Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1145. 13. juni | Henne | 87 | H(elias), biskop af Ribe. Da Ribekirken blev ham betroet, fandtes der kun ringe midler og få personer til at forrette gudstjenesten. Biskoppen har derfor ordineret kanniker og anvist midler. Kannikerne har fået ret til at bestyre skolen med biskoppens råd. Ledige kanonikater skal besættes med deres råd og samtykke. |
1145. 1. september | Lund | 88 | Eskil, den hellige Lundekirkes anden ærkebiskop, har oprettet nye digniteter ved domkirken i Lund og forbedret dem, som fandtes i forvejen. På sagefaldet og den ret, der tilkom biskoppen i staden, stiftede han archidiakonatet. Til dekanatet lagde han Skårby kirke med 3 bol i landsbyen, desuden <G>uthis tilliggende kapel med tiender, indtægter og tynge til biskoppen og alle tiender af sin gård i landsbyen. Han var den første som gav skatmesterembedet dignitet og beneficium; kirken i Strö med tiender, indtægter og tynge til biskoppen; desuden hele tienden af kirkens gård.Til beneficium scolarum, tidligere kun 2 mark, lagde han 6 mark: 3 af biskoppens skat i Lund, 3 af Bornholm. På indtægter til ærkebiskoppens bord har han stiftet et præbende: Åkarp ½ bol, 2 bol i Arlöv, Görslöv 1 mark, Gislöv 1 mark, Simris 1 mark, af øskatten 2 mark. Endvidere (et andet præbende): Vallby 2 bol, Gessie 3 dele af et bol og af øskatten 2 mark. Yderligere (et tredie præbende): Björkeberga ½ bol, Mala ½ bol, Hästveda 8 ørtug, Näs 5 ørtug, Jämshög 8 ørtug, Gonarp 4 ørtug, Skivarp ½ bol, Herrestad 1 bol, Kropp 1 bol, Varmlösa ½ bol, af øen 3 mark. Til et sacerdotalpræbende, som tidligere var stiftet, har han lagt 2 mark af stadskatten og en tredie af øen. Til koret: 3 mark. Til et subdiakonpræbende: 1 mark. Til et subdiakonpræbende: 2 mark af stadskatten og en tredie af øen. Til fælles nytte og til en kærlighedsgave på hans dødsdag har han givet gårdene Alnarp og Balingslöv. Om gudstjenesten i domkirken på visse festdage har han truffet nærmere bestemmelser ligesom også vedrørende den kærlighedsgave, som de fungerende skal modtage af ærkebiskoppens hånd. 3 mark skal hvert år uddeles i klostret. Da ærkebiskoppen således havde fastsat alt, indviede han hovedkirken i Lund til jomfru Maria og den hellige Laurentius. Biskopper, høvdinge, ædelbårne, gejstlige og læge af alle aldre og begge køn var samlet i stor mængde. Ærkebiskoppen lod fremvise kostbarheder til kirkens og alterets udstyr og nedlagde det som gave på alteret: kostelige klædebon, alterkar og duge, kandelabrer, relikviegemmer af rav og elfenben, et billede i elfenben af den korsfæstede. Han forkyndte anathema, for at alt skulle stå ved magt. Og gav kirken det privilegium, at et ledigtblevent bedre præbende skal tildeles en ældre broder. |
1145. 1. september | [Lund] | 89 | Eskil, Danernes ærkebiskop, har med bistand af Herman, Gislo og Ödgrim, biskopperne af Slesvig, Östergötland og Vestergötland, indviet hovedkirken i Lund til jomfru Maria og St. Laurentius. Eskil har selv indviet højalteret, mens Gislo, biskop af Linköping, har indviet det højre alter til St. Vincentius og Albanus. I begge altre indlagdes talrige relikvier. |
[1145. 1. september el. senere] | | 90 | Ærkebiskop Eskils brev angående optionsforholdene ved kapitlet i Lund. |
[1145 o. 1. september] | Lund | 91 | Erik (Lam), Danernes konge, til samtlige indbyggere i sit rige. Herman, biskop (af Slesvig), er blevet berøvet sit bispesæde ved et oprør. Kongen tilstår ham, indtil han får en stilling, som er ham værdig, sin gård i Brøndby, en mølle i Lůgen (= Mølleaaen) og fuld erstatning herfor, om de skulle overgå i fremmed besiddelse. Fremdeles al kongelig ret i Lille — og det halve af Smørum herred og ti endnu et herred, såsnart kongen har bestemt sig for, hvilket det skal være, samt 10 mark hvert år af kongens midsommergæld i Lund. Til evigt eje har kongen desuden overgivet ham ejendommen Villingerød i skoven Ørvid. |
[1145-1146] | | 92 | Biskop Magnus af Skálholt medgiver sin udvalgte biskop Bjørn Gilsson et brev til ærkebiskop Eskil af Lund. |
[1145-1161] | | 93 | Ærkebiskop Eskil af Lund og biskop Elias af Ribe udfærdiger regler for kapitlet i Ribe. |