1.
Ricolphus Canutiis dedit Otthoniæ villam Giallato<f>te, patrimonium suum, cuius partem ab Erico Emune (hunc litteræ Secundum vocant, cum alias sit quartus) partim dono acceperat in remunerationem servitii, gvod illi exhibuerat militando, partim emerat, pro salute animæ suæ, ut largius bene merita Deo et qvandogve sibi festo anniversario ponerentur. Ne autem Rudolphus filius sacerdos, privatus paterna hæreditate, calumniam inferret sodalibus, dedit illi xvi marcas argenti puri puti pro portione paternæ substantiæ cum gratuito ipsius assensu, testibus adhibitis Liuone et Hermanno præpositis, Acone <P>ich, Ubbone Bondi filio.
2.
Ricolphus Canutiis dedit uillam Gialloto<f>te, quam ab Erico Emundo rege (hunc diplomata secundum uocant) partim dono acceperat in recompensationem seruitii, quod illi exhibuerat militando, partim emerat, pro salute animæ suæ. Ne autem Rodolphus filius sacerdos, priuatus paterna hæreditate, calumniam inferret sodalibus, dedit illi xvi marcas argenti puri puti pro portione paternæ substantiæ cum gratuito ipsius assensu, testibus adhibitis Liuone et Hermanno præpositis, Acone Pik, Vbbone Bondi filio.
3.
Ricolphus Canutiis quædam prædia,quæ ab Erico II (ita uidelicet in priuilegiis appellat<ur>) Emundo Danorum rege partim dono acceperat, partim emerat,dedit pro salute animæ suæ et vt quotannis ei parentarent. Ne autem Rodolphus filius sacerdos, priuatus paterna hæreditate, <de> bonis calumniam faceret monachis illi xvi marcas argenti puri pro substantiæ paternæ portione reddidit cum gratuit<o> ipsius assens<u>, vt sonant verba diplomatis, quod viuente priore Christiano Paulino vidimus.
4.
Ricolphus Canutiis dedit uillam Gialloto<f>te, qu<am> ab Erico II rege partim dono acceperat, partim emerat etc. pro salute animæ suæ. Ne autem Rodolphus filius sacerdos, priuatus paterna hæreditate, calumniam inferret monachis, dedit illi xvi marcas argenti puri pro portione paternæ substantiæ cum gratuito ipsius assensu etc. Ista uerba ex priuilegio sunt transcripta.
5.
Ricolphus Gialloto<f>te monachis dedit,quod ob meritum ab Erico II rege obtinuerat. Huius episcopi filius fuit Rodulphus. Testes huius Gialloto<f>te donationis fuere præpositi Liuo et Hermannus et alii.
6.
Anno domini MCXLVII ... Ricolphus, episcopus Othoniensis, sodales Canutios magnis affecit donariis. Donatio hæc Othoniæ die Evcharistiæ sacro facta, testibus Li<u>one et Hermanno præpositis, Achone Pichio, Vbbone Bondonis filio.
5 Giallato(f)te) Giallatoste.
28 (P)ich] Rich.
4 Gialloto<f>te] Giallotoste.
9 recompensationem med det sidste m overstreget og erstattet af en nasalstreg over e.
6 appellat(ur)] appellat.
7 Emundo med en hasta for lidt i m.
10 salute rettet, vistnok fra salutæ.
15 (de)] vt.
19 gratuit<o>] gratuita;.
20 assens(u)) assensum.
3 Gialloto<f>te] Giallotoste.
4 qu(am)] quod.
5 partim dono tilføjet over linien.
14 gratuito rettet fra gratuitu.
2 Gialloto<f>te] Giallotoste.
8 Gialloto<f>te] Giallotoste.
9 Li(u)one] Linone.
11 Vbbone eller Ubbone 2.
1:
Rikulf gav til frelse for sin sjæl — for at han i højere grad kunde gøre sig fortjent hos Gud, og for at Knudsbrødrene til tider kunde holde årtid for ham — Knudsbrødrene i Odense sit jordegods, landsbyen Geltofte; en del af denne havde han dels fået af Erik Emune (denne kaldes i brevet den Anden, skønt han ellers er den Fjerde) som gave til belønning for den militærtjeneste, han havde ydet kongen, dels havde købt. Og for at hans søn præsten Rudolf, når han mistede sin fædrenearv, ikke skulde påføre brødrene en svigefuld trætte, gav han ham 16 mark lødigt sølv som hans andel i den fædrene hovedlod med dennes udelte samtykke og med Livo og Herman, provster, Åge Pik og Ubbe Bondesen som vidner.
2:
Rikulf gav til frelse for sin sjæl Knudsbrødrene landsbyen Geltofte, som han dels havde fået af kong Erik Emune (denne kaldes i brevet den Anden) som gave til gengæld for den militærtjeneste, han havde ydet kongen, dels havde købt. Og for at hans søn, præsten Rudolf, når han mistede sin fædrenearv, ikke skulde påføre brødrene en svigefuld trætte, gav han ham 16 mark lødigt sølv som hans andel i den fædrene hovedlod med dennes udelte samtykke og med Livo og Herman, provster, Åge Pik og Ubbe Bondesen som vidner.
3:
Rikulf gav til frelse for sin sjæl — for at Knudsbrødrene hvert år højtideligt kunde fejre hans dødsdag — Knudsbrødrene noget jordegods, som han dels havde fået af Erik den Anden (således kaldes han nemlig i privilegierne) Emune, de Danskes konge som gave, dels havde købt. Og for at hans søn præsten Rudolf, når han mistede sin fædrenearv, ikke skulde påføre munkene en svigefuld trætte angående godset, gav han ham 16 mark lødigt sølv som hans andel i den fædrene hovedlod med dennes udelte samtykke, således som ordene lyder i brevene, hvilket vi har set, mens prioren Kristian Povlsen levede.
4:
Rikulf gav til frelse for sin sjæl Knudsbrødrene landsbyen Geltofte, som han dels havde fået af kong Erik den Anden som gave, dels havde købt o. s. v. Og for at hans søn præsten Rudolf, når han mistede sin fædrenearv, ikke skulde påføre munkene en svigefuld trætte, gav han ham 16 mark lødigt sølv som hans andel i den fædrene hovedlod med dennes udelte samtykke o. s. v. Disse ord er udskrevet af privilegiet.
5:
Rikulf gav munkene Geltofte, som han havde fået af kong Erik den Anden for sin fortjeneste. Rudolf var denne biskops søn. Vidner til denne gave på Geltofte var provsterne Livo og Herman og andre.
6:
I det Herrens år 1147 .... gav Rikulf, biskop af Odense, store gaver til Knudsbrødrene. Denne gave fandt sted på nadverens hellige dag med vidnerne Livo og Herman, provster, Åge Pik og Ubbe Bondesen.