Alexander episcopus seruus seruorum Dei. dilectis filiis Henrico abbati et fratribus monasterii sancte Marie de Uitescola. salutem et apostolicam benedictionem.
Litteris deuotionis tue dilecte fili abbas debita benignitate receptis. ex earum tenore comperimus. quod Eskillus Arusiensis episcopus cum ecclesie uestre locum minus aptum religioni concessisset. postea pro predicto loco alium aptiorem uobis donauit. Unde te fili abbas nostrum super hoc consilium exposcente. pro eo quod episcopus ille aliquando errori consensit. qui tamen factum suum in districto examine positus reprobauit; nos cum uenerabili fratre nostro Eskillo Lundensi archiepiscopo. et aliis fratribus nostris. satis super hac re deliberauimus. Que eidem archiepiscopo placuit. et assensum tribuit pariter et fauorem. Nos igitur paci et tranquillitati uestre paterna sollicitudine prouidere uolentes. uobis et per uos ecclesie uestre locum ipsum auctoritate apostolica confirmamus. et presentis scripti patrocinio communimus. Statuentes ut nulli omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis infringere. uel ei aliquatenus contraire.
Si quis autem id attemptare presumpserit. indignationem omnipotentis Dei. et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum.
23 concessisset med det første s tilføjet over linien a.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Henrik, abbed, og brødrene i St. Marias kloster i Vitskøl, hilsen og apostolisk velsignelse.
Vi har modtaget dit fromme brev, elskede søn abbed, med skyldig velvilje, og af brevet har vi erfaret, at Eskil, biskop af Århus, da han havde tilstået Eders kirke et sted, som var mindre egnet til klosterliv, bagefter skænkede Eder et mere egnet sted til gengæld for det fornævnte sted. Da du, søn og abbed, udbeder dig vort råd i denne sag, eftersom bispen engang har givet sit samtykke til en fejltagelse, han, som dog efter at være taget i strengt forhør har misbilliget sin handling, har vi gennemdrøftet sagen med vor ærværdige broder Eskil, ærkebiskop af Lund, og vore øvrige brødre. Ærkebispen syntes godt om det og gav sagen sin billigelse og gunst. Da vi altså med faderlig omsorg vil skaffe Eder fred og ro, stadfæster vi stedet for Eder og Eders kirke med apostolisk myndighed og bestyrker det med dette brev, idet vi bestemmer, at aldeles intet menneske må omstøde denne vor stadfæstelse eller på nogen måde gå imod den.
Men hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede.
Privilegiet henføres til 1164, sidst på året eller 5. august.
Det sted, hvis besiddelse stadfæstes af Alexander 3.s privilegium, er Sminge i Tvilum sogn i Jylland. 1165 16. februar kom konventet dertil fra Vitskøl (nr. 167). Da paven gav sin tilladelse til at modtage Sminge, havde han rådført sig med ærkebiskop Eskil. Alexander 3. residerede fra 30. september 1163 til et stykke ind i 1165 i den franske by Sens; i begyndelsen af august 1164 var Eskil hos ham der (nr. 153). Det pavelige privilegium må være fra omkring denne tid.