Tekst efter Ellen Jørgensen.
Episcopus igitur Helias in ecclesia beatæ virginis fratres sub regulari forma coadunavit assignans mansiones ad eorum sustentationem, quibus et Brotherum præfecit decanum. Quo mortuo fratribus communem uitam secundum regulam beati Augustini professis Wicardum priorem constituit. Tunc Eskillus archiepiscopus et Helias episcopus conuenientes communem eisdem uitam statuerunt, hanc suis priuilegiis confirmantes.
5 Helias] Elias V.
6 mansiones] mansionem G, M.
Brotherum] Broderum V;
7 præfecit) fecit V.
secundum)] scilicet V.
8 Wicardum] Vicardum V.
9 Helias] Elias V.
10 hanc] hoc V';
priuilegiis] priuelegiis V.
Biskop Elias samlede brødrene ved Vor Frue i et regelbundet samfund og overdrog gårde til deres underhold, og han satte Broder i spidsen for dem som dekan. Efter dennes død valgte brødrene at leve i et fællesliv efter St. Augustins regel, og han indsatte Wikard som prior. Da så ærkebiskop Eskil og biskop Elias mødtes, gav de regler for dette fællesliv, hvilket de bekræftede med deres privilegier.
Biskop Helias af Ribe gjorde ifølge krøniken Broder til dekan i forbindelse med, at han stiftede et regelbundet kannikesamfund i Ribe og anviste gårde til kannikerne; cf. biskoppens privilegium om stiftelsen af kannikesamfundet af 1145 13. juni (nr. 87). Ved Broders død antog kannikerne Augustinerreglen, og biskoppen indsatte en prior. Helias sluttede sig senere under det pavelige skisma til Victor 4. Ved skismaets begyndelse i efteråret 1159 befandt ærkebiskop Eskil sig i Ribe (Scandia IV 281). Helias døde inden ærkebiskoppens tilbagekomst fra sin landflygtighed (cf. nr. 168). Det synes udelukket, at de mødtes under landflygtigheden og i fællesskab fattede beslutninger om de kirkelige forhold i Ribe. Eskils og Helias' privilegier for kannikesamfundet i Ribe må ligge mellem 1145 og 1161.