Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1158. 16. marts | Frankfurt | 125 | Frederik (Barbarossa), Romernes kejser. Hartwig, ærkebiskop af Hamburg, har andraget om stadfæstelse af Ludvig (den Frommes) privilegium for Hamburg. Kejseren stadfæster dette, blandt andet særligt, at Ludvig gjorde Hamburg til metropolitansæde for Danerne, Svenskerne, Nordmændene, Færøerne, Grønlænderne, Helsinglænderne, Islændingene, Skridfinnerne og samtlige områder i nord. |
[1158] | [Lund] | 126 | Eskil, Lunds ærkebiskop, det apostoliske sædes legat. Ærkebiskoppen har besøgt den hellige Bernard i Clairvaux. Han har ført brødre derfra med sig hjem og givet dem bolig i Esrom. Foruden Esrom, som han har tilbyttet sig for arvegods fra kong Erik (Lam), og som han retmæssigt besad, har han tillagt brødrene landsbyen Villingerød og landsbyen Auolme og dertil lagt sin gård i Såne; kong Valdemar har overdraget dem den anden gård sammesteds, og brødrene har overgivet ham 2 mark guld til forgyldning af hans faders skrin. Landsbyen Asserbo har ærkebiskoppen erhvervet gennem køb og mageskifter og givet til brødrene. Grev Niels, ærkebiskoppens nære frænde, har skænket brødrene, hvad han ejede i Tjæreby og hertil føjet landsbyen Doredorp; bonden Bo har solgt dem sin arvelod i Tjæreby. I mageskifte for landsbyerne Tjæreby og Doredorp har brødrene modiaget Davidistorp, det halve af Lancholme og hele Eskilsholm af Absalon, biskop af Roskilde; landsbyen Tanga har de fået af afdøde biskop Asser i mageskifte for landsbyen Seneholme. Kongerne Valdemar og Knud (Magnussen) har skænket brødrene seks andele i seks landsbyer. Ærkebiskoppen stadfæster sin donation og forkynder anathema over alle, der forbryder sig mod privilegiet. |
1158. 8. august | | 127 | Eskil, Lunds ærkebiskop, det apostoliske sædes legat. Grev Niels gav først Vor Frue i Esrom sine ejendele og klostergav sig derefter. Blandt ejendelene var hans jord i landsbyen Veksebo. Men efter grev Niels' død ville Svend, af hvem grev Niels havde købt jorden, sammen med sin søn Rane have salget omstødt, uagtet det var sket på lovlig måde. De har nu begge frafaldet deres klage og har skødet jorden til ærkebiskoppen til evig eje for kirken. Ærkebiskoppen stadfæster grev Niels' donation og de tidligere ejeres skødning. |
[1158-1160] | | 128 | Valdemar, Danernes konge, har skødet skoven Villingehoved til brødrene i Esrom og befalet Absalon, biskop af Roskilde, og Sune (Ebbesen), hans frænde, at lade fastsætte skellet om den ved ridning. Dette er sket, og skellets beliggenhed angives. |
[1158-1160] | | 129 | Valdemar, Danernes konge. Ærkebiskop Eskil erhvervede og kom i besiddelse af landsbyen Villingerød på lovlig vis efter Danernes sædvane og overdrog den til Vor Frue kirke i Esrom til gavn for brødrene der. Den havde tidligere hørt under kongelig ret. Svend (Grathe) stadfæstede overdragelsen og donerede landsbyen til kirken, forsåvidt angik den kongelige ret. Kong Valdemar har overdraget Villingerød til kirken og fritaget brødrenes landboer for al tynge til ham og hans efterfølgere. |
[1158-1160]. 10. december | (Sø)borg | 130 | Valdemar, Danernes konge. Brødrene i Esrom havde i uvidenhed om, at Stenholt lå under kongens oppebørsel og ret, erhvervet landsbyen af bønderne for 6 mark. Kongen har nu skødet Stenholt til brødrene, og disse har overantvordet ham 4 mark sølv. Kongens mænd har sat skel mellem landsbyen Stenholt og Sørup; dettes beliggenhed angives. Brevet er givet per manum ved Absalon, biskop af Roskilde, og Sune (Ebbesen), hans frænde. |
[1158-1162] | Odense | 131 | Valdemar, konge over Danerne. Kongen bekræfter ved en chirograf, at han har skænket. brødrene ved kirken i Ringsted Hov kirke (i Halland) med blandt andet steder, hvor der vokser pors, og den fisk, som fanges hver tiende dag og nat. |
[1158-1177]. 18. november | Ullerød | 132 | Absalon, biskop af Roskilde, har på lovlig vis tilbyttet sig hele sin del af landsbyen Langholm fra Bjørn. Han har overdraget denne del til brødrene og klostret i Esrom. |