Acta sunt hæc .ii. no Ianuarii anno incarnationis dominicæ Mo. Co. XLoIIo, præsidente Romanæ sedis cathedr<æ> apostolico viro præclaro Innocentio, Romanor<um> imperatore glorioso Conrado existente, tertio Erico rege regnum Danorum procurante, verum et Eskillo uenerabili archiepiscopo s<anctæ> Lundensis ecclesiæe Danorum, Suuecorum, Noruegiensiumregnis prouidente. Præfatus rex Ericus datam piscationem s(anctæ) eccl<esiæ> Othoniensi a pio rege Nicolao sui assensus beneficio perpetuo stabiliuit habendam, in octaua Pasche, memorato archiepiscopo, Petro Bodild filio, Acone Pik, Helya p<ræ>posito Eggasleuensi, Thor<t>h S<t>afnssun thesaurario, Ascero capellano, Iutensibus Gumma et Ryco p<ræ>sentialiter astantibus, qui contra hoc consultum facerent, archiepiscopus inbanniuit.
13 Eggasle(u)ensis] Eggaslenensis Hamsfort.
14 Tur(t)ho S(t)afnonis] Turcho Scafnonis Hamsfort. Cf. nr. 91 Erik Lam [1145].
2 cathedr(æ)] cathedram a.
3 Romanor(um)] Romanor a.
5 s(anctæ)] s a.
6 s(anctæ) ecc(lesiæ)] s eccl a.
9 p(ræ)posito] proposito a; Thor(t)h S(t)afnssun] Thorch Scafnssun a.
10 p(ræ)sentialiter] prosentialiter a.
11 hoc] hæc hoc med hæc overstreget a.
Dette er forhandlet den 4. januar år 1142 efter Herrens menneskevorden, da den apostoliske herre, den fremragende Innocens beklædte pavestolen i Rom, da den glorrige Konrad var romersk kejser, da kong Erik den tredie stod for styret i Danernes rige, og da Eskil, den ærværdige ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, havde den åndelige omsorg for Danernes, Sveernes og Nordmændenes riger. Fornævnte kong Erik har ottendedagen efter påske i personlig nærværelse af nævnte ærkebiskop, Peder Bodilsen, Åge Pik, Elias, provst af Eggeslev, Tord Stavnsen, skatmester, Asser, kapellan, og jyderne Gumme og Riki ved sit velvillige samtykke stadfæstet, at det fiskevand, som den fromme kong Niels gav til den hellige kirke i Odense, varigt skulde forblive (hos den) til evig tid; de som måtte handle mod denne beslutning, har ærkebispen lyst i band.
Det foreliggende skriftstykke kaldes snart for et brev, snart for et resumé eller en regest af et brev, på et sted for narratio i en bekræftelse af ærkebiskop Eskil på et nu tabt kongebrev; at det er en del af et bispebrev, skal fremgå af, at Eskil nævnes i dateringen, og af »udtoget af sanctio«: qui contra hoc consultum facerent archiepiscopus inbanniuit.
Skriftstykket er en akt i højtidelig form med udførlige dateringselementer og markerede rim (præsidente - existente- procurante - prouidente). Det er, såvidt man kan se, overleveret uden afkortning eller omskrivning.
Akten er blevet dateret 26. april, 4. januar eller begge dage. Suhm lader Erik Lam stadfæste kong Niels' donation af fiskeriet 4. januar, vidnerne »underskrive« stadfæstelsen 26. april.
Aktens første dato: ii. nonas Ianuarii (4. januar), angiver den dag, da Erik Lam fornyede kong Niels' donation af det fiskeri i Lønborg, som denne havde arvet efter sin fader. Aktens anden dato: in octaua Pasche (26. april), den dag, da ærkebiskoppen til yderligere sikkerhed i vidners nærværelse lyste ban over dem, som krænkede den trufne afgørelse.