I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde Danernes konge.

Jeg ønsker, at det angående den landsby, som kaldes Villingerød, og som engang hørte under kongens ret, skal være vitterligt for fremtidige som for nulevende, at den er erhvervet af herr Eskil, ærkebiskop af Lund, og kommet i hans besiddelse på ret og lovmæssig måde efter dansk skik og af samme er givet og skænket til St. Marias kirke i Esrom, som han selv har grundlagt, til ære for Gud og til nytte for de brødre, som der tjener Gud efter St. Benedikts regel. Men da der på grund af det forhold, at den engang stod under kongens ret, kunde rejses klage af en af de konger, som efterfølger os, eller af en af arvingerne til herr Herman, biskop af Slesvig, hvem den også engang syntes at tilhøre, har vor forgænger kong Svend, der godkendte denne overladelse, ikke blot stadfæstet den med sit brev og segl, men også skænket samme landsby til den fornævnte kirke med kongelig ret. Idet også vi ønsker at drage omsorg for vor og vores frelse, har vi med ikke mindre ret og af ikke mindre fromhed overdraget samme landsby med alt tilbehør til fornævnte kirke til ære for Gud, den hellige Maria og St. Benedikt. Og ydermere, for at vi efter denne verdens skibbrud kan erhverve for os og vore forfædre og efterfølgere den fulde og fuldkomne hvile, har vi fritaget samme brødres landboer fra alle tjenesteydelser, som de skyldte os og vore efterfølgere.

Og for at det, som vi har foretaget, i al fremtid kan forblive gyldigt og uomstødeligt, har vi givet dem dette dokument med aftryk af vort segl til værn for dem i nærværelse af disse vidner: herr Absalon, den ærværdige biskop af Roskilde, herr Torbjørn, slotsfoged på Søborg, og herr Girardus, prior i St. Johannes (ved Croxton).