Tekst efter Vitae sanctorum Danorum.
C.
In Sclauiam ad populum gentilium predicationis officium a papa suscipere instituit et sic domino largiente ad palmam martyrii peruenire. Euoluto igitur aliquo tempore propositum iter arripuit atque ad urbem Romanorum tandem domino ducente peruenit. Papam igitur Eugenium conuenit eique itineris sui causam exposuit; qui illius uoluntatem intelligens concessit. Verum quia conueniens nec minus iustum erat, ut illum confortaret et persecutorum suorum insolentiam per apostolica mandata compesceret, scripsit itaque ad ecclesiam Wiburgensem et ad fratres, mandans eis per apostolica scripta, ut pastorem suum cum debita ueneratione reciperent receptumque in omni reuerentia. sicut eorum competeret saluti, custodirent.
BG.
Vitare uolens uanam gloriam disposuit Sclauis predicare, ut martyr fieret. Et ueniens Romam, uisitatis locis sanctis, papam Eugenium pro legatione ad gentes interpellat. At papa, intelligens eum uelle a cura absolui, non concessit, sed remisit eum ad ecclesiam Viburgensem mandans fratribus per apostolica scripta, quatenus pastori suo debitam in omnibus reuerentiam exhiberent.
10-11 disposuit 9: sanctus Ketillus.
11 Sclauis] Selanis B.
12 instituit 9: sanctus Ketillus.
1:
Han traf den bestemmelse at modtage det hverv fra paven at prædike for det hedenske folk i Vendland og således med Guds nåde opnå martyriets palme. Efter nogen tid tiltrådte han derfor den planlagte rejse og kom omsider ved Herrens førelse til romernes stad. Han mødtes derfor med pave Eugenius og forklarede ham årsagen til rejsen, og paven gik ind herpå, da han forstod. hans hensigt. Men da det sømmede sig, og det slet ikke var uretfærdigt, at han støttede ham og hæmmede hans forfølgeres uforskammethed med en pavelig befaling, skrev han følgelig til kirken i Viborg og til brødrene og påbød dem ved en pavelig skrivelse, at de skulde modtage deres hyrde med skyldig ærefrygt; og efter at have modtaget ham skulde de værne om ham i al ærbødighed, således som det tjente deres frelse bedst.
2:
Da han vilde fly det tomme skin, besluttede han at prædike for Venderne for at kunne blive martyr. Og han rejste til Rom, besøgte alle hellige steder og henvendte sig til pave Eugenius angående en sendefærd til hedningerne. Men da paven forstod, at han vilde fritages for sit embede, bevilgede han det ikke, men sendte ham tilbage til kirken i Viborg og pålagde brødrene ved et pavebrev, at de skulde vise deres hyrde den skyldige ærbødighed i alle forhold.
Den hellige Kjeld blev provst i Viborg efter provst Villos død 1146 3. august (nr. 62). Legenden lader ham derefter arbejde for en forsoning mellem Svend Grathe og Knud Magnussen, der på denne tid begge var konger i Danmark. Senere opstod ifølge samme kilde stridigheder i klostret i Viborg, og Kjeld nedlagde sit hverv og begav sig over Ålborg til kurien.
Legendens referat af det pavelige mandat, som han modtog der, minder om udtryksmåden i lignende mandater. Det første mulige tidspunkt for det er 1147. Kjeld døde 1150 27. september (Lunds domkyrkas nekrologium 96; Vitae sanctorum Danorum 271). Seneste tidspunkt for mandatet altså: 1150.