Tekst efter MG LL og Waitz.
F. Dei gratia Romanorum imperator et semper augustus R. cancellario caeterisque cardinalibus, qui eum elegerunt Romanum pontificem, salutem et omne bonum.
Quoniam diuina preordinante clementia etc. Eapropter de discordia, quae in substituendo Romanum pontificem inter uos suborta est, plurimum dolemus etc. Ut autem huic pesti competens et Deo gratum exhibeamus remedium, religiosorum uirorum consilio generalem curiam et conuentum in octaua Epiphaniae Papiae indiximus celebrandam. Ad quam euocauimus totius imperii nostri et aliorum regnorum, scilicet Angliae, Franciae, Ungariae, Datiae archiepiscopos, episcopos, abbates et uiros religiosos ac Deum timentes etc. Proinde eruditioni uestrae mandamus et ex parte Dei omnipotentis et totius aecclesiae catholicae praecipimus, ut ad eandem curiam siue conuentum ueniatis, aecclesiasticarum personarum sententiam audituri et recepturi. ...
14 F. (=Fridericus) kun A, A*, ellers skrevet helt ud;
R. (= Rolando)] Rul. (Ril. ?) 8, Rolando B, B+, C.
19 exhibeamus] exhibeatis /, exhibeatis ændret til exhibeatur med tilføjelsen uel mus i marg. C1.
21 octaua Epiphaniae=13. januar (71760).
23-24 Act. 10,: vir ... religiosus ac timens Deum.
Frederik, af Guds nåde romernes kejser og til alle tider Augustus, til kansleren Roland og de øvrige kardinaler, som har valgt ham til biskop af Rom, hilsen med ønsket om alt godt.
Eftersom Guds nåde (o. s. v.). Derfor føler vi stor sorg ved den strid, der er opstået imellem Eder ved valget af en efterfølger for bispen af Rom .... For at vi kan fremskaffe et lægemiddel, der kan bekæmpe denne pest, og som er Gud velbehageligt, har vi efter råd af fromme mænd påbudt afholdelse af en almindelig rigsdag og synode i Pavia den 13. januar. Dertil har vi indkaldt ærkebisper, bisper, abbeder og fromme og gudfrygtige mænd fra hele vort rige og fra andre riger, nemlig England, Frankrig, Ungarn og Danmark .... Derfor pålægger vi Eder, vellærde mænd, og befaler Eder på den almægtige Guds og hele den rettroende kirkes vegne, at I indfinder Eder til denne rigsdag eller synode for at påhøre og acceptere en afgørelse af kirkens mænd ....
Mandatet må henføres til slutningen af oktober 1159. Angående dateringen: MG. LL IV:1 255; Giesebrecht, Gesch. der deutschen Kaiserzeit, V 236, VI 390.