Uniuersis ecclesie catholice filiis tam prelatis quam subditis. S. rex Danorum debitam dileccionem.
Cum certissime nouerimus racionis examine solum id quod diuina firmat prouidencia stabiliri. statuimus. Dei pietatem iuxta facultatem placare sanctamque ecclesiam honorare. Sciat itaque uestra discrecio quoniam omnibus Ripensis ecclesie colonis tam urbicolis quam ruricolis omne debitum iuris regii quod rurenses quærsæt appellant. urbani uero scot et quærsæt uocant. remittimus et impressionis nostre testimonio confirmamus. Tradimus quoque decretum quod posteritatem latere nolumus quoniam episcopo ecclesie predicte concedimus sicut et suis ante concessum est predecessoribus. dimidium cuiuslibet iuris regii. quod in ciuitate Ripensi asscriptum est regie potestati. tribus hiis exceptis. forban. strandwræch. iu<re>. xl. marcharum.
Quod qui ecclesie memorate subtraxerit. nostre potestatis subiacebit gladio et anathematis astringetur laqueo.
16 S. = Sueno.
18 firmat skrevet i marginen med samme hånd; senere tilføjet over linien med vistnok samme hånd a.
20 honorare med -rare tilføjet med vistnok samme hånd i midtermarginen mellem skriftfladens to spalter a.
25 est med e rettet fra p a.
27 iu(re)] ius a.
Svend, Danernes konge, til alle den hellige og almindelige kirkes sønner, såvel prælater som underordnede, i skyldig kærlighed.
Da en forstandig overvejelse med aldeles sikkerhed har belært os om, at alene det, som det guddommelige forsyn styrker, vil have varighed, har vi bestemt os for efter evne at være fromheden mod Gud til behag og hædre den hellige kirke. Derfor skal I vide, indsigtsfulde herrer, at vi eftergiver alle Ribe kirkes landboer i by såvel som på land hele den skyldige afgift til kongen, som de på landet kalder 'kværsæde', men byboerne 'skud og kværsæde', og stadfæster det med vort segls vidnesbyrd. Vi meddeler også den beslutning, som det er vor vilje ikke skal være skjult for eftertiden, at vi tilstår fornævnte kirkes biskop — således som det tidligere også er tilstået hans forgængere — halvdelen af al den kongelige ret, som i Ribe stad har været tilskrevet kongen, med undtagelse af følgende tre sager: forban, strandvrag og 40 marks bøder. Den, der unddrager dette fra den nævnte kirke, skal være underkastet vort verdslige sværd og lægges i banlysningens bånd.
Det her foreliggende privilegium af Svend Grathe er ligesom hans privilegium for Ringsted kloster af 1148 (nr. 101) et første eksempel på en usædvanlig udformning af et i Danmark udfærdiget kongeligt privilegium. Det er som alle tidligere kongelige privilegier rettet til almenheden; men i modsætning til, hvad der er tilfældet i de ældre diplomer, henvender udstederen sig her direkte til modtagerne og tiltaler dem i 2, person pluralis. I Svend Grathes privilegium for Ringsted kloster er man gået et skridt videre: privilegiet er rettet, ikke til almenheden, men som ærkebiskop Eskils privilegium til St. Knuds brødre i Odense af 1139 8. august (nr. 77) til en bestemt kreds af personer; disse tiltales i 2. person pluralis. Begge de nye stiltræk, den snævrere adressatkreds og tiltaleformen, er påvirket fra Rom og var i Erik Lams kancelli forbeholdt mandater. Stiltrækkene bevirker, at de privilegier, der rummer dem, kan gøre indtryk af at være blotte følgebreve.
Privilegiet henførtes i ældre tid til 1150, 1151 eller omkr. 1151, senere til 1146-1157, Svend Grathes regeringstid. En nærmere datering indenfor regeringstiden synes udelukket.