© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekstgrundlag: a1a.
Anastasius episcopus, servus servorum Dei, venerabili fratri Iohanni, Trwdensi archiepiscopo, eiusqve successoribus canonice substituendis in perpetuum.
Licet omnibus discipulis eadem ligandi et solvendi sit concessa potestas, licet unum præceptum ad omnes idemqve pervenerit prædicandi evangelium omni creaturæ, velut qvædam tamen inter eos habita est discretio dignitatis et dominicarum ovium curam, qvæ omnibus æqvaliter imminebat, unus sin gulariter suscepit habendam, dicente ad eum domino: Petre amas me? Pasce oves meas. Qvi etiam inter omnes apostolos principatus nomen obtinuit et de fratrum confirmatione singulare a domino præceptum accepit, ut in hoc secuturæ posteritati daretur intelligi, qvoniam, qvamvis multos ad regimen ecclesiæ contingeret ordinari, unus tamen solummodo supremæ dignitatis locum fastigiumqve teneret et unus omnibus et potestate iudicandi et gubernandi onere præsideret. Unde et secundum hanc formam in ecclesia distinctio servata est dignitatum. Et sicut in humano corpore pro varietate officiorum diversa ordinata sunt membra, ita in structura ecclesiæ ad diversa ministeria exhibenda diversæ personæ in diversis sunt ordinibus constitutæ. Aliis enim ad singularum ecclesiarum, aliis autem ad singularum urbium dispositionem ac regimen ordinatis, constituti sunt in singulis provinciis alii, qvorum prima inter fratres sententia habeatur et ad qvorum examen subiectarum personarum qvestiones et negotia referantur. Super omnes autem Romanus pontifex tanqvam Noe in arca primum locum noscitur obtinere, qvi ex collato sibi desuper in apostolorum principe privilegio de universorum causis iudicat et disponit et per universum orbem ecclesiæ filios in christianæ fidei firmitate non desinit confirmare talem se curans iugiter exhibere, qvi vocem dominicam videatur audisse, qva dicitur: Et tu aliqvando conversus confirma fratres tuos. Hoc nimirum post beatum Petrum illi apostolici viri, qvi per successiones temporum ad gerendam curam sedis apostolicæ surrexerunt, indesinenti curaverunt studio adimplere et per universum orbem nunc per se, nunc per legatos suos corrigenda corrigere et statuenda statuere summopere studuerunt. Qvorum qvoqve vestigia subsecutus felicis memoriæ papa Eugenius, antecessor noster, de corrigendis hiis, qvæ in regno Noruegiæ correctionem videbantur exposcere, et verbo ibi fidei seminando iuxta sui officii debitum sollicitus extitit. Et qvod per se ipsum, universalis ecclesiæ cura obsistente, non potuit per legatum suum, venerabilem scilicet fratrem nostrum Nicolaum, Albanensem episcopum, exsecutioni mandavit. Qvi ad partes illas accedens, sicut a suo patre familias acceperat in mandatis, talentum sibi creditum largitus est ad usuram et tanqvam fidelis servus et prudens multiplicatum inde fructum studuit reportare. Inter cætera vero, qvæ illic ad laudem nominis Dei et ministerii sui commendationem implevit, iuxta qvod prædictus antecessor noster ei præceperat, pallium fraternitati tuæ indulsit, et ne decætero provinciæ Norvegiæ metropolitani possit cura deesse, commissam gubernationi tuæ urbem Thrudensem eiusdem provinciæ perpetuam metropolim ordinavit et ei Asloensem, Hammarcopiensem, Bergenensem, Stawangriensem, insulas Orcades, insulas Suthraie, insulas Islandensium et Gre<n>elandie episcopatus tanqvam suæ metropoli perpetuis temporibus constituit subiacere et earum episcopos sicut metropolitanis suis tibi tuisqve successoribus obedire. Ne igitur ad violationem constitutionis istius ulli umqvam liceat aspirare, nos eam auctoritate apostolica confirmamus et præsenti privilegio communimus, statuentes ut Trudensis civitas per- petuis temporibus supradictarum urbium metropolis habeatur et earum episcopitam tibi qvam tuis successoribus sicut suis metropolitanis obediant et de manu vestra consecrationis gratiam sortiantur. Successores autem tui ad Romanum pontificem tantum recepturi donum consecrationis accedant et ei solummodo et Romanæ ecclesiæ subiecti semper existant. Porro concesso tibi pallio, pontificalis scilicet officii plenitudine, infra ecclesiam tantum ad sacra missarum sollempnia per universam provinciam tuam hiis solummodo diebus uti fraternitas tua debebit, qvi inferius leguntur inscripti: nativitate domini, epiphania, cæna domini, resurrectione, ascensione, penthecostes, in sollempnitatibus sanctæ Dei genitricis semperqve virginis Mariæ, in natalitio beatorum apostolorum Petri et Pauli, in nativitate sancti Iohannis baptistæ, in festo beati Iohannis Ewangelistæ, commemoratione Omnium sanctorum, in consecrationibus ecclesiarum vel episcoporum, benedictionibus abbatum, ordinationibus presbiterorum, in die dedicationis ecclesiæ tuæ ac festis sanctæ trinitatis et sancti Olavi et anniversario tuæ consecrationis die.
