Eskil, kaldet ærkebiskop af Lund, Jesu Kristi fangeN, til Danmarks konger og stormænd, til bisper, abbeder og hele gejstligheden hilsen.

Lykkelige er de ulykkelige, for hvem det står fast, at de ikke har gjort sig fortjent til det, de lider. I modgang er der en lykkefølelse i dette, at den, som regnes for at være skyldig, dog er uskyldig. Derfor roser vi os af vore lænkerN, hvis årsag er os en trøst og ikke en svøbe for vor samvittighed. Thi vi roser os med Paulus og siger: vor ros er denne, (nemlig) vor samvittigheds vidnesbyrdN.

Men hvad der skal være eller har været årsag til vore lænker, skal mine herrer og venner, mine brødrer og præster høre. Jeg tror, at de des mere inderligt vil bede for mig, når de ved, at Kristus snarere lider i mig, end jeg lider på grund af Kristus. Gud og Guds søn og begges ånd ved, at jeg ikke lyverN. Den romerske herre kejser bebyrder os med, at vi har forsyndet os groft imod ham, og beskylder os for, at vi skulde have formindsket hans rige og hans krone. Og når vi desangående ransager vor samvittighed, kan vi ingenlunde finde, hvor eller når vi har gjort dette. Derfor domfældes vi, Gud være lovet, efter anklagens ordlyd, og uden at der er ført bevis imod os; og uskyldig regnes vi med blandt overtrædereN. Men dette er vor ros. Dette er vor triumf. Thi så højlig attrår jeg det danske riges hæder og den danske kirkes ophøjelse, at det er mig kærere at lide for den end at herske i den.

Til Eder står nu min attråN, mine herrer og venner, mine brødre og præster. Jeg beder Eder: Bed for mig, hav omsorg for mig, stå medfølende ved min side.

Jeg beder Eder kun ved bønner at løskøbe mig uskyldige. Jeg pålægger og foreskriver Eder, at ingen af Eder må fordriste sig til at forsøge nogen anden løskøbelse. Thi jeg, som en gang er blevet løskøbt ved Kristi blod, stræber ikke efter at blive løskøbt på ny. Ydermere er vort kød nu næsten intet, vort legeme er skrøbeligt, og vor sjæl, der attrår at løses fra sine bånd og leve med Kristus, trænger kun til Kristi løskøbelse. Hans blod er min løskøbelse. Hans blod er betaling for mig. Det er uværdigt, at der fastsættes en pris for een, hvis pris er uden værdi. Desuden er det en æreløs løskøbelse, ved hvilken kirkens frihed går tabt og trældom erhverves. Det er nemlig en nødvendig følge, at lemmerne må trælle, når hovedet ydmyger sig og yder tribut. Det er nødvendigt, at klerken løskøbes, hvis man mener, at bispen skal løskøbes. De undergivne må nødvendigvis skælve, hvis ligesom i komedienN den, man håber at få som forsvarer, selv har forsvarer behov. Jeg sætter visselig ikke livet så højt, at jeg bryder mig om denne korte frist, om jeg bliver løskøbt. Jeg vil hellere sætte livet på spil, end at den almindelige (kirkelige) frihed for mit livs skyld trædes under fode.

Måtte min død være til gavn for den kirke, som jeg ikke gavnede, da jeg i levende live stod i spidsen for denN. En biskops opgave er, hvis han ikke kan leve for alle, i det mindste at dø for dem.

Lev vel.