Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
[1162-1163] | | 148 | Petrus, abbed af St.-Remi (i Reims), til Basilius og de andre priorer af Karteuserordenen. Afgrøden lysner mod høst i Danmark. Høsten er stor, arbejderne få. Abbeden maner priorerne til at fuldføre det værk, de er begyndt på, og sende brødre af ordenen til Danmark. |
[1162-1176] | St.-Remi [i Reims] | 149 | Abbed Petrus af St.-Remi (i Reims) meddeler med sit kapitels samtykke Eskil, staden Lunds ærkebiskop, broderskab med klostret. Ærkebiskoppen har af kærlighed til St. Remigius og sine brødre der anvist midler til at fejre sin årtid. Den skal fejres for de troende afdøde mandagen efter Mariæ himmelfart, mens han lever, derefter på hans dødsdag. |
[1162-1176] | [St.-Remi i Reims] | 150 | Abbed Petrus (af St.-Remi i Reims) meddeler med sit kapitels samtykke i ærkebiskoppen af Danmark, (Eskils), nærværelse munken Ogyrius fra Glenstrup i Danmark broderskab med klostret. |
[1162-1181] | St.-Remi [i Reims] | 151 | Abbed Petrus (af St.-Remi i Reims) meddeler med sit kapitels samtykke abbeden i Allehelgenskirke (ved Lund), Markus, broderskab med klostret. Når man har fået kendskab til hans død, skal der, hvor han end afgår ved døden, holdes plenum officium for ham. |
[1162-1176] | | | Overenskomst om broderskab imellem Saint-Saulve kloster i Valenciennes og Allehelgens kloster i Lund. |