I den hellige og udelelige treenigheds navn.

Det skal være vitterligt for alle, såvel nulevende som fremtidige fremover, hvorledes herr Eskil, den anden biskop af den hellige kirke i Lund, har forøget samme kirkes digniteter og prydelser, hvorledes han har ophøjet den ved begunstigelser med betydningsfulde gaver. Thi samme ærværdige ærkebiskop, der i sin fadersN og farbroders sted blev gjort til kirkens fader af Guds søn, higede efter at bringe det til en strålende fuldkommenhed, som hans forgænger med strålende dyd havde påbegyndt, så at han, ligesom han var denne ypperlige mands nærmeste efterfølger i styret, således også kunde blive hans nærmeste arvtager i dyder.

Og da han nu brændte af from iver for sin moder og brud, kirken, oprettede han til pryd for Guds husN de digniteter, som det fornævnte sæde den gang ikke havde, og forøgede på standsmæssig måde dem, som fandtes der, med kløgt og iver og en mindeværdig gavmildhed. Ærkedegneembedet oprettede han på grundlag af bispens påtaleret og sagefald i nævnte stad og fastlagde med udødelig myndighed denne dignitets virkeområde ved denne kirke til evig tid. Dekanatet øgede den glade giverN ved en gavmild velgørenhed og tillagde det kirken i Skårby med tre bol i samme landsby med tilliggende kapel i Guthis og med tiender, afgifter og tjenesteydelser til bispen samt lagde alle tiender af sin gård sammesteds til. Skatmesterembedet skænkede han som den første dignitet og beneficiumN, og han satte til hæder og gavn skranker for dette nødvendige arbejdsfelt, og han henlagde fromt kirken i Strö til det med tiender, afgifter og tjenesteydelser til bispen samt med hele tienden af kirkens gård. Peblingenes beneficium, som før blot var på to mark, øgede han til seks fra bispens skatkammer, nemlig tre mark af bispens skyld i Lund og tre fra øen Bornholm, for at der til hans ihukommelse og sjælefrelse kan være fri adgang for alle til det. Denne mands medfødte fromhed har nemlig ved denne barmhjertige ordning både forhindret, at der i den sag bliver stillet større krav til fattige og til fremmedeN og truffet forholdsregler herimod.

Fremdeles har han af afgifterne til sit bord oprettet præbender med efterskrevne jorder og skyld: et halvt bol i Åkarp, to bol i Arlöv, en mark i Görslöv, en mark i Gislöv, en mark i Simris, to mark af øskatten, fremdeles to bol i Vallby, tre fjerdinger i Gessie og to mark af øskatten. Fremdeles i Björkeberga et halvt bol, i Mala et halvt bol, i Hästveda otte ørtug, i Næs fem ørtug, i Jämshög otte ørtug, i Goentorp fire ørtug, i Skivarp et halvt bol, i Herrestad et bol, i Kropp et bol, i Varmlösa et halvt bol, af øen tre mark. Fremdeles tillagde han den præstepræbende, som tidligere var oprettet, to mark af stadens midsommergæld og en mark af øen. Fremdeles til koret tre mark. Fremdeles til en subdiakonpræbende en mark. Fremdeles til en subdiakonpræbende to mark af stadens midsommergæld og en af øen.

Og til en fælles gudstjeneste gav han to gårde i Alnarp og Ballingslöv med alt deres tilliggende, for at der deraf kan ydes brødrene kærlighedsgaver på årtiden for hans gravlæggelse, og for at hans minde kan leve i fred og evigt være velsignet.

Kirkens kantorer gav han den hæderfulde ordning og det beneficium, at de på de efterskrevne festdage skal lede korsangen med smykkede stave i hænderne, og to af brødrene skal fra deres plads sige litaniet Christus vincit. Dernæst skal hver enkelt af herr ærkebispens hånd modtage den fastsatte kærlighedsgave for hver enkelt tjeneste. For Christus vincit en halv mark, hver kantor en øre, diakonen en øre, subdiakonen 2 ørtug; for graduale to kantorer 4 ørtug; for halleluja ligeledes. Og på 1., 3. og 8. juledag, helligtrekongersdag, Vor Frue kirkegangsdag, alle St. Marias festdage, Kristi opstandelsesdag og himmelfartsdag, pinsedag, Johannes Døberens dag, Petrus' og Paulus' dag, St. Laurentius' dag, kirkens indvielsesdag, mikkelsdag og allehelgensdag lagde han hvert år tre mark til, at uddele i konventet af bispen personlig.

