C. 31 i Slesvigs gamle stadsret udgør efter alt at dømme et tillæg til stadsrettens ec. 32: Seniores .iiii.^or de ciuitate. tenentur habere duas marcas denariorum de noua moneta. Sutores tenentur regi quolibet anno .iii. marcas. denariorum. Pellifices uero unam marcam denariorum. uel regi cum tenuerit curiam in ciuitate; tenentur mille pelles. Ved tillægget ophævedes bestemmelserne i c. 32.

C. 31 refererer formelt et privilegium af Svend Grathe, men er reelt ikke et sådant. Det er istedet nærmest et referat af en overenskomst mellem ham og borgerne i Slesvig. I denne overenskomst er begge parters interesser blevet varetaget. Borgerne i Slesvig får eftergivet 80 mark af kongen, fritages for at udgive mårskind, får dertil fuld magt og rådighed over beskaffenheden af stadens sølv og skal blot, når kongen giver ordre om ny mønt, erlægge samme afgift, som møntmesteren betaler; derudover tilstås det borgerne een gang at modtage eller føre med sig til Slesvig hvilke købmænd, de måtte ønske, og skulle kongen ikke ville tilstå disse sin fred, bevilges det dem ikke desto mindre at vende tilbage i den samme fred, i hvilken de er kommet.

Hvad kongen til gengæld forbeholder sig, er, at der ved møntbrændingen kun må tilsættes marken een ørtug kobber, at udmøntningen skal ske efter kongens befaling og borgerne nøje våge over, at ingen møntforfalskning finder sted. Hvad gæstende købmænd angår, skal der efter ankomsten ske henvendelse til kongen. Vil kongen ikke tilstå gæsterne sin fred, må de ikke komme igen uden hans tilladelse og fred.

Den datering, som gives dette skriftstykke, er i almindelighed 1155 — ifølge Saxo (ed. Müller-Velschow 713; Olrik-Ræder 399) indtog og plyndrede Svend Grathe ved denne tid Slesvig, og hans nådesbevisning menes at være gået ud på at sætte byen istand igen. En nærmere præciseret datering indenfor Svend Grathes regeringstid er udelukket.