Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin såre kære søn i Kristus Valdemar, Danernes berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da vi hører, at du er levende optaget af at drage omsorg for og stræber efter det, som vil være Gud til behag, og som både er en pryd for den kongelige værdighed og tjener din sjælefrelse samt tillige fremmer dyd og fromhed, fryder vi os højligenN og priser i den anledning din højheds indstilling med inderlige lovprisninger i Herren. Vi har jo ved brev fra dig og fra nogle bisper i dit rige erfaret, hvorledes du — ledet af en gudfrygtig kærlighed og under indtryk af den store såvel åndelige som timelige tilbagegang og forfald i klostret i Veng, som dine forgængere har grundlagt til frelse for deres sjæle og udstyret med store og rige besiddelser — med råd af samme bisper har givet dig i lag med klostrets nyordning; og efter at abbeden, hvem klostret før var betroet, er blevet gjort til lærling i stedet for at være lærer, har du overdraget klostret til brødre af cistercienserordenen, for at de kunde genoprette gudsfrygt og sømmelig tugt i klostret. Hvis dette er rigtigt, er det os bestemt kært og velkomment, eftersom vi nærer tillid til, at det er sket efter indgivelse fra den nådige Gud og ved en ændring fra den Højestes højre håndN; og vi holder det for gyldigt og uomstødeligt, hvad din højhed med samme bispers råd i den anledning vides at fastsætte ved en helsebringende anordning, idet vi i Herren beder, formaner og opfordrer samt pålægger din højhed til syndernes forladelse, at du brændende og fromt tager dig af fornævnte klosters fremgang og frigørelse, og at du beflitter dig på at elske og understøtte de klostergivne mænd, som vor elskede søn Svend, udvalgt biskop af Århus, med dit bifald og din gunst indfører der, og værner deres ejendomme med din vanlige mildhed og fromhed.

Endvidere beder og formaner vi desuden din kongelige højhed om, at du forbliver fast og urokkelig i din hengivenhed mod St. Peter og os, således som du så smukt har påbegyndt det, efter at du er vendt tilbage til kirkens enhed, og at du indtrængende formaner og opfordrer både bisper, hele gejstligheden og menigheden i dit rige til det samme, samt at du fromt og ærefuldt kalder vor ærværdige broder Eskil, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, en from og betænksom mand og, som vi tror, højt skattet af Gud og mennesker samt tro mod dig og dit rige, tilbage til sin kirke, viser ham den hæder og yndest, han fortjener som din åndelige fader, og forsvarer og værner hans kirkes rettigheder og ejendomme med din kongelige beskyttelse. Thi vi sætter vor lid tilN og håber i Herren på, at din stormægtigheds hæder og glans vil vokse ved hans virksomhed, og at det ved Guds hjælp vil føre til stor fremgang og gavn for såvel dig som for din arving og for dit rige.