Da alt altså var anordnet på fornuftig vis, indviede han med bistand af den helligånd og med fryd og af hjertens glædeN den store kirkeN til lov og pris af Herrens navn, til pris for den hellige og ubesmittede jomfru Maria og for den hellige martyr og diakon Laurentius i nærværelse af en talrig skare af bisper, kongeætlinge, velbyrdige, gejstlige, lægfolk og folk af alle aldre og begge køn. For at der intet skulde mangle ved gudstjenesten, lod han alskens kostbarheder sammen med klæder til kirkens og alterets udsmykning fremvise i alles nærværelse og lagde det med glad fromhed på det hellige alter; og efter indtrængende henstilling fra hele (kannike)samfundet godkendte han, at alt dette skulde være gyldigt og uomstødeligt under straf af banlysning, der skulde vare til evig tid. Klædningsstykkerne er disse: 5 kostelige casulaeN, 3 cappae, 3 fremragende albæ, 4 superhumeralia, 2 dalmaticae, 2 subtilia, 2 cingula, 2 stolae og 2 fanones. Alle disse klædestykker er de mest udsøgte med hensyn til kostbarhed og skønhed. Fremdeles 2 alterdugeN, 2 stykker alterlinned, 1 fint håndklædeN, 3 gode kandelabre, 4 altertæpperN, 4 tæppeforhæng til at drage for et kostbart relikviegemme af rav og to af elfenben og for et elfenbenskrucifiks, samt kostbare kirkekar.

Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at handle mod bestemmelserne i dette vort brev eller ikke på nogen måde nærer frygt for at mindske eller røve eller afhænde noget af dette, skal straffen fra den Almægtige kommer over hamN, skal han blive slået med dobbelt slagN, skal han omkomme for Guds ansigtN, skal hans hukommelse forsvinde med navnetN, skal han have samme lod som Dathan og AbironN, der skal gøres mod ham som mod Jabin ved Kisons bækN, over ham skal komme alle de forbandelser, hvormed Herren truer det gen stridige folkN, og hvormed Gud i sin vrede rammer sjælene. Han skal slå ham med sværd, og måtte han blive en forbandelse. MaranathaN. Amen. Men alle, som overholder, hvad der er ret, skal annamme velsignelse fra sin frelses GudN, og Herrens fred og velsignelse skal sænke sig over dem. Amen. Amen. Amen.

Iøvrigt gav han med gavmild hånd det privilegium til kirken, at den ældste broder, ifald en broder med en bedre præbende afgår ved døden, skal indføres i denne præbende til gengæld for sin møje og sit besvær.

Denne indvielse og optegnelse er sket i Lund år 1145 for Herrens menneskevorden, i den 8. indiktion, da den hellige pave Eugenius 3. sad på det romerske og apostoliske sæde, i den mindeværdige biskop herr Eskils 8. ærkebispeår og i nærværelse af de vidner, hvis navne herefter følger: Bisperne Asser af Sjælland, Gisle af Linköping, Odgrim af Skara, Herman af Slesvig; abbederne: Niels af Lund, Jofred Swansheit, Vilhelm; gejstlige: Ebbe, dekan, Niels, ærkedegn, alle kanniker i St. Laurentii og brødre i Dalby kirke; provsterne Povl og Asgot og utallige (andre) gejstlige; kongeætlingene Svend, kong Eriks søn, Knud Magnussen, Erik, hertugN, og hans sønner Karl og Knud; selvejerbønderne: Toke Signesen, Magnus Saksesen, Siunde Svendsen, Karl Ågesen, EverN, Svend Christiansen, Agge Pedersen, Pene i Karlaby, Åge den Unge og hans søn Hun, Åge Fris og hans broder Manne og en talrig folkeskare den 1. september.

Det være til lykke.