© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Nicolaus episcopus Vibergensis Svenoni præposito sanctæ Mariæ Vibergensis eiusqve fratribus ecclesias beatæ Margaretæ virginis et beati Martini in insula Phur contulit.
Biskop Niels af Viborg har overdraget Svend, provst ved Vor Frue i Viborg, og hans brødre jomfruen St. Margrethes kirke og St. Mortens kirke på øen Fur.
Det her registrerede privilegium henføres til 1166, 1167 og 1169.
Privilegiets modtager, provst Svend, kan tidligst april 1166 have efterfulgt Samson som provst ved Vor Frue i Viborg (nrr. 169 170), hvilket tidspunkt danner terminus a quo for udstedelsen. Privilegiet omtales i Alexander 3.s privilegium for provst Svend og brødrene i Viborg af 1170 21. februar (sicut ex litteris eius (ɔ: Nicholai episcopi) accepimus) og har tjent som forlæg for dette (Dipl. AM. I 24). Terminus ultimus er som følge heraf 1169.
Dateringen kan imidlertid præciseres nærmere. I [1170] stadfæstede biskop Niels en overenskomst mellem sig selv på den ene side og provst Svend og brødrene i Viborg på den anden, registreret af Bartholin i Annales (Rep. udat. 32). Hvad biskoppen stadfæster, er ikke blot det, som er bestemt i visse pavelige privilegier om kannikerne, men også om eorum sororibus. Udtrykket må nødvendigvis have forekommet i selve den registrerede overenskomst, eftersom Bartholin drager en slutning af det. Alexander 3. gav en 20. februar provsten og kapitlet i Viborg et privilegium på St. Margretes kirke i Asmild (nr. 175). Udtrykket viser, siger Bartholin, at dette privilegium hører til blandt de pavelige privilegier, som biskoppens stadfæstelse gælder. Det er det eneste paveprivilegium, der omhandler nonnerne i Asmild, og slutningen er følgelig rigtig.
I privilegiet på St. Margretes kirke tager paven denne i sin beskærmelse og bekræfter modtagernes, provsten og kapitlets, besiddelse af den — kirken lå tidligere, som det fremgår af det biskoppelige privilegium, der her behandles, under bispestolen og kom først gennem det foreliggende privilegium ind under provsten og brødrene. Biskop Niels' privilegium må som følge heraf ligge forud for paveprivilegiet. Men dette sidstnævnte har Lateranet som udstedelsessted og lader sig nærmere datere. Kun tre gange i sin pavetid opholdt Alexander 3. sig i Lateranet i februar måned: 1166, 1167 og 1179 (Jaffé 13169 (8631); cf. Libri memoriales capituli Lundensis, ed. Weeke, 166). Af disse år er 1166 og 1179 udelukket i henhold til det tidligere anførte. Alexanders privilegium af 20. februar må altså være fra 1167 og biskop Niels' privilegium følgelig fra det foregående år: 1166.
Til det foreliggende privilegium slutter sig det nærmest følgende diplom, nr. 172, der også må betragtes som forlæg for Alexander-privilegiet af 21. februar 1170.