P. Dei gratia Aquileiensis patriarcha, Ar. Moguntinus, R. Coloniensis, W. Magdehurgensis et H. Bremensis archiepiscopi et uniuersi episcopi et abbates et uiri religiosi in concilio Papiae congregati regibus, archiepiscopis, episcopis, abbatibus, ducibus, comitibus, marchionibus et omnibus Christi fidelibus, ad quos litterae istae peruenerint, salutem et orationes in Christo.
Quia sedis apostolicae turbatio christianorum animos admodum sauciauit, nos, qui ad resecanda scismata et pacem aecclesiae reformandam Papiae fuimus congregati, qualitatem causae modumque negotii et sacri concilii statutum uniuersitati uestrae plenarie duximus intimandum ...
Ex his igitur nobis sufficienter instructis et ueritate hinc inde plenarie declarata placuit reuerendo concilio, ut electio domni Victoris, qui tamquam agnus mansuetus et innocens uenerat aecclesiae iudicium humiliter suscepturus, approbaretur et confirmaretur, et electio Rollandi penitus cassaretur. Et factum est ita ... Sequenti die proxima, id est prima vi. feria quadragesimae domnus Victor... ad cathedralem aecclesiam gloriose deductus est. ... Proxima autem die sequenti, id est sabbato, habito generali concilio, domnus papa et nos cum illo Rollandum olim cancellarium, nunc scismaticum, et principales eius fautores, accensis candelis anathematizauimus et tradidimus eum Sathanae in interitum carnis, ut spiritus saluus sit in die domini. ...
Ut autem omnis nostra actio plenius legentibus elucescat, dignum duximus, ut omnium nostrum consensus et nomina subscribantur.
a-b.
Ego Peregrinus Aquileiensis patriarcha cum fratribus suffraganeis interfui et consensi. ... Rex Ungarorum, rex Danorum, rex Boemie per legatos et litteras suas consenserunt. Archiepiscopus et dux Poloniae per legatos et litteras suas consenserunt. Episcopus Ripensis. Episcopus Augustidunensis ... Hi omnes episcopi interfuerunt et consenserunt. ...
B-C.
Ego Peregrinus Aquilegensis patriarcha cum meis suffraganeis interfui et consensi. ... Rex Ungarorum per litteras et legatos suos consensit. Rex Boemorum consensit. Rex Danorum consensit. ...
3-8 P. — Christo mgl. c.
3 P. (=Peregrinus)] I. a, Peregrinus b;
Ar. (= Arnaldus)] Arnaldus b;
R. (=Reinaldus)] Reinaldus b;
W.=Wichmannus.
3-4 W. Magdeburgensis mgl. b.
4 H. (=Hartuicus)] Hartuicus b.
7 peruenerint] perueniunt a.
10 nos] nos et b;
qui ad — Rex Danorum consensit mgl. A,A*.
10 et—reformandam mgl. a.
11-12 statutum] dispensationem f, B, B*,C.
13 igitur] ergo Ø;
nobis] omnibus f, B, B*, C;
instructis] instructi Ø, B, B*, C;
nobis — instructis et] auctoritatibus et rationibus b.
14 reuerendo concilio] concilio reuerendo Ø.
15 uenerat aecclesiae iudicium) aecclesiae iudicium uenerat a.
16 Rollandi) Rolandi /, B, B*, C.
17 vi.] sexta 8, B, B*, C.
18 cathedralem)] catholicam f, B, B*, C;
autem] aa.
20 papa] papa Victor b;
Rollandum] Rolandum B, B*, C, Rul. B;
olim og nunc mgl. Ø, B, B*, C.
21 principales eius] eius principales 8, B, B*, C.
1 Ut autem] Utinam a; nostra mgl. a, C2; dignum mgl. b.
2 nostrum consensus rettet fra consensus nostrum a,.
4 Aquilegensis] Aquileiensis C2.
6-13 Rex — consenserunt mgl. b.
7 Danorum] Daganorum f. Dagnorum B. episcopi mgl. a.
8 suas mgl. b.
