Hadrian, biskop, Guds tjeneres tjener, til ærværdig broder Eskil, ærkebiskop af Lund og hans efterfølgere, at sættes kanonisk i stedet i al evighed. Da vi nu har efterfulgt ham i det apostoliske embede ved den guddommelige viljes valg, ham, som fra Herren modtog åndelig befaling om at fodre Herrens hjord og som en urokkelig klippe opnåede at blive indstøbt i Kirkens fundament, er det passende, at vi, så meget som den guddommelig nåde har overdraget ved den universelle Kirke, anvender vor forstand i den menneskelige skrøbeligheds omfang og arbejder således henimod det, som vedrører Guds ære, de troendes frelse og vort embedes mandat, så at både Kirkens sønner ved vor anstrengelse vil forøges og at de forøgedes antal vil optage dydernes tilvækst i sig og fortjene at opnå Guds sønners adoption. Selv om omsorg for alle kirker ligger os på sinde, idet vi er indsat i den højeste ære, er vi dog tvunget til mere årvågenhed over for sikringen og fremkomsten af de kirker, som, for nylig omgivet af den kristne tros lysende skær, endnu ikke har modtaget egen fastheds styrke, for at vore sjæle ikke skal bebrejdes, hvis et nyt skud på kristenhedens stamme enten tørrer ind i solens brændende hede på grund af manglende årvågenhed, eller tilintetgøres af orkan eller oversvømmelse. Således ansporet af overvejelser formedelst det os pålagte embede sømmer det sig, at vi udviser nøje omsorg for sikringen af Sveriges rige, som for ikke længe siden er omvendt til troen, og overdrager det hellige ords sædekorn til dette, for at det med Guds overrislende nåde vil være i stand til at fremavle 30 gange, 50 gange og 100 gange så stort et udbytte. Men da adskillige årsager forhindrer, at vi kan være personligt til stede og opfylde dette, sådan som det har udviklet sig, har vi efter rådslagning med vore brødre besluttet at indsætte dig som primas for hint rige, ligeledes dine efterfølgere, jer som så meget des oftere og nyttigere vil kunne bringe de ting i stand, der vedrører de troendes frelse, for så vidt I bedre fra nært hold kan indse disse tings nødvendighed og mangel. Således overdrager vi dig palliet fra Sankt Peters legeme i den hensigt, at du ved den kyndighed, som er skænket dig af Herren, så ofte lejlighed byder sig, skal indsætte ærkebiskoppen i dette rige med samtykke fra landets konge, biskopper og ledende mænd - hvis du kan gøre dette uden stor strid - og overdrage ham palliet i vort sted, i sandhed det pontifikale embedes fuldkommengørelse. Dette anstiller vi at gøres og overholdes til evig tid i denne rækkefølge, nemlig: han som dersteds skal indsættes som ærkebiskop ved din og dine efterfølgeres hånd, skal, efter indvielsens nåde er opnået i overensstemmelse med kirkens regler, efterfølgende aflægge jer troskabsed. Men hvad angår modtagelsen af palliet skal han love troskab ved at sværge til romerpaven og den romerske kirke. Rigets ærkebiskop, hvem det end måtte være til en hver given tid, skal imidlertid skaffe sig palliet på følgende måde: et sendebud fra din kirke skal sammen med et sendebud fra dennes kirke drage til den romerske kirke, og når de har fået det af romerpaven, skal de bringe det tilbage til Lunds kirke. Da skal du eller dine efterfølgere modtage det og overdrage det til den ærkebiskop, som I vil have indsat i Sverige, og han skal sværge troskab, som førnævnt, til romerkirken. Sandelig, efter ærkebiskoppens indsættelse dersteds til ære for Gud, pryd for hans hus og de troendes frelse, skal du og dine efterfølgere til evig tid præsidere over ham med primatets ophøjethed, og han skal ydmygt udvise jer lydighed og hengivenhed i jeres egenskab af primas. Imidlertid skal hint riges biskopper adlyde ham, sådan som de hidtil vides at have adlydt. Intet menneske overhovedet skal det være tilladt at skade eller i forvorpen dristighed gå imod denne vor bestmmelses dokument. Dog, hvis en gejstlig eller sekulær person efterfølgende prøver at gå imod denne vor bestemmelse, selv om han kender til den, og hvis han ikke efter to eller tre advarsler retter sin syndige handling med en passende godtgørelse, skal han miste sin magts og æres ophøjethed og vide, at han står anklaget for den guddommelige domstol for begået udåd, at han skal fjernes fra Guds og vor herre Jesu Kristi Frelsers allerhelligste legeme og blod og på dommens dag skal han ligge under for den retfærdige hævn. Men lad vor herre Jesu Kristi fred være med alle dem, som holder bestemmelsen uskadt, at de både kan opnå den gode handlings gevinst heraf og finde den evige freds belønning ved den retfærdige dom. Amen. Jeg Hadrian, den katolske kirkes biskop. Jeg Ymar, biskop af Viterbo-Toscanella. Jeg Centius, biskop af Porto e Santa Rufina. Jeg Gregorius, biskop af Sabina. Jeg Hubaldus, kardinalpresbyter i Santa Prassede sogn. Jeg Manifredus, kardinalpresbyter i Santa Sabina sogn. Jeg Julius, kardinalpresbyter i San Marcello sogn Jeg Hubaldus, kardinalbprsbyter i San Clemente sogn. Jeg Octavianus, kardinal i Santa Cecilia sogn. Jeg Astaldus, kardinalpresbyter i Santa Prisca sogn. Jeg Gerardus, kardinalpresbyter i sognet San Stefano in Coelimonte. Jeg Johannes, kardinalpresbyter af Santi Giovanni e Paolo i Pammachios sogn. Jeg Henricus, kardinalpresbyter af Santi Nereo e Achilleo. Jeg Johannes, kardinalpresbyter i sognet Santi Sylvestro e Martino. Jeg Hildebrand, kardinalpresbyter i sognet Basilica dei Santi Apostoli. Jeg Odo, kardinaldiakon af San Giorgio al Velabro. Jeg Rudolphus, kardinaldiakon af Santa Lucia in Septisolio. Jeg Wido, kardinaldiakon af Santa Maria in Portico. Jeg Iacintus, kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin. Jeg Johannes, kardinaldiakon af Santi Sergio og Baccho Jeg Odo, kardinaldiakon af San Nicolo in carcere tulliano. Jeg Bonidies, kardinaldiakon af Sant Angelo. Givet i Lateranet ved Rolands hånd, den hellige romerkirkes kardinalpresbyter og kansler, 18 dage før kalendae i februar, i 5. indiktion, i det 1157nde år efter Herrens kødeliggørelse, i hr. pave Hadrian den 4.s tredje år.