Studeat ergo tua fraternitas, plenitudine tantæ dignitatis suscepta, ita strenue cuncta peragere, qvatinus morum tuorum ornamenta eidem valeant convenire. Sit vita tua subditis exemplum ut per eam agnoscant qvid debeant appetere et qvid cogantur vitare. Esto discretione præcipuus, cogitatione mundus, actione purus, discretus in silentio, utilis in verbo. Curæ tibi sit magis hominibus prodesse qvam præesse. Non in te potestatem ordinis sed æqvalitatem oportet pensare conditionis. Stude ne vita doctrinam destituat, nec rursum vitæ doctrina contradicat. Memento qvia ars est artium regimen animarum. Super omnia studium tibi sit apostolicæ sedis decreta firmiter observare eiqve tamqvam matri et dominæ tuæ humiliter obedire. Ecce, frater in Christo karissime, inter multa alia hæc sunt pallii, ista sunt sacerdotii, qvæ omnia facile Christo adiuvante adimplere poteris, si virtutum omnium magistram caritatem et humilitatem habueris, et qvod foris habere ostenderis intus habebis.
Decernimus ergo, ut nulli omnino hominum liceat eandem ecclesiam temere perturbare vel eius possessiones auferre vel ablatas retinere, minuere seu qvibuslibet vexationibus fatigare. Sed illibata omnia et integra conserventur eorum pro qvorum gubernatione et sustentatione concessa sunt usibus omnimodis profutura, salva sedis apostolicæ auctoritate. Si qva igitur in futurum ecclesiastica secularisve persona hanc nostræ constitutionis paginam sciens contra eam temere venire temptaverit, secundo tertiove commonita nisi præsumptionem suam congrua satisfactione correxerit, potestatis honorisqve sui dignitate careat, reamqve se divino iudicio existere de perpetrata iniqvitate cognoscat et a sacratissimo corpore et sangvine Dei et domini redemptoris nostri lesu Christi aliena fiat atqve in extremo examine districtæ ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura servantibus sit pax domini nostri Iesu Christi, qvatinus et hic fructum bonæ actionis percipiant et aput districtum iudicem præmia æternæ pacis inveniant. Amen. Amen.
Ego Anastasius catholicæ ecclesiæ episcopus ss.
+ Ego Imarus Tusculanus episcopus ss.
+ Ego Nicolaus Albanensis episcopus ss.
+ Ego Hugo Hostiensis episcopus ss.
+ Ego Cencius Portuensis et sanctæ Rufinæ episcopus ss.
+ Ego Gregorius Sabinensis episcopus ss.
+ Ego Guido presbyter cardinalis tituli sancti Grisogoni ss.
+ Ego Manfredus presbyter cardinalis tituli sanctæ Sauinæ ss.
+ Ego Aribertus presbyter cardinalis tituli sanctæ Anastasiæ ss.
+ Ego Astaldus presbyter cardinalis tituli sanctæ Priscæ ss.
+ Ego Iohannes presbyter cardinalis sanctorum Iohannis et <Pauli> tituli Pamachii ss.
+ Ego Henricus presbyter cardinalis tituli sanctorum Nerei et Achillei ss.
+ Ego Guido diaconus cardinalis sanctæ Mariæ in Porticu ss.
+ Ego Iohannes diaconus cardinalis sanctorum Sergii et Bacchi ss.
+ Ego Odo diaconus cardinalis sancti Nicolai in carcere Tulliano ss.
