In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Ego Waldemarus Dei gracia Danorum rex.
Quia reg<i>e maiestati non solum honorificum sed et omnibus regimini nostro subiectis saluberrimum fore credimus <quomodo> hii qui in regno nostro diuinis mancipati sunt obsequiis. et pace nostra tueantur. et regie liberalitatis <presidio> fulciantur. ne egeant. <et> maxime hii qui artam uitam professi panem in sudore uultus sui commedunt. quia in orationibus salus nostra protegitur. et regni nostri stabilitas firmatur. notum esse uolumus uniuersis fidelibus tam presentibus quam futuris. quoddam temporalis beneficii do<n>um ecclesie Dei genitricis Marie in loco qui uocatur Esrom ad utilitatem fratrum inibi Christo regi militantium. deuotissime me contulisse. Dedi hoc utique ob remedium anime mee meorumque parentum. et non tantum dedi. sed et scotaui supradictis fratribus siluam uidelicet. que uocatur Widelinghouit. domnoque Absaloni episcopo Roskeldensi. et Sononi cognato eius iubendo iniunxi. ut diuisionem et certos terminos de silua illa equitando sicuti moris nostri est facere curarent. Que et facta est de Wichinbrot uersus orientem usque Hornisseu. et in descensu per riuum qui dicitur Hornisbech usque ad mare. quousque peruenitur ad Widelingbec.
Quoniam igitur regum est que faciunt corroborare. studuimus et nos quibus modis oportuit confirmare quod fecimus. et presentem paginam in testimoni<u>m factionis istius fratribus contradidimus. ea de causa ut si forte quis eos de eadem silua impetere presumpserit. regie sit reus maiestatis.
Est quoque terminus eiusdem sancte et canonice collacionis uersus occidentem a Wichinbrot usque Widelingbec.
Presentibus quoque et uerax testimonium super hoc usquequaque dantibus. Thacone Feoniense. Thorberno quondam Roschildense prefecto Thorth Lundense prefecto. Herbiorn de Vlfruth Suenone filio Atti. Berone. multisque aliis. tam nostris quam domni Absalonis episcopi fidelioribus circumstantibus. et supradicta testificantibus.
7 reg(i)e] rege a.
8 nostro subiectis] subiectis nostro med omflytningstegn a;
(quomodo) mgl. a, cf. nrr. 122 130, (ut) Nielsen.
10 <presidio) mgl. a, (amminiculo) Nielsen, (et) mgl. a, cf. nrr. 122 130.
11 commedunt=comedunt.
14 do(n)um] domum a.
18 Roskeldensi = Roskildensi.
24-25 testimoni(u)m] testimonim a.
14 cf. Gen. 3,9: in sudore vultus tui vesceris pane.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar af Guds nåde Danernes konge.
Da vi tror, at det ikke blot vil være til hæder for vor kongelige magt, men også såre helsebringende for alle, som er underlagt vort styre, at de, som i vort rige gør tjeneste for Gud, både beskyttes af vor fred og støttes ved kongelig gavmildhed, for at de ikke skal lide nød — og især ikke de, som i en streng klostertilværelse æder deres brød i deres ansigts sved, eftersom vor frelse gavnes ved bønner og vort riges beståen sikres — er det vor vilje, at det skal være vitterligt for alle troende, såvel nulevende som fremtidige, at jeg i dybeste fromhed har overdraget en gave af timelig karakter til Guds moder Marias kirke i den lokalitet, som hedder Esrom, til nytte for de brødre, som strider for Kristus, kongen. Jeg har uden forbehold givet denne gave til frelse for min og mine forældres sjæle, og jeg har ikke blot givet men også skødet den skov, som kaldes Villingehoved, til de fornævnte brødre og har givet herr Absalon, biskop af Roskilde, og hans frænde Sune befaling om at skifte skoven og ride dens skel, således som det er skik hos os. Dette skel er fastlagt fra Wichinbrot mod øst til Hornbæk sø og følgende bækken, som kaldes Hornbæk, ned til havet og derfra til Villingebæk.
Da det nu altså påhviler kongerne at befæste, hvad de foretager sig, har vi både bestræbt os for at stadfæste, hvad vi har foretaget os på de måder, der hørte sig til, og vi har overgivet brødrene dette brev som vidnesbyrd om denne handling ud fra den begrundelse, at hvis måske nogen skulde driste sig til at anfægte deres ret til samme skov, skal han stå som anklaget for den kongelige majestæt.
Og grænsen mod vest for samme fromme og regelrette overdragelse går fra Wichinbrot til Villingebæk.
Og til stede og aflæggende et sandt vidnesbyrd herom for alle tider var Tage af Fyn, Torbjørn, fordum høvedsmand i Roskilde, Tord, høvedsmand i Lund, Herbjørn af Ullerød, Svend Attesen, Bjørn og mange andre, både af vore og af herr biskop Absalons tro mænd, der stod hos og bevidnede det fornævnte.
Kong Valdemars privilegium på Villingehoved er ligesom Stenholtprivilegiet (nr. 130) affattet i pluralis majestatis, men har singularis i hele dispositio. Et tillæg er gjort til sidstnævnte afdeling (Est quoque — Widelingbec). Det er placeret efter sanctio.
Privilegiet henføres til 1157-1182, 1164, 1173 og omkr. sidstnævnte år.
Da Absalon er omtalt som biskop af Roskilde, og hans forgænger døde 18. april 1158, mens han selv blev ærkebiskop et par måneder ind i 1178, ligger de yderste tidsgrænser fast. Om præcisering af tiden til [1158-1160]: ovenfor nr. 122.
Følgende må yderligere haves for øje, når det gælder om at præcisere tiden for dette af kong Valdemar udstedte privilegium.
Ifølge privilegiet har domnus Absalon episcopus Roskeldensis et Sono cognatus eius ladet skellet fastsætte; privilegiet på Stenholt er »givet« per manum domni Absalonis sancte Roskildensis ecclesie episcopi. et Sunonis cognati ipsius.
Blandt vidnerne i Villingehovedprivilegiet er opført: Thaco Feoniensis, Thorbernus quondam Roschildensis prefectus og Bero; i Stenholtprivilegiet nævnes blandt vidnerne udover Sune Ebbi filius: Tache de Phionia, og blandt dem, som har sat skellet: uillicus de Castro Thurbernus og Born de Lanchalme.
Det viser sig således, at de samme fem personer: kong Valdemar, Absalon, Sune Ebbesen, Tage af Fyn og Torbern, bryde eller kastellan på Søborg (cf. nr. 130), forhenværende præfekt i Roskilde, ja, muligvis samme seks personer, hvis Bero og Born de Lanchalme er identiske, har været nærværende ved de to forretninger vedrørende Villingehoved og Stenholt. Ses dette i belysning af den nære diktatmæssige sammen hæng mellem de to privilegier, synes slutningen, at de er blevet til ved samme lejlighed, ikke udelukket. Men i hvert fald er Stenholtprivilegiet udstedt efter Villingehovedprivilegiet. Herom vidner det forhold, at privilegiet på Stenholt indeholder en datering, et nyt træk indenfor kong Valdemars diplomvæsen.