Tekstgrundlag: a.
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Nos Valdemarus Dei gracia rex Danorum.
Uniuersitati fidelium notum facimus nos abbaciam de Tummathorp eius demque loci abbatem et successores eius cunctos quoque Premonstratensium fratres sub regula beati Augustini ibidem Deo seruientes sub nostra protectione suscepisse. Ut autem liberius ac quiecius <pro> regni statu et suorum benefactorum cunctorumque fidelium salute oracionibus ualeant insistere tam ipsos quam locum eundem cum omnibus suis attinenciis in nostre defensionis securitate susceptos presentis priuilegili auctoritate communimus. concedentes ambas ecclesias eiusdem uille Tummathorp. ecclesiam scilicet beate Marie et ecclesiam beati Petri apostoli cum ecclesia beati Nicolai in Symbirshafn cum omnibus earundem pertinenciis. molendina eciam aquatica in amne Tummathorp cituata. uidelicet Valkemølla. Vippamølla. Cubomølla. Bromølla et Øuarsta mølla cum suis pertinenciis uidelicet dam.damsband et damsfløthe et quecumque insuper eidem loco dono fidelium collata sunt uel in posterum conferenda.
Si quis possessiones et predia que predictis fratribus iam collata sunt ac deinceps largicione principum concessione pontificum siue aliorum fidelium donacione conferri uel quibuscumque modis acquiri poterint inuadere diripere aut alienare presumpserit. sciat se diuine et regie nostre uindicte subiacere.
Concedimus insuper fidelibus infirmis in extremo positis lege Danorum seruata quod medietatem omnium suarum facultatum sane ac libere donare possint prelibatis fratribus pro commutacione manencioris beatitudinis qui hoc perpetrare desiderant.
Si qui eciam mercatorum pro suorum alleuiacione criminum de suis bonis eisdem siue sani siue morituri aliqua concesserint ratum ducimus et ne ab aliquo impediantur prohibemus. Eorum nichilominus fratres seculares qui se suaque subiectioni eorum dederunt eorumque colonos omnes ab omni expedicione regio iuri pertinente liberos esse demandamus.
Omnibus uero eidem loco que iusta sunt seruantibus et de suis propriis rebus aliquod beneficium conferentibus a Deo misericordiam consequantur et regiam damus benedictionem.
Ut autem ista rata et inconcussa permaneant tam sigilli nostri impressione quam testium attestacione presentes litteras nostra auctoritate regia fecimus communiri. Hii sunt testes. Eschillus Lundensis archiepiscopus. Kanutus dux et Byrith frater eius. Radulphus cancellarius. Et Henricus capellanus regis.
Datum anno domini Mo Co Lo XIo vi kalendas Aprilis.
30 Nos muligvis fejllæsning Stig Iuul. Nos kan være indsat i stedet for Ego i overensstemmelse med skik og brug, da afskrifterne a og b blev taget;
Valdemarus] Woldemarus b.
3 et regni statu] (pro) regni statu Stig Iuul.
6 communimus] communius b.
9 amne] ampne b.
10 cituata=situata; Valkemølla] Walkemølla b; Vippamølla] Wippomølla b.
11 dam. damsband] dam et damsband b;
damsfløthe] damfløthe b.
15 donacione] largicione b.
19 medietatem) medietatem in b.
25 dederunt) dederint b.
26 iuri med det sidstei rettet fra e b.
6 Byrith] Berith b, rettet til B(u)rith Stig Iuul, der formoder h fejllæst for i? (=ius). Antager man videre den almindelige fejllæsning af t for c, kan th være læst for cius (=sius).
19 cf. Skånske Kirkelov c. 5 (Danmarks gamle Landskabslove I 833): Æn um man liggær a døzdæhi ok gifær gupi ehn sina, ba ma han gifa halfæn hofoplot sin, ok æi i sotum meræ.
20 cf. Matth. 16,,: aut quam dabit homo commutationem pro anima sua, cf. Marc. 8,,.
1 Rom. 114,4: ut et ipsi misericordiam consequantur; etc.
I den hellige og udelelige treenigheds navn.
