Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Stefan, ærkebiskop af Uppsala, og hans efterfølgere, der følger efter hinanden på kanonisk vis, helse i al evighed.

Omendskønt alle disciple af Herren har modtaget samme magt til at binde og løseN, og omendskønt den ene sande og eneste læremester Kristus pålagde alle at forkynde evangeliet for enhver skabningN, var der dog en vis forskel i værdighed mellem dem, og St. Peter fik en særlig fortrinsstilling ved omsorgen for Herrens får — som ligeligt påhvilede dem alle — idet Herren sagde til ham: Peter, har du mig kær? Vogt mine fårN. Han fik også navn af førstemand blandt alle apostlene og modtog det særlige påbud fra Herren om stadfæstelse af brødrene, for at man i den påfølgende eftertid i denne henseende skulde have forståelsen af, at selv om mange skulde indvies til ledelsen af kirken, skulde dog blot een indehave den højeste værdighed og sidde på tinden, og kun een skulde stå over alle både med hensyn til den dømmende magt og til at have den byrdefulde ledelse. Af den grund og i overensstemmelse med denne udformning er der i kirken overholdt en sondring mellem værdighederne, og ligesom der på det menneskelige legeme findes forskellige lemmer, der er bestemt til forskellige opgaver, således er der i kirkens struktur, for at udføre de forskellige tjenergerninger, indsat forskellige personer med forskellige grader; thi nogle, hvis opfattelse regnes for den vigtigste blandt brødrene, og til hvis afgørelse undergivne personer kan klage og henskyde deres sager, er i de enkelte kirkeprovinser indsat over andre, der er ordineret til at råde for og forvalte den enkelte kirke, og over andre igen, der er indsat i hver enkelt bispestad. Men over alle vides den romerske pave — ligesom Noah i arkenN — at have førstepladsen, han, som i kraft af det privilegium, der er overdraget ham fra oven som apostlenes førstemand dømmer og træffer bestemmelse angående alles sager og ikke hører op med at bestyrke kirkens sønner over hele jorden i den kristne tros urokkelighed, idet han uafbrudt sørger for at vise sig som den, som fortjener at høre Herrens røst, som siger: Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødreN.

Idet vi visselig ud fra denne betragtning er tilskyndet hertil, har vi, da du, såre kære broder i Kristus, havde begivet dig til os personlig, og efter bønner og på henstilling fra vor såre kære søn i Kristus Karl, Sveernes og Gøternes berømmelige konge, samt fra bisperne og fra Ulf, jarl i det rige, både ment at måtte tilstå dig palliet, nemlig tegnet på den fulde biskoppelige magtfuldkommenhed, i overensstemmelse med, hvad der af vore forgængere i forgangne tider var truffet bestemmelse om og anordnet, men endnu ikke ført ud i livet, og vi har bestemt bispestaden Uppsala, der er betroet dit styre, til at være kirkeprovinsen Sveriges evige ærkebispestad, for at ikke samme kirkeprovins i fremtiden skal være uden en ærkebiskops omsorg; og vi forordner, at bispedømmerne Skara, Linköping, Strängnäs og Västerås til evige tider skal ligge under den, som skal være deres ærkebispestad, og at samme steders bisper, nulevende såvel som fremtidige, skal adlyde dig såvel som dine efterfølgere som dens lydbisper. Men vi har fastsat, at på samme måde som du ved vor tilståelse og på vor befaling har modtaget indvielsens nådegave af vor ærværdige broder ærkebispen af Lund, således skal også dine efterfølgere uden nogen indsigelse modtage indvielsen af ham og hans efterfølgere og vise ham lydighed og ærbødighed som deres primas. Fremdeles skal du, vor broder, kun alene bruge det dig tilståede pallium, nemlig tegnet på den fulde biskoppelige magtfuldkommenhed, i din kirke, under højmesser i hele din kirkeprovins på disse dage, som læses anført nedenfor: Herrens fødselsdag, helligtrekongersdag, skærtorsdag, påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, ved højtiderne for den evige jomfru Maria, den hellige Guds moder, på de hellige apostle Petrus' og Paulus' årsdag, på dagen, da det hellige kors blev fundet, og da det blev oprejst, på St. Hans dag, på St. Johannes evangelistens dag, allehelgens dag, ved kirkeindvielser eller ved bispevielser, ved velsignelser af abbeder, præstevielser, på din kirkes indvielsesdag og på St. Laurentius' dag og på årsdagen for din indvielse.

Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må forstyrre kirken i Uppsala eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret og urørt til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og ærkebispen af Lunds ret og værdighed.

Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen, været berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for dette sæde, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.