Datum Laterani per manum Rolandi, sanctæ Romanæ ecclesiæ prebyteri cardinalis et cancellarii secundo kalendas Decembris, indictione tertia, incar nationis dominicæ anno mo. co. liiiio., pontificatus vero domini Anastasii papæ iiii. anno secundo.
21 venerabili fratri] venerabilibus a 4; Iohanni eller muligvis Iohani a 2.
21-22 Trwdensi rettet fra Trudensi a1a, fra Trundensi a1b, Trudensi a2, Trundensi a3-4.
22-23 in perpetuum med perpetuum underprikket og ppm. extat in membrana i marginen a1a, in perpetuum understreget og erstattet af N. PPM. i marginen a1b, N.P.P.M a2-d.
25 pervenerit over linien ad.
26 tamen over linien ad;
discretio rettet fra distinctio a1b.
27 ovium] rerum a3-4;
curam] cura a2, cura rettet til curam a3;
imminebat] imminebit a2-3.
1 domino] domine? a2.
3 fratrum efter overstreget ord, hvoraf læses fr.. m a 2.
3 singulare rettet fra singulari a1b;
in mgl. a4.
4 qvoniam) . Qui a2-4.
5 unus rettet fra unum a1b.
7 præsideret rettet fra prædideret a1b.
8 servata est] est servata a2-4.
9 membra] ministeria a3-4.
10 constitutæ rettet til constituti a3.
11 enim] namque a3-4.;
singularum ecclesiarum)] singulares ecclesias a3-4;
autem mgl. a3-4.
13 qvorum rettet fra coram a1b;
prima] præcipua a3-4.
14 omnes] omnia a2.
18 talem se curans] talemqve curam a3-4;
qvi] qvatenus a3-4.
20 Hoc nimirum] Demum vero a2-4.
22 et rettet fra ut a1b.
23 legatos] alios a4;
corrigenda — statuere] fratres confirmare a2-4.
25 papa Eugenius] P. P. Eug. a2, P. P. Eugenius a3-4;
antecessor rettet fra antecessos a1b;
hiis] his a2-4;
Noruegiæ rettet fra Norvegie a1b, Norv. a2-3.
1 videbantur med n over linien a1b;
verbo herefter et bogstav overstreget a2;
verbo — iuxta sui] verbi Dei ibi semen seminando avidius a3-4;
iuxta sui] munus a2.
2 sollicitus extitit. Et] adimplere, a2-4.
3 obsistente efter overstreget non a1b;
scilicet mgl. a2-3.
4 Albanensem med l rettet a1b;
ad] in a4.
5 accedens mgl., i stedet tom plads a3-4.
6 sibi mgl. a2-4;
fidelis servus] servus fidelis a2-4.
7 inde] in a1a, in med de tilføjet i linien, vistnok af fremmed hånd a1b;
qvæ efter overstreget illic a1b.
8 Dei] divini a3-4.
10 Norvegiæ med r rettet a1b;
metropolitani] metropolitanæ a3-4.
11 commissam med det sidste m tilføjet over linien a1b, rettet vistnok fra commisit a3, comissum a2;
Thrudensem rettet, vistnok fra Thrudensen a1b, Trudensem a2, Trundensem a3-4.
12 Asloensem med det første e rettet a1b, Asloiensem a3, Aslojensem a4;
Hammarcopiensem] Hamarköpiensem a2-4.
12-13 Bergenensem med r tilføjet over linien a1b, Bergensem a2-4.
13 Stawangriensem med w rettet fra v a1b, Stabangriensem a2-d;
Suthraie] Guthraie med marginalnoten ita est: corr. Suth. a1a, Guthraie med G rettet og henvisningstegn til marginen corr.: Suthr. (h rettet) a1b, Suthraiæ a2-4.
14 Gre(n)elandie] Grenelandie med det første n rettet til u a1a-a1b, Grenelandiæ (ene utydeligt) a2, Gronelandiæ a3, Gronlandiæ a4;
episcopatus] episcopatum a3-4.
15 episcopos] episcopatus a1a-a1b;
metropolitanis rettet fra metropolitanus a2.
17 istius mgl. a2-4;
ulli efter overstreget ord, hvoraf læses Il a2;
eam] ea a2;
auctoritate] auchoritate a2.
18 privilegio] privilgeio a2;
communimus rettet fra communimur a1b;
Trudensis] Trundensis a2-4.
