Simon, af Guds nåde den ydmyge tjener i den hellige kirke i Odense, til fynboer hilsen og velsignelse.

Mod besværligheder og ondskab fra træske menneskers side er brevene det eneste hjælpemiddel. Thi de fortæller eftertiden den stedseværende sandhed om de stedfundne begivenheder. Af den grund har vi med brev sørget for at gøre det vitterligt for Eder, vore kære, at vi er blevet bevæget af vore i staden boende døtres trang og ledet af deres bønner blevet overtalt til at henlægge den kirke i Hjallese — som grænser op til deres ejendom og er lovet dem med borgernes billigelse — på det aftalte vilkår, at den til evig tid skal tjene til nytte for deres kloster, og at de (sognemændene) fuldt ud yder dem tiender og skyldige kirkelige afgifter. Men søstrene skal med omhu drage omsorg for, at det fornævnte kloster ikke forsømmer gudstjenesten. Men hvis sognemændene nægter at yde Guds fornævnte tjenerinder, hvad de har lovet, forbyder vi at holde gudstjenester sammesteds og befaler, at de skal søge de kirker, de før hørte under.

Lev vel.