Alexander episcopus seruus seruorum Dei. uenerabili fratri Stephano <Upsalensi archiepiscopo> eiusque successoribus canonice substituendis in perpetuum.
Licet omnes discipuli eandem ligandi atque soluendi acceperint a domino potestatem licet unus uerus et singularis magister Christus omnibus iniunxisset predicare ewangelium omni creature/ quedam tamen inter eos habita est discrecio dignitatis/ et dominicarum ouium curam que omnibus equaliter inminebat/ beatus Petrus quadam speciali prerogatiua suscepit/ dicente ad eum domino/ Petre amas me pasce oues meas Qui eciam inter omnes apostolos principatus nomen optinuit. et de fratrum confirmacione singulare a domino preceptum accepit. ut in hoc <s>ecut<ur>e posteritati daretur intelligi quod quamuis multos ad regimen ecclesie contingeret ordinari unus tamen solummodo suppreme dignitatis locum fastigiumque teneret. et <unus> omnibus <et> potestateiudicandi et gubernandi honere presideret. Vnde et secundum hanc formam in ecclesia distinctio seruata est dignitatum et sicut in humano corpore pro uarietate officiorum/ diuersa ordinata sunt membra. ita in structura ecclesie ad diuersa ministeria exhibenda/ diuerse persone in diuersis sunt ordinibus constitute/ aliis enim ad singularum ecclesiarum aliis autem ad singularium urbium disposicionem/ ac regimen ordinatis/ constituti sunt in singulis prouinciis alii quorum prima inter fratres sentencia habeatur et ad quorum examen subiectarum personarum questiones et negocia referantur. Super omnes autem Romanus pontifex/ tamquam Noe in archa primum locum noscitur optinere. qui ex collato sibi desuper in apostolorum principe priuilegio de uniuersorum causis iudicat ac disponit. et per uniuersum orbem ecclesie filios in christiane fidei firmitate non desinit confirmare talem se curans iugiter exhibere, qui uocem dominicam mereatur audire/ qua dicitur/ et tu aliquando conuersus confirma fratres tuos.
Hoc nimirum consideracionis intuitu prouocati et tibi frater in Christo karissime cum ad nostram presenciam accessisses iuxta quod a predecessoribus nostris ab anteactis temporibus dispositum fuerat ac statutum sed nondum execucione operis adimpletum precibus et interuentu karissimi filii nostri Caroli illustris regis Sweorum et Gothorum/ episcoporum quoque et Vlfz ducis regni illius pallium/ pontificalis scilicet officii plenitudinem duximus indulgendum. et ne decetero prouincie Swecie metrop<o>litani possit cura deesse; commissam gubernacioni tue Vpsalensem urbem eiusdem prouincie perpetuam metropolim ordinauimus et Scarensem Lincopensem Strengenensem et Arusiensem episcopatus ei tamquam sue metropoli perpetuis temporibus constituimus subiacere et eorundem locorum episcopos tam presentes quam futuros sicut metropolitanis suis/ tam tibi quam tuis successoribus obedire. Statuimus autem ut sicut tu de concessione et man dato nostro consecracionis munus a uenerabili fratre nostro Lundensi archiepiscopo suscepisti ita et successores tui. ab eo et a successoribus suis/ consecracionem debeant absque ulla contradictione recipere/ et tamquam proprio primati obedienciam et reuerenciam exhibere. Porro concesso tibi pallio pontificalis scilicet officii <p>lenitudine infra ecclesiam tuam ad sacra tantum missarum sollempnia per uniuersam prouinciam tuam hiis solummodo diebus uti fraternitas tua debebit qui inferius leguntur inscripti natiuitate domini epyphania cena domini resurrectione ascencione pentecostes in sollempnitatibus beate Dei genitricis semper uirginis Marie natalicio beatorum apostolorum Petri et Pauli in inuencione exaltacione sanete ecrucis natalicio sanct<i> Iohannis baptiste in festo beati Iohannis ewangeliste commemoracione omnium sanctorum in consecracionibus ecclesiarum uel episcoporum benedictionibus abbatum ordinacionibus presbiterorum in die dedicacionis ecclesie tue ac festo sancti Laurencii et anniuersario tue consecracionis die/
Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat Vpsalensem ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre/ uel ablatas retinere. minuere. seu quibuslibet uexacionibus fatigare sed omnia integra et illibata seruentur eorum pro quorum gubernacione et sustentacione concessa sunt. usibus omnimodis profutura/ salua sedis apostolice auctoritate et Lundensis <archi>episcopi debita iusticia et reuerencia.