1 metropolis] metropolin a3.
2 suis mgl. a1a.
3 successores rettet fra successorem a1b;
autem] vero a3-4.
4 tantum rettet fra tamen a1b;
donum] domum a1a.
5 solummodo] simili modo a1a-a1b;
subiecti semper] semper subiecti a2-4.
6 infra) intra a3-4;
tantum rettet fra tamen a1b.
7 hiis] his a2-4;
solummodo rettet fra simili modo a1b;
solummodo diebus] diebus solumodo a2-4.
8 fraternitas rettet fra fraternitatis a2;
inscripti] in scripto a3-4.
9 penthecostes] Pentecost, a3, Pentecoste ad.
10 sanctæ] beatæ a2-4;
genitricis rettet fra genetricis a1b, genetricis a2, a4;
semperqve] semper a2-4.
12 festo] die a2-4.
13 benedictionibus efter overstreget Ben ? a2.
16-17 ita strenue cuncta] cuncta strenue a2-4.
17 qvatinus] quatenus tibi a2.
19 et mgl. a2-4.
20 verbo] verbis ad.
21 magis hominibus] hominibus magis a2-4.
22 oportet pensare conditionis] conditionis prensare oportet a2-4.
23 rursum] rursus a3-4;
qvia rettet fra qvod ab.
24 apostolicæ sedis decreta] decreta sedis apostolicæ a2-d4.
4 qvod] qvæ a3-4.
5 habebis] habueris a2-4.
6 Decernimus i ny linie a2-4.
7 vel) aut a2-4;
possessiones efter overstreget potestatem a2.
8 qvibuslibet med rettelser i de midterste stavelser a2;
illibata] illabata a1a-a1b;
et rettet a2 (slettet?).
10 omnimodis) perpetuis ad;
qva igitur) qvæ ergo a3-4.
11 nostræ rettet a2;
paginam efter overstreget tabulam a1b.
13 potestatis] potestate a1a-a1b.
14 reamqve] reumqve a2-d;
divino iudicio] iudicio divino a2-4.
15 sacratissimo] saeratisso med c rettet a2;
Dei rettet a2.
16 Iesu rettet fra Ihesu a1b.
18 Iesu rettet fra Ihesu a1b.
19 aput] apud a2-4.
20 Ego Anastasius i ny linie ligesom hver af de følgende underskrifter og dateringen a1a-a1b, a2-4;
ss. mgl. her og ved de følgende underskrifter a1a-a1b, men findes ved alle underskrifterne a2, ved 1.-3., 6., 10.-11., 13. og 15. underskrift a3, ved 1.-3., 6., 10., 13. og 15. a4.
21-(3 pag. 214) ♦ Ego Imarus — Sabinensis episcopus ss. er i a1b anbragt efter kardinalpresbyterne, men ved omflytningstegn henvist til pladsen før disse.
21 korset mgl. her og ved de følgende kardinalsunderskrifter a1a-a1b og a3-4, men findes ved alle a2;
Imarus] Iuarus med det første u rettet til mn og med marginalnoten corr. Ymarus a1a, Iuarus rettet fra Ivarus a1b, Imarus med tilføjelsen over linien nescio an Inarus vel Ivarus a2;
Tusculanus rettet fra Tusculanef i a1a, Tusculanenis med nis rettet til nsis a1b, Tusculan. a2-4.
22 Albanensis] Albafi. a1a, rettet således fra Albanensis, der igen er rettet fra Albanenis a1b.
1 Hostiensis] Hostiefi a1a.
2 Cencius med c rettet og med tilføjelsen over linien at Ceneius (2) og i marg. Cencius a2;
Portuensis] Portuen a1a.
4-10 + Ego Guido — et Achillei ss. i a2-4 anbragt efter kardinaldiakonerne.
4 presbyter] pbr og således ved alle kardinalpresbyterne a2-4, rettet her og i det følgende fra psbr. i linien a1b;
cardinalis] card' og således ved alle de følgende underskrifter a1a-a1b, a2, delvis a3-4;
Guido rettet fra Gvido a1b, Gvido a3;
tituli] t't' og således ved de følgende kardinalpresbytere a1a og a1b (rettet fra tit. i linien), t"t" her og i det følgende a2, tit. her og i det følgende a3-4;
Grisogoni med corr. Crysog. i marg. a1a-a1b, rettet a2 med tituli eftertegnet to gange i marg.
