© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
C. In nomine sanctę et indiuiduę Trinitatis. Fridericus diuina fauente clementia Romanorum imperator augustus.
In examine cuncta Dei conspicientis etc. Nouerit igitur omnium Christi. imperiique nostri fidelium tam presens etas. quam successura posteritas. qualiter dilectus noster Hartwicus Hammaburgensis archiepiscopus. obtulit maiestati nostrę priuilegium diui et augustissimi imperatoris Lůdowici. primi fundatoris et constructoris Hamaburgensis ęcclesię. supplicans nobis. ut bona. possessiones. iura. emunitates. terminos. sicut prefatus gloriosissimus imperator instituit. nos ęternę stabilitatis uigore. predictę ęcclesię confirmaremus. Nos itaque pia facta predecessoris nostri clarius intuentes. et diuinę dexterę opus per manum Christi sui completum. debita affectione cordis amplectentes. quicquid in Hamaburgensi ęcclesia statuit. statuimus. quod donauit. donamus. et nostra imperiali auctoritate confirmamus. In memoriam reuocantes omnibus tam futurę quam presentis uitę fidelibus. quod cella Rodenach uocata. a sanctissimo imperatore Karolo Magno. prenominate ęcclesię sit donata. et cella Turholt in comitatu Flandrię sita. donatione Lůdewici imperatoris ad perhennem Hamaburgensis ęcclesię iurisdictionem debeat pertinere. Recolimus quoque rem magna ueneratione dignissimam. quod in eodem loco trans Albiam. Hamaburch nuncupato. idem gloriosissimus imperator Lůdewicus. proprii uigoris archiepiscopalem et super omnes ęcclesias Danorum. Sueonum. Norwegiorum. Farrię. Grunlandonum. Halsingolandonum. Islandonum. Scredeuindonum. et omnium septentrionalium parcium metropolitanam sedem constituit. et ut in futurum omnibus casibus sepe dictę ęcclesię obuiare posset. ne quisquam episcoporum aliquam sibi trans Albiam. uel alicubi. in predicta parrochia uendicare debeat potestatem. certo limite eam circumscripsit. Terminos itaque quos imperator Lůdewicus posuit. et eos quos Otto imperator postmodum ex consilio principum prefate ęcclesię designauit. iuxta temporum equam considerationem immutatos conseruamus. et nostra imperiali auctoritate confirmamus. quod sint uidelicet termini eiusdem ecclesię ab Albia flumine deorsum. usque ad mare Occeanum. et sursum per Sclauorum prouinciam usque ad fluuium Pene et per eius decursum usque ad mare orientale. et per omnes predictas septentrionis naciones. Omnes quoque paludes infra siue iuxta Albiam positas. cultas et incultas infra terminos eiusdem parrochię sicut ab imperatore Lůdewico positę sunt. et nos ponimus. ut Transalbiani se et sua ab incursu paganorum securius in his locis occultare queant.
Et ut hęc nostre confirmationis auctoritas sui uigoris perpetuam obtineat firmitatem. presentem inde paginam conscribi. et sigilli nostri impressione insigniri iussimus. adhibitis idoneis testibus quorum hęc sunt nomina. Arnoldus Mogontinus archiepiscopus. Euerhardus Bambergensis episcopus. Gebe hardus Werzeburgensis episcopus. Albertus Aquensis prepositus. Gerardus Magedeburgensis prepositus. Fridericus dux Sueuorum Cůnradus palatinus comes de Reno. L{ou}dewicus prouincialis comes Turingię. Marquardus de Grumbach.
Signum domini Friderici Romanorum imperatoris inuictissimi.: (M.).
Ego Reinaldus cancellarius uice Mogontini archiepiscopi et archicancellarii recognoui.
Data. Frankenevorth. xvii. kal. Aprilis. Indictione. vi. Anno ab incarnatione domini .Mo. co. lo. viiio.. Regnante domino Friderico Romanorum imperatore augusto. Anno regni eius. vio. Imperii. uero. iiio.
27 C. = Chrismon.
27-28 In nomine — augustus med forlængede skrifttegn A.
20 quos herefter et bogstav raderet ud A.
