. uallem deiecti, knytter den direkte til biskop Eskils stiftelsesprivilegium for Næstved kloster med dets in hac igitur conualle lacrymarum (nr. 64).
I vidnerækken i Erik Lams privilegium for Næstved kloster forekommer Ascerus capellanus regis. Denne Ascerus capellanus genfindes i Erik Lams privilegium for biskop Herman af [1145] (nr. 91) og i Svend Grathes privilegium for Ringsted kloster af 1148 (nr. 101) samt i Erik Lams privilegier, udfærdigede i aktform, for munkene og kirken i Odense vedrørende afgiften fra øen Sild 1141 7. december (nr. 81) og vedrørende fiskeriet i Lønborg 1142 26. april [eller kort efter] (nr. 84). Altså ialt i fem kongelige privilegier fra årene 1140-1148. Der består en nær indbyrdes sammenhæng mellem disse fem privilegier. Da modtagerne er forskellige personer og institutioner, viser dette, at privilegierne, udstedt som de er af Erik Lam og Svend Grathe, hidrører fra det kongelige danske kancelli. Men de er næppe alle dicteret af kapellanen Asser.