5 Manfredus] Manfred' med us tilføjet a1a;
Sauinæ rettet i marginen til Sabinæ a1a, rettet, vistnok fra Sabinæ a2.
6 Aribertus med Ari rettet a1b;
Aribertus presbyter herunder tilføjet nihil deest a2;
sanctæ Anastasiæ) s. Athanasii ad.
7 Astaldus)] Ascald' med marginalnoten vel Ast. vel disc. vel dist. og derover corr. Astaldus a1a, rettet fra Discaldus a1b;
Astaldus presbyter herunder tilføjet nihil deest a2.
8 Iohannis et <Pauli>] Ioh. et (Pauli) a1a, a1b ligeså, men rettet fra Iohannis etc. ?;
et (Pauli)] vl 2 med marginalnoten s. Iohannis efterfulgt vistnok af et et tituli a2, vel a3, et a4.
8-9 tituli Pamachii] Pamachii tit. a3-4; Pamachii med c rettet a1b.
10 Henricus] Henric' a1a, Henricus med r rettet a1b.
11 Guido] Gvido a1b, a3;
diaconus] diac.' og således ved de følgende kardinaldiakoner a1a-a1b, a2, tildels a3-4;
cardinalis]) card'. og således ved de følgende kardinaldiakoner a2, tildels a3-4;
sanctæ rettet a2;
Porticu] Port' med icu tilføjet a1a, Port.' a1b, Port. a2-4.
12 Iohannes diaconus herunder tilføjet nihil deest a2;
Sergii] Gergii med marginalnoten ita extat, corr. Sergii a1a, Gergum rettet fra Sergum og med marginalnoten corr, Sergii a1b, Serg. a2-4;
Bacchi] Bachi med c tilføjet over linien a1a, Bachi med a rettet a1b, Bachi a2-d.
13 Odo] Oddo ad;
Tulliano] Tull.' a1a-a1b, Tull med to tværstreger gennem ll a2, Tit. a3-4.
14 Datum] Dat". a2, Dat. a3-4;
Laterani)] Lat. a1a, Lat. med erani overstreget a1b, Lat”. a2, Lat. a3;
Romanæ ecclesiæ] ecclesiæ Romanæ a2-4.
15 cancellarii)] cancell. med stort, o-lignende punktum a2, cancellarii rettet, vistnok fra cancello a3;
secundo kalendas] i linien [..... Kal.] a1a, i marginen adde: [... Kal.] med adde overstreget a1b, secundo KL a2, secundo Kalend. a3, secundo Kalendar. a4;
Decembris] Decembreis a2;
tertia] 32 a1a-a1b.
2 papæ iiii] pp. 4. a2, papæ 4. a3, papæ IIII a4;
secundo] 2o a1a-a1b.
24 cf. Matt. 18,8: quæcumque alligaveritis super terram, erunt ligata et in cælo, et quæcumque solveritis super terram, erunt soluta et in cælo.
25-26 Marc, 16,,: prædicate Evangelium omni creaturæ.
1-2 Ioan. 2117-18: dicit ei .. amas me? ... Pasce oves meas.
15 Gen. 7,75: Noe in arcam.
19-20 Luc. 229,: et tu aliquando conversus confirma fratres tuos.
1 cf. Marc. 414: qui seminat, verbum seminat.
5-7 cf. Matt. 25,4: homo peregre proficiscens vocavit servos suos et tradidit .. uni .. quinque talenta, alii.. duo, alii.. unum... qui quinque talenta acceperat . . lucratus est alia quinque ... venit dominus servorum illorum et posuit rationem cum eis. Et accedens qui quinque talenta acceperat, obtulit alia quinque talenta . .. ait illi dominus eius: Euge serve bone et fidelis.
21 Augustinus, De civitate Dei XIX c. 19: ut intellegat non se esse episcopum qui præesse dilexerit, non prodesse.
Anastasius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Jon, ærkebiskop af Trondheim, og hans efterfølgere, der følger efter hinanden på kanonisk vis, i al evighed.