22 immutatos med ta delvis ødelagt af et hul i perg. A.
5 Signum domini — inuictissimi med forlængede skrifttegn A.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Frederik, ved Guds nådige mildhed romernes ophøjede kejser.
Ved den altseende Guds prøven o. s. v. Alle Kristi og vort riges tro mænd, såvel i nutiden som i fremtiden, skal derfor vide, hvorledes vor elskede Hartvig, ærkebiskop af Hamburgkirken, har forelagt vor majestæt et privilegium af den fromme afdøde og yderst ophøjede kejser Ludvig, den første grundlægger og bygmester af Hamburgkirken, idet han bønfaldt os om at stadfæste til evig tid fornævnte kirkes ejendomme, besiddelser, rettigheder, friheder og afgrænsninger, således som den fornævnte højst glorværdige kejser har indstiftet dem. Idet vi nøje overvejer vor forgængers fromme handlinger og omfatter Guds højre hånds værk, udført af hans søn Kristus, med hjertets inderlige kærlighed, fastsætter vi det samme, som han har fastsat i Hamburgkirken, og skænker, hvad han har skænket, og vi stadfæster det med vor kejserlige myndighed, idet vi genfremkalder i erindringen for alle tro mænd, såvel i fremtiden som i nutiden, at det munkebo, der kaldes Rodenach, skal være skænket til fornævnte kirke af den højhellige kejser Karl den Store, og at munkeboet Turholt, beliggende i grevskabet Flandern, i kraft af kejser Ludvigs gave skal høre under Hamburgkirkens ret til evig tid. Vi erindrer også om en sag, som bør omfattes med stor ærbødighed, at den samme højst glorværdige kejser Ludvig i det samme sted hinsides Elben, kaldet Hamburg, oprettede et selvstændigt ærkebispesæde, der var metropolitansæde for alle Danernes, Sveernes, Nordmændenes, Færøernes, Grønlændernes, Helsinglændernes, Islændingenes, Skridfinnernes og alle de nordlige egnes kirker; og for at kunne imødegå alle fremtidige angreb på den omtalte kirke, nemlig at ingen biskop skulde gøre krav på nogen magt hinsides Elben eller nogetsteds i det fornævnte stift, fastlagde han en bestemt grænse for det. De grænsemærker, som kejser Ludvig fastlagde, og dem, som kejser Otto senere beskrev efter råd af fornævnte kirkes førstemænd, bevarer vi således uændrede under billig hensyntagen til tiderne og stadfæster dem med vor kejserlige myndighed. Grænserne for samme kirke skal altså være: fra floden Elben nedad til havet og opad gennem Vendernes område indtil floden Peene og langs dens løb til Østersøen og alle de fornævnte nordlige nationers grænser. Og alle sumpområder nedenfor og ved Elben, dyrkede og uopdyrkede, lægger vi ligesom kejser Ludvig inden for samme stifts grænser, for at Transalbianerne kan bringe sig selv og deres ejendele i sikkerhed ved at skjule sig på disse steder under hedningernes overfald.
Og for at denne vor stadfæstelse kan bevare sin kraft til evig tid, har vi befalet at opsætte dette brev og ladet det kendetegne med et aftryk af vort segl i nærværelse af egnede vidner, hvis navne er disse: Arnold, ærkebiskop af Mainz, Eberhard, biskop af Bamberg, Gebhard, biskop af Würzburg, Albert, provst af Aachen, Gerhard, provst af Magdeburg, Frederik, hertug af Schwaben, Konrad, pfalzgreve ved Rhinen, Ludvig, landgreve af Thüringen, og Markvard af Grumbach.
Herr Frederiks, romernes ubesejrede kejsers mærke. (Monogram).
Jeg Reinald, kansler, har godkendt brevet på ærkebispens af Mainz', ærkekanslerens vegne.
Givet i Frankfurt den 16. marts, i den 6. indiktion, år 1158 efter Herrens menneskevorden under herr Frederik, romernes ophøjede kejsers regering, i hans kongedømmes 6. år og hans kejserdømmes 3.
Det privilegium af kejser Otto, som omtales i Frederik Barbarossas privilegium. er ukendt.