© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis patris et filii et spiritus sancti. Ego Absolon Dei gracia sancte Roskildensis ecclesie humilis minister.
Notum facimus uniuersis sancte matris ecclesie filiis quia cum in hoc positus sim ut pater pauperum maxime pauperum Christi esse debeam idcirco pauperibus fratribus de Soræ quorum pater specialiter esse decreui paterna sollicitudine prouisum esse studui ut de mea habundantia qua Deo largitore inpresentiarum fruor eorum me aliquando non existente in carne releuata sit inopia. Igitur sicut de rebus uel terminis ecclesie mee multiplicandis siue dilatandis cura michi incumbit ita opinor dispensationem m<i>chi esse creditam easdem res fideliter dispensare et conseruis meis inde in tempore mensuram tritici erogare. Quapropter decimationem illius prouintie que uocatur Ringstedhehered que hactenus episcopalibus seruiuit stipendiis trado supradictis fratribus colligendam et habendam in sempiternum.
Ne autem super hac donatione aliquam inquietationem ab aliquo successorum meorum sustineant scripto et sigillo nostro munimus et confirmamus et sub anathemate interdicimus.
7 que efter overstreget s ms;
uenerandus rettet fra uenerabilis ms.
8 memorabile rettet over linien fra commendabile ms.
9-12 Primo — assignauit skrevet i randen forneden og ved henvisningstegn henført til denne plads i stedet for Primo quidem cum nummi pro decima soluebantur dedit omnem decimacionem episcopalem in tota prouincia Ringstædheherweth. Deinde processu temporis cum iam annona solueretur pro decima recepit eandem decimacionem de Ringstædheherweth ne graue (over linien) preiudicium fieret successoribus et in recompensacionem earum assignauit, idet hele stykket er slettet ms.
9 Primo] poio ms.
12 successo(r)ib(us)] successoib uden forkortelsestegn ms.
2 Absolon samt et utydeligt ord, af hvilket læses pred .. is .., i marg. med lidt yngre hånd a.
4 ut herefter pauper pauperum slettet ved over- og underprikning a.
5 idcirco med ci rettet a.
9 m(i)chi] mchi a.
11 Super decimis in Ringstædeht i marg. med hånd fra 16. århundrede a.
4 Iob 29,6: pater eram pauperum.
10-11 cf. Luc. 12,4: quis .. est fidelis dispensator . . quem constituit Dominus supra familiam suam, ut det illis in tempore tritici mensuram?
I den hellige og udelelige treenigheds, faderens, sønnens og den helligånds navn. Jeg Absalon, af Guds nåde den hellige Roskildekirkes ydmyge tjener.
Vi gør vitterligt for alle den hellige moderkirkes sønner, at jeg, da jeg er sat på en sådan post, hvor jeg bør være de fattiges — og navnlig Kristi fattiges — fader, af den grund med faderlig omsorg har villet sørge for de fattige brødre i Sorø, hvis fader jeg i særdeleshed har bestemt mig for at være, for at deres trang, når jeg engang ikke længere er i kødet, kan være afhjulpet ved hjælp af min overflod, som den Gud, som giver, nu lader mig nyde. Thi ligesom det påhviler mig at mangfoldiggøre min kirkes formue eller udvide de skranker, der er sat for den, således mener jeg også, at der er betroet mig den husholderiske myndighed til i troskab at råde herover og give mine medtjenere deres bestemte kost i rette tid. Af den grund overdrager jeg den tiendeydelse i det herred, som kaldes Ringsted herred, og som hidtil har tjent til aflønning af bisperne, til de fornævnte brødre, at oppebære og have til evig tid.
Og for at de ikke fra nogen af mine efterfølgere skal komme ud for besværligheder i anledning af denne gave, bestyrker og stadfæster vi den med vort brev og segl og forbyder det under straf af banlysning.
Privilegiet indledes med invocatio og Ego. Udfærdigeren fremtræder i singularis. Kun publicatio og corroboratio har pluralis.
Privilegiet henføres til 1158-1171, 1158-1177, 1161, 1164, omkr. 1167 og før 1171.
Absalons privilegium for klostret i Sorø fra [1186-1197] (Dipl. AM I 276, cf. under Reg.) giver udgangspunktet for dateringen: ifølge dette privilegium gav han klostret bispetienden af Ringsted herred på et tidspunkt, hvor denne tiende blev betalt i penge, ikke i korn. Ændringen af tienden til en kornydelse gennemførtes i den sjællandske kirkelov 1174 21. juli (Danmarks gamle Landskabslove VIII 456). Privilegiet ligger altså før dette tidspunkt. Terminus post quem for privilegiet: 1161 13. juni, den dag, da klostret i Sorø blev stiftet (SRD IV 467).