Si qua igitur in futur<u>m ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens/ contra eam temere uenire temptauerit secundo tercioue commonita si non reatum suum condigna satisfactione correxerit potestatis honorisque sui dignitate careat/ reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore ac sanguine Dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte ulcioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus/ sit pax domini nostri Ihesu Christi quatenus et hic fructum bone actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant. Amen.
17 <Upsalensi archiepiscopo> oversprunget a, men titlen findes altid på denne plads i pavelige privilegier.
18 in perpetuum] IN etc. PPM med gennemstregningaf PPM a.
26 (s)ecut(ur)e] pecute a, læst peculiariter DS. Cf. nr. 115.
1 dignitatis med forkortelsestegn for ni efter g, skønt ordet ikke er kontraheret a.
2 (unus) omnibus (et)] in omnibus cf. nr. 115;
honere=onere.
14 desinit] dest a, med desinit tilføjet i marginen med samtidig hånd.
23 metrop(o)litani] metropalitani a.
3 debeant efter overstreget deban a.
5 (p)lenitudine] lenitudine a efter et hul i perg.
8 ascencione= ascensione.
11 sanct(i)] sancte a.
19 concessa herefter hul i perg. a.
20-21 (archi)episcopi) episcopi a.
22 futur(u)m] futurm a.
23 uenire herefter hul i perg. a.
19-20 Cf. Matt. 18,4: quæcumque alligaveritis super terram, erunt ligata et in cælo, et quæcumque solveritis super terram, erunt soluta et in cælo.
20-21 Marc. 16,,: prædicate Evangelium omni creaturæ.
24 Ioan. 21,718: dicit ei .. amas me? ,.. Pasce oves meas.
11 Gen. 7, ;5: Noe in arcam.
15-16 Luc. 22,,: et tu aliquando conversus confirma fratres tuos.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Stefan, ærkebiskop af Uppsala, og hans efterfølgere, der følger efter hinanden på kanonisk vis, helse i al evighed.
Omendskønt alle disciple af Herren har modtaget samme magt til at binde og løse, og omendskønt den ene sande og eneste læremester Kristus pålagde alle at forkynde evangeliet for enhver skabning, var der dog en vis forskel i værdighed mellem dem, og St. Peter fik en særlig fortrinsstilling ved omsorgen for Herrens får — som ligeligt påhvilede dem alle — idet Herren sagde til ham: Peter, har du mig kær? Vogt mine får. Han fik også navn af førstemand blandt alle apostlene og modtog det særlige påbud fra Herren om stadfæstelse af brødrene, for at man i den påfølgende eftertid i denne henseende skulde have forståelsen af, at selv om mange skulde indvies til ledelsen af kirken, skulde dog blot een indehave den højeste værdighed og sidde på tinden, og kun een skulde stå over alle både med hensyn til den dømmende magt og til at have den byrdefulde ledelse. Af den grund og i overensstemmelse med denne udformning er der i kirken overholdt en sondring mellem værdighederne, og ligesom der på det menneskelige legeme findes forskellige lemmer, der er bestemt til forskellige opgaver, således er der i kirkens struktur, for at udføre de forskellige tjenergerninger, indsat forskellige personer med forskellige grader; thi nogle, hvis opfattelse regnes for den vigtigste blandt brødrene, og til hvis afgørelse undergivne personer kan klage og henskyde deres sager, er i de enkelte kirkeprovinser indsat over andre, der er ordineret til at råde for og forvalte den enkelte kirke, og over andre igen, der er indsat i hver enkelt bispestad. Men over alle vides den romerske pave — ligesom Noah i arken — at have førstepladsen, han, som i kraft af det privilegium, der er overdraget ham fra oven som apostlenes førstemand dømmer og træffer bestemmelse angående alles sager og ikke hører op med at bestyrke kirkens sønner over hele jorden i den kristne tros urokkelighed, idet han uafbrudt sørger for at vise sig som den, som fortjener at høre Herrens røst, som siger: Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.
