© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter MG. LL IV:1.
F. Dei gratia Roman<orum> imperator et semper augustus dilectissimo ♦ amico suo H., illustri Anglorum regi, salutem et indissolubilem intime dilectionis affectum.
Cum Christus ecclesiam suam etc. Unde nos, qui unitatem colimus et omnes unum corpus sumus ecclesie, non dolere non debemus, quod scissa illa tunica inconsutili, unitate scilicet ecclesie, duos apostolicos in Romana ecclesia uidemur habere. ... Coadunatis .. in unum omnibus episcopis, tam Ithalicis quam Teutonicis, ceterisque principibus ac uiris religiosis ... quod facto opus esset diligenter inuestigauimus, ex decretis Romanorum pontificum et statutis ecclesie ueraciter accipientes quod exorto scismate in Romana ecclesia ex duorum apostolicorum electione, ambos uocare et secundum sententiam et consilium orthodoxorum litem decidere deberemus. ... Sane cum sis unum de principalibus membris aecclesiae, sine cuius consilio et auxilio tam arduum tamque necessarium negotium salutarem effectum sortiri nec debet nec potest, si fieri posset, pro reformanda unitate ecclesie etiam persone tue sublimitas insudare deberet. ... Interim autem in neutram partem predicte scissure assensum tuum declines nec tamquam iustam et rationabilem aliquatenus recipias. …
Data in obsidione Creme quinto Kal. Nouembris.
1 F. (=Fridericus)] Fridericus a;
Roman(orum)] Romanus a—b.
2 H,. (=Henrico)] Henrico a;
intime mgl. b.
7 omnibus mgl. b.
8 quod] quid a.
11 secundum) per sedis a.
11-12 et consilium mgl. b.
12 decidere] descidere a;
deberemus] debeamus b.
14 salutarem)] salutarium a.
15-16 sublimitas] sullimitas a.
5 cf. Rom. 12,: Ita multi unum corpus sumus in Christo; 1. Cor. 10;,: unum corpus multi sumus.
5-6 cf. Ioan. 19,,: Milites ergo, cum crucifixissent eum, acceperunt vestimenta eius et fecerunt quattuor partes, unicuique militi partem, et tunicam. Erat autem tunica inconsutilis desuper contexta per totum.
Frederik, af Guds nåde romernes kejser og til alle tider Augustus, til sin højt elskede ven Henrik, englændernes berømmelige konge, hilsen og en uopløselig følelse af oprigtig kærlighed.
Da Kristus .... sin kirke (o. s. v.). Af den grund bør vi, som hylder enheden, og som alle er eet legeme i Kristus, føle sorg, fordi vi ses at have to paver i den romerske kirke, idet den kjortel, der udgør et helt stykke, er sønderskåret, nemlig kirkens enhed .... Efter at alle bisper, såvel italienske som tyske, og andre fyrster og klostergejstlige var forsamlet til møde .... har vi, hvad der faktisk var nødvendigt, omhyggeligt undersøgt og i sandhed ud fra de romerske pavers dekreter og kirkens forordninger forstået, at når der var opstået et skisma i den romerske kirke i kraft af valg af to paver, skulde vi stævne begge og afgøre striden i overensstemmelse med de rettroendes dom og råd .... Da du jo er et af hovedlemmerne i kirken, uden hvis råd og hjælp et så brændende og så påtrængende anliggende hverken skal eller kan få et helsebringende udfald, skulde du i din ophøjede person ligeledes bestræbe sig på at genskabe kirkens enhed, om det kunde lade sig gøre .... Men i mellemtiden skal du hverken hælde til eller på nogen måde anerkende en af de to parter i fornævnte spaltning som den rette og rimelige ....
Givet under belejringen af Crema den 28. oktober.
Ifølge Saxo (ed. Müller-Velschow 774; Olrik-Ræder 438) sendte Valdemar på den tid, der her er tale om, sin skriver Radulf til kejseren. Radulf skal have været til audiens hos denne og kejseren have udtrykt sig på følgende måde: Huius audita legatione, Cæsar dolenter se diuiduæ religionis statum ferre asseuerabat, neutri tamen parti acclamaturum, quoad publicum ecclesiæ decretum acceperit; tunc demum ei, quam uniuersorum sententia probauerit, assensurum. In cuius rei speculationem nuper a se totius Italiæ maiores concilii nomine contractos fuisse. ... Cuius controuersiæ finiendæ gratia terrarum reges secum adesse oportere, publicæ religionis negotium communibus studiis inspecturos. ... Quamobrem se magnopere prudentissimi Danorum regis alloquium affectare, partium suarum moderationem eius potissimum sententiæ crediturum, quippe quem animi uirtus et generis sanctitas tantæ rei iudicem deposcant.
Indholdet i den kejserlige skrivelse til kong Henrik 2. af England stemmer overens med, hvad kejseren ifølge Saxo skal have udtalt til Radulf. Det bemærkes, at verbale overensstemmelser forekommer. Den kejserlige skrivelse må have været en encyklika, der blev sendt også til den danske konge i en form, der mere eller mindre svarede til den her foreliggende.