Omendskønt alle disciple af Herren har fået samme magt til at binde og løse, og omendskønt det ene og samme bud er givet alle disciple om at forkynde evangeliet for enhver skabning, var der dog på en måde en vis for skel i værdighed mellem dem, og een fik en særlig stilling ved omsorgen for Herrens får — som ligeligt påhvilede dem alle — idet Herren sagde til ham: Peter, har du mig kær? Vogt mine får. Han fik også navn af førstemand blandt alle apostlene og modtog det særlige påbud fra Herren om stadfæstelse af brødrene, for at man i den påfølgende eftertid i denne henseende skulde have forståelse af, at selv om mange skulde indvies til ledelsen af kirken, skulde dog blot een indehave den højeste værdighed og sidde på tinden, og kun een skulde stå over alle både med hensyn til den dømmende magt og til at have den byrdefulde ledelse. Af den grund og i overensstemmelse med denne udformning er der i kirken overholdt en sondring mellem værdighederne, og ligesom der på det menneskelige legeme findes forskellige lemmer, der er bestemt til forskellige opgaver, således er der i kirkens struktur, for at udføre de forskellige tjenergerninger, indsat forskellige personer med forskellige grader; thi nogle, hvis opfattelse regnes for den vigtigste blandt brødrene, og til hvis afgørelse undergivne personer kan klage og henskyde deres sager, er i de enkelte kirkeprovinser indsat over andre, der er ordineret til at råde for og forvalte den enkelte kirke, og over andre igen, der er indsat i hver enkelt bispestad. Men over alle vides den romerske pave — ligesom Noah i arken — at have førstepladsen, han, som i kraft af det privilegium, der er overdraget ham fra oven som apostlenes førstemand dømmer og træffer bestemmelse angående alles sager og ikke hører op med at bestyrke kirkens sønner over hele jorden i den kristne tros urokkelighed, idet han uafbrudt sørger for at vise sig som den, der synes at have hørt Herrens røst, som siger: Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre. De apostoliske mænd, som i tidens løb fremstod for at bestride omsorgen for det apostoliske sæde, stræbte naturligvis med uophørlig iver efter at opfylde dette efter St. Peter og lagde den største vægt på snart personligt, snart ved deres legater at rette det, som skulde rettes, og at fastsætte det, som skulde fastsættes. Vor forgænger — salig ihukommelse — pave Eugenius, der også fulgte i deres fodspor, var i kraft af sin embedspligt opsat på at rette det, som i Norges kongerige sås at trænge til at rettes, og på at udså troens ord i det rige. Og hvad han ikke selv kunde overkomme, da omsorgen for hele kirken hvilede på ham, pålagde han sin legat, nemlig vor ærværdige broder Nicolaus, biskop af Albano at gennemføre. Denne begav sig til hine egne, således som det var blevet ham pålagt af familieoverhovedet, og med den talent, som blev betroet ham til at skabe sig gevinst med, bestræbte han sig for som en tro og klog tjener at bringe mangefold frugt med sig hjem. Blandt de andre ting, som han udførte der til pris af Guds navn og til pryd for sin opgave, gav han også efter vor fornævnte forgængers befaling palliet til dig, vor broder. Og for at ærkestiftet Norge i fremtiden ikke skulde være uden en metropolits omsorg, gjorde han staden Trondheim, som er betroet til dit styre, til samme ærkestifts metropol til evig tid og bestemte, at bispedømmerne i Oslo, Hamar, Bergen, Stavanger, på Orkneyøerne, Suderøerne, Islændingenes øer og Grønland skulde være underlagt Trondheim som deres metropol til evig tid, og at deres bispedømmer skulde adlyde dig og dine efterfølgere som deres metropoliter. For at ingen nogensinde skal stræbe efter at krænke denne bestemmelse, stadfæster vi den med apostolisk myndighed og værner den med dette privilegium, idet vi fastsætter, at staden Trondheim til evig tid skal anses for de fornævnte stæders metropol, og at deres bisper skal adlyde såvel dig som dine efterfølgere i egenskab af deres metropolit og modtage konsekrationens nåde af eders hånd. Men dine efterfølgere skal kun drage til paven i Rom for at modtage konsekrationens gave, og de skal alene være ham og den romerske kirke undergivne til alle tider. Når du fremdeles har fået palliet, tegnet på det biskoppelige embedes magtfuldkommenhed, skal du, vor broder, alene bruge det i din kirke under højmesser i din kirkeprovins på disse dage, som læses anført nedenfor: Herrens fødselsdag, helligtrekonger, skærtorsdag, påskedag, (Kristi) himmelfartsdag, pinse, ved højtiderne for den evige jomfru Maria, den hellige Guds moder, på de hellige apostle Petrus' og Paulus' årsdag, på St. Johannes Døberens dag, på St. Johannes evangelistens dag, allehelgensdag, ved kirkeindvielser eller ved bispevielser, ved velsignelser af abbeder, ved præstevielser, på din kirkes indvielsesdag, trinitatis søndag og St. Olavs dag og på årsdagen for din indvielse.