11 Episcopus Ripensis mgl. b.
11-12 Augustidunensis] Augustensis b;
episcopi mgl. a.
14-15 Cf. Ier. 1119: quasi agnus mansvetus,
15-16 cf. 3 D XIX: quare servanda est cum mansvetudine humilitas, et licet vix ferendum ab illa sancta sede imponatur jugum tamen feramus et pia devotione toleremus.
21 1. Cor. 5,: tradere huiusmodi satanæ in interitum carnis, ut spiritus salvus sit in die domini nostri Iesu Christi; cf. c 21 c 32 C XI qu 3.
Peregrinus, af Guds nåde patriark af Aquileja, Arnold af Mainz, Reinald af Köln, Wikman af Magdeburg og Hartvig af Bremen, ærkebisper, og alle bisper og abbeder og kirkens mænd, der er forsamlet til synode i Pavia, til konger, ærkebisper, bisper, abbeder, hertuger, grever, markgrever og alle troende kristne, til hvem dette brev når, hilsen og velsignelsesrige bønner i Kristus.
Eftersom den forvirring, der omgiver det apostoliske sæde, i høj grad har såret de kristnes sind, har vi, der har været forsamlet i Pavia for at ophæve skismaet og genskabe freden i kirken, ment i alle enkeltheder at måtte underrette Eder alle om sagens beskaffenhed, og hvordan man er gået frem i det anliggende samt den hellige synodes afgørelse ....
Efter at vi på fyldestgørende måde således var blevet sat ind i sagen og sandheden fuldt ud var blevet klarlagt derudfra, har det behaget den ærværdige synode, at valget af herr Victor, som var kommet som det milde og uskyldige lam for ydmygt at modtage kirkens dom, skulde godkendes og stadfæstes, og at valget af Roland aldeles skulde forkastes. Og det skete således .... Den næstfølgende dag, d. v. s. den første fredag i fasten, blev herr Victor på glorrig vis ført til domkirken .... Men den næstfølgende dag, d. v. s. lørdag, har den herre paven og vi med ham, efter at der var holdt et almindeligt kirkemøde, med tændte lys belagt Roland, fordum kansler, nu skismatiker, og hans hovedtilhængere med anathema og overgivet ham til satan, så at hans legeme kan gå til grunde, for at ånden kan frelses på Herrens dag ....
Men for at hele vor retshandling skal stå fuldstændigt klart for de læsende, har vi anset det for passende, at alle, der har givet deres samtykke, samt deres navne skal anføres nedenfor.
a-b.
Jeg Peregrinus, patriark af Aquileja, tillige med mine brødre lydbisperne har deltaget og givet mit samtykke .... Ungarernes konge, de Danskes konge, kongen af Bøhmen har givet deres samtykke ved deres udsendinge og ved breve. Bispen af Ribe. Bispen af Autun .... Alle disse bisper har deltaget og givet deres samtykke.
B-C.
Jeg Peregrinus, patriark af Aquileja, tillige med mine lydbiskopper har deltaget og givet mit samtykke .... Ungarernes konge har givet sit samtykke ved brev og sine udsendinge. Bøhmernes konge har givet sit samtykke. De Danskes konge har givet sit samtykke ....
Den på kirkemødet i Pavia udstedte encyklika, som nedenfor er meddelt i udtog, foreligger i to redaktioner: en mere vidtløftig i a og b og en kortere i c. Redaktionerne adskiller sig særligt fra hinanden mod slutningen og i opregningen af de biskopper og fyrster, som skal have givet deres samtykke til mødets beslutninger. Begge redaktioner anses for autentiske: den korte var bestemt for de tyske biskopper og fyrster, mens den mere vidtløftige skulle sendes til andre dele af verden (MG. LL. IV:1 265).
Encyklikaen meddeler, at Alexander 3. og hans tilhængere er blevet banlyst. Denne banlysning fandt sted 12. februar 1160. Encyklikaen må være udstedt kort efter.