Idet vi visselig ud fra denne betragtning er tilskyndet hertil, har vi, da du, såre kære broder i Kristus, havde begivet dig til os personlig, og efter bønner og på henstilling fra vor såre kære søn i Kristus Karl, Sveernes og Gøternes berømmelige konge, samt fra bisperne og fra Ulf, jarl i det rige, både ment at måtte tilstå dig palliet, nemlig tegnet på den fulde biskoppelige magtfuldkommenhed, i overensstemmelse med, hvad der af vore forgængere i forgangne tider var truffet bestemmelse om og anordnet, men endnu ikke ført ud i livet, og vi har bestemt bispestaden Uppsala, der er betroet dit styre, til at være kirkeprovinsen Sveriges evige ærkebispestad, for at ikke samme kirkeprovins i fremtiden skal være uden en ærkebiskops omsorg; og vi forordner, at bispedømmerne Skara, Linköping, Strängnäs og Västerås til evige tider skal ligge under den, som skal være deres ærkebispestad, og at samme steders bisper, nulevende såvel som fremtidige, skal adlyde dig såvel som dine efterfølgere som dens lydbisper. Men vi har fastsat, at på samme måde som du ved vor tilståelse og på vor befaling har modtaget indvielsens nådegave af vor ærværdige broder ærkebispen af Lund, således skal også dine efterfølgere uden nogen indsigelse modtage indvielsen af ham og hans efterfølgere og vise ham lydighed og ærbødighed som deres primas. Fremdeles skal du, vor broder, kun alene bruge det dig tilståede pallium, nemlig tegnet på den fulde biskoppelige magtfuldkommenhed, i din kirke, under højmesser i hele din kirkeprovins på disse dage, som læses anført nedenfor: Herrens fødselsdag, helligtrekongersdag, skærtorsdag, påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, ved højtiderne for den evige jomfru Maria, den hellige Guds moder, på de hellige apostle Petrus' og Paulus' årsdag, på dagen, da det hellige kors blev fundet, og da det blev oprejst, på St. Hans dag, på St. Johannes evangelistens dag, allehelgens dag, ved kirkeindvielser eller ved bispevielser, ved velsignelser af abbeder, præstevielser, på din kirkes indvielsesdag og på St. Laurentius' dag og på årsdagen for din indvielse.
Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må forstyrre kirken i Uppsala eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret og urørt til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og ærkebispen af Lunds ret og værdighed.
Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen, været berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for dette sæde, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.
Det foreliggende pavelige privilegium for ærkebiskoppen af Uppsala er opsat efter en lignende formular som privilegiet for ærkebiskoppen af Trondheim (nr. 115); formularen er dog afpasset efter de helt forskellige kirkelige forhold i Sverige, og de formaninger til palliemodtageren, som i sidste instans stammer fra den pavelige Liber diurnus, er ikke taget med. Konsekrationen ved ærkebiskoppen af Lund og det Lundensiske primat betones i Uppsalaprivilegiet, men uddybes ikke nærmere, hvilket er helt naturligt, da et særligt paveligt privilegium, udstedt af Hadrianus 4. [1157], allerede forelå (DS I 134. Innocentius 3. til Absalon, Lunds ærkebiskop, og hans efterfølgere 1198 23. november; DS I 141. Samme til Andreas Sunesen, Lunds ærkebiskop 1201 23. november).
Uppsalaprivilegiet mangler underskrivere og datering i a. Det må være givet samme dag som mandatet til biskopperne i Sverige: [1164] 5. august (nr. 154) eller kort før.