© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Ellen Jørgensen.
Mortuo Helia et sepulto iuxta sanctum Leofdanum factus est episcopus Ra dulphus Anglicus regis Valdemari primi cancellarius anno domini 1152 ... Episcopo .. uolente canonicare capellanum suum Vincentium fratres dissentientes in capitulo se pugnis impie percusserunt dirupto superpellicio episcopi et magistro Bonifacio scholastico et canonico uerberato. Appellatum est ad metropolitanum Eskillum.
19 Helia] Elia V.
20 Valdemari)] Woldemari G, M;
cancellarius] consiliarius G, M, i M rettet til cancellarius, tilføjet i V;
anno domini 1152 mgl. V.
22 se pugnis] pugno V;
superpellicio] superpelliceo G, M.
Da Elias var død og begravet ved siden af den hellige Liafdag, blev englænderen Radulf, kong Valdemar 1.s kansler, biskop i det Herrens år 11521) .... Da bispen ønskede at indsætte sin kapellan Vincentius som kannik, opstod der strid mellem brødrene i kapitlet, og de sloges på ugudelig vis med hinanden og bispens overklædning blev flænget af ham, og magister Bonifacius, skolemester og kannik, fik prygl. Der blev appelleret til ærkebiskop Eskil.
Bispekrøniken anfører 1152 som det år, Radulf blev biskop af Ribe. Dette er urigtigt — Radulf, der endnu [1166] kaldes udvalgt biskop (nr. 168), var 1161 27. marts kansler hos kong Valdemar (nr. 143). Terminus a quo for appellen er vel altså 1161. Terminus ante quem ansættes i Bispekrøniken til tiden forud for erhvervelsen af Alexander 3.s mandat til kannikerne i Ribe af [1169] 8. november (nr. 191). Dette tidspunkt, der ikke lader sig kontrollere, kan i henhold til de oplysninger, som indeholdes i nr. 146 om lukningen af domkirken i Ribe, ikke være faldet senere end festen for St. Laurentius (10. august) 1168.