Du, vor broder, der har modtaget så stor en værdighed, skal beflitte dig på at gennemføre alt på en så virksom måde, at din prydefulde livsvandel kan stemme overens hermed. Lad dit liv være et forbillede for dine undergivne, så at de af det kan lære, hvad de skal stræbe henimod, og hvad de må undgå. Udmærk dig ved klogskab og ved omtanke, vær ren i handling, tavs, når det er klogt, og før en vægtig tale. Det skal være dig mere magtpåliggende at gavne end at stå over menneskene. Man skal ikke hos dig lægge mærke til din stillings forrang, men til ligheden i stillingen. Se til, at livet ikke fjerner sig fra læresætningerne, og at på den anden side læresætningerne ikke modsiger livet. Husk, at kunsten over alle kunster er at styre sjæle. Frem for alt skal du lægge vægt på nøje at overholde det apostoliske sædes bestemmelser og ydmygt adlyde dette sæde, som er din moder og frue. Se, dette, elskede broder, følger blandt meget andet med palliet og med præstedømmet, og det skulde du altsammen med Kristi bistand kunne opfylde, hvis du ejer kærlighed og ydmygheden, alle dyders læremestre, og hvad du udadtil måtte vise verden, skal du eje i dit indre.
Vi bestemmer altså, at ingen overhovedet forvovent må forstyrre samme kirke eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædeligheder, men at alt skal bevares ubeskåret og urørt til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for dette sæde, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.
Jeg Anastasius, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.
+ Jeg Imar, biskop af Tusculum, har skrevet under.
+ Jeg Nicolaus, biskop af Albano, har skrevet under.
+ Jeg Hugo, biskop af Ostia, har skrevet under.
+ Jeg Cencius, biskop af Porto e Sta. Rufina, har skrevet under.
+ Jeg Gregor, biskop af Sabina, har skrevet under.
+ Jeg Guido, kardinalpresbyter med titel af S. Crisogono, har skrevet under.
+ Jeg Manfred, kardinalpresbyter med titel af Sta. Sabina, har skrevet under.
+ Jeg Aribert, kardinalpresbyter med titel af Sta. Anastasia, har skrevet under.
+ Jeg Astaldus, kardinalpresbyter med titel af Sta. Prisca, har skrevet under.
+ Jeg Johannes, kardinalpresbyter af SS. Giovanni e Paolo tituli Pamachii har skrevet under.
+ Jeg Henrik, kardinalpresbyter med titel af SS. Nereo e Achilleo, har skrevet under.
+ Jeg Guido, kardinaldiakon af Sta. Maria in Portico, har skrevet under.
+ Jeg Johannes, kardinaldiakon af SS. Sergio e Bacho, har skrevet under.
+ Jeg Odo, kardinaldiakon af S. Nicolas in carcere Tulliano, har skrevet under.
Givet i Lateranet ved Rolandus', den hellige romerske kirkes kardinalpresbyters og kanslers hånd den 30. november i den 3. indiktion, år 1154 for Herrens menneskevorden, men i herr pave Anastasius 4.s andet pontifikatsår.
Innocentius 3. fornyede 1206 13. februar (Dipl. Norv. VII 6) Anastasius 4.s privilegium. Denne fornyelse er ligesom en senere fra 1253 23: februar (ibid. III 3) — med de ændringer, som tidsudviklingen har betinget — i hovedsagen enslydende med det oprindelige privilegium. Det må imidlertid bemærkes, at der 1206 efter: Orchades, insulas, er indsat: Fareie. Tidligere udgivere af Anastasius' privilegium har i tilknytning hertil i almindelighed suppleret teksten med dette ord. Det urigtige heri fremgår af Liber censuum af 1192. Også her mangler Færøerne som bispedømme under Trondheim (Le liber censuum de l'Eglise romaine, publ. par Paul Fabre et L. Duchesne, I 228). De er formodentlig indbefattet i Islændingenes øer.