Vi Valdemar, af Guds nåde Danernes konge, gør vitterligt for alle troende, at vi har taget abbediet i Tommerup, samme klosters abbed og hans efterfølgere og alle brødrene af præmonstratenserordenen, som der tjener Gud efter den hellige Augustins ordensregel, under vor beskyttelse. Og for at de i større frihed og ro kan give sig af med bønner både for rigets tilstand som for deres velgøreres og alle troendes frelse, tager vi såvel dem selv som klosteret med alt dets tilliggende i vort trygge forsvar og stadfæster det i kraft af nærværende privilegium, idet vi tilstår dem begge kirker i samme Tommerup by, nemlig St. Maria kirke og den hellige apostel Petrus' kirke, sammen med den hellige Nicolaus' kirke i Simrishamn med alt deres tilliggende, samt vandmøllerne i Tommerup å, nemlig Valkemølle, Vippemølle, Kubemølle, Bromølle og Øverste mølle med alt deres tilliggende, nemlig dam, damsbånd og damsflod, og desuden alt, hvad der er overdraget til samme sted ved gave fra troende, eller som i fremtiden bliver overdraget.
Hvis nogen drister sig til at trænge sig ind på, røve eller afhænde de besiddelser og ejendomme, som allerede er skænket til de fornævnte brødre, samt dem, som i fremtiden måtte blive skænket ved fyrsters gavmildhed, pavers tilståelse eller ved andre troendes gave eller på hvilke andre måder de end måtte blive erhvervet, skal han vide, at han er hjemfalden til Guds og vor kongelige straf.
Vi tilstår ydermere de troende syge, der ligger på deres yderste, at de under overholdelse af de Danskes lov, karske på sjælen og af fri vilje må kunne skænke halvdelen af alle deres midler til de fornævnte brødre for dermed at tilbytte sig en varigere lykke, såfremt noget sådant er deres ønske.
Hvis ligeledes nogen købmand — enten karsk eller døende — til lettelse af sine forseelser skulde tilstå dem noget af sit gods, anser vi det for gyldigt og forbyder, at der lægges dem hindringer i vejen af nogen. Ligeledes deres lægbrødre, som har givet sig selv og deres ejendom under brødrene, og alle deres landboer erklærer vi for frie for al leding, som tilhører den kongelige ret.
Men alle de, som opretholder, hvad der er retfærdigt for samme kloster og overdrager det noget af deres gods som en gunstbevisning, skal hos Gud finde barmhjertighed og hos os en kongelig velsignelse.
Men for at dette kan forblive gyldig og uomstødeligt, har vi såvel i kraft af vor kongelige myndighed ladet dette brev stadfæste med et aftryk af vort segl som ved vidners vidnesbyrd. Vidnerne er disse: Eskil, ærkebiskop af Lund, Knud, hertug, og Buris, hans broder, Radulf, kansler, og Henrik, kongens kapellan.
Givet i det Herrens år 1161 den 27. marts.
I det foreliggende privilegium for Tommerup kloster fremtræder privilegiegiveren i første person pluralis. Sanctio består af såvel comminatio, der truer med både gejstlig og verdslig straf, som præmieformel.
Privilegiet har et tillæg til dispositio (Concedimus insuper — demandamus). Tillægget er indskudt mellem sanctios to formler (Si quis — subiacere ~ Omnibus uero — benedictionem).
Sanctio er altså sprængt, og en sådan sprængning giver i og for sig let anledning til mistanke om bristende autenticitet. Her lader sprængningen sig fyldestgørende forklare. I danske kongeprivilegier var det på denne tid stort set skik og brug, at sanctio bestod af comminatio alene — kun tre præmieformler forekommer i kong Valdemars privilegier, alle fra tiden 1174-1180 (Dipl.AM. I 40 43 261) — og svarende til denne almindelige opbygning fik tillægget sin plads umiddelbart efter comminatio. Men under direkte indflydelse fra diplomforlægget kom præmieformlen trods alt med til sidst, og den blev under disse omstændigheder placeret efter tillægget.
Et afvigende stilpræg kendetegner tillægget i forhold til privilegiets øvrige dele. Dette afvigende stilpræg står sikkert i sammenhæng med, at de bestemmelser, tillægget indeholder, er blevet frit udformet på hjemlig grund og desuden på et fremmed tungemål. I modsætning hertil bygger privilegiet iøvrigt mere eller mindre på formler, hvis stilsikre udformning må afledes fra de store kancellier ude i Europa, fremfor alt fra det pavelige kancelli.
Stig Iuul nærer stærk tvivl om ægtheden af privilegiets testationsbestemmelser, så stærk, at han i sin fremstilling af testationsrettens udvikling på dansk grund ganske ser bort fra dem. Ifølge Lauritz Weibull er privilegiet heltigennem ægte.