Reuerentissimo patri suo et domino. E sanctę Bauenbergensis ęcclesię uenerabili episcopo. frater. W. Dei gracia id quod est in ęcclesia catholica exiguas orationes. et deuotum seruitium. ...
Licebit .. uobis absque ingenii nostri acerba reprehensione. de scriptura nostra immutare. demere. uel adicere. ... Siquidem cum nos adhuc iuuenes. curiam intrauissemus. ante annos sursum uersum plus minusue. xxx. inuenimus in quibusdam uiris grauioribus imperatorie maiestatis reliquias de contubernio et disciplina imperatoris Heinrici senioris. qui uerba quę ad domnum papam et ad Urbem ab imperatore diriguntur. tanquam appensa et dimensa memoriter retinebant. neque nouis legationibus immutari. uel a rudibus legatis alterari permittebant. ne uidelicet maiestas imperii. et ordo discipline obsolesceret. Et ad comparationem quidem aliorum regum uidelicet Constantinopolitani. Ungarorum Danorum. Northuueghorum. et aliorum tam barbarorum quam Latinorum. nostri principis uerba humilia sunt. Et subtili appendiculo cauendum. ne inter duas et interdum dissidentes potestates. quibus fidei uinculo alligati sumus. sinceritatis nostrę rectitudinem ullo dicendi uel agendi modo distorqueamus. ...
13 E. = Eberhardo.
14 W. = Wibaldus.
20 Heinrici senioris = Heinrici IV.
Wibald, af Guds nåde det, som han er i den hellige og almindelige kirke, til sin højærværdige fader og herre Eberhard, den ærværdige biskop af den hellige kirke i Bamberg, med bønner — som kun er ringe — og beredvillighed til hengiven tjeneste ....
Det skal stå Eder frit for, uden at møde bitter bebrejdelse fra vor side, at ændre, slette eller gøre tilføjelser i vor skrivelse .... Da vi som et endnu ungt menneske for omkring 30 år siden trådte i hoffets tjeneste, forefandt vi hos nogle mænd, hvis ord havde vægt, overleveringer angående den kejserlige majestæt, som stammede fra den ældre kejser Henriks hofliv og ordensreglement. Og de erindrede de ord, som kejseren stiler til den herre paven og til Rom, således som de var lagt fast og afstukket, og tillod ikke, at der foretoges ændringer ved nye sendefærd eller af uerfarne udsendinge ud fra det synspunkt, at kejserrigets majestæt og doktriner ikke måtte tabe i anseelse. Og i sammenligning med andre kongers breve, såsom kongerne af Konstantinopel, over Ungarerne, Danerne, Nordmændene og andre, både blandt barbarerne og blandt de latinske folk, er vor fyrstes ord ydmyge. Og vi må bruge en hårfin vægt for at vogte os for, at vor retlinede oprigtighed i ord og handling ikke på nogen måde bliver fordrejet i vor vanskelige stilling mellem de to undertiden stridende magter, til hvilke vi er bundet med troskabens bånd ....
Den scriptura nostra, som brevet til biskoppen af Bamberg angår, er Frederik Barbarossas skrivelse til Eugenius 3. af 1152 marts (MG. LL. IV:1 191).
Det her foreliggende brev blev afsendt 1152 27. marts (Bibl. rer. Germ. I 506).