© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Eskillus Dei gratia Lundensis archiepiscopus. apostolice sedis legatus. et primas Danie et Suethie. dilecto filio Brienno abbati de Calue. salutem et benedictionem.
Pastoralis sollicitudo exigit. ut omnibus in necessitate constitutis paterno affectu compatiamur. et singulis opem congruam porrigamus. In hac autem gratia illis specialiter debitores sumus. qui a tumultu seculari sequestrati. et diuinis obsequiis artius mancipati. regulariter uiuere. et soli Deo uacare desiderant. Hinc est frater karissime. quod tuis iustis petitionibus libenter assensum. prebemus. et paci. ac quieti gregis tibi commissi. etiam in posterum prospicimus. Accedit etiam petitio piissimi regis Waldemari. et uenerabilium episcoporum Absalonis Roskeldensis. et Suenonis Arusiensis. quibus nichil negare possumus. Igitur diuino amore commoniti. et tam illustrium personarum reuerentia inclinati. locum in quo Deo deseruitis. sub nostra et domini apostolici protectione suscipimus. Hoc inprimis statuentes. ut concambium quod cum prefato rege fecistis. ratum permaneat. et predia ad Weng pertinentia. deinceps ad locum quo necessitate compulsi transmigrastis integre pertineant.
Decetero. si qua ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitutionis paginam sciens. contra eam uenire temptauerit. et prefatum monasterium perturbare. ac res fratribus in presenti collatas. seu deinceps conferendas. temere usurpare presumpserit; a communione dominici corporis se sequestrandam. et uinculo anathematis obligandam nouerit. nisi digne satisfecerit. Pax uero et gratia omnibus eidem loco iusta seruantibus. quatinus et hic fructum boni operis inueniant. et in districto Dei iudicio eternam mercedem percipiant.
Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat og Danmarks og Sveriges primas, til sin elskede søn Brian, abbed i Kalvø, hilsen og velsignelse.
Omsorgen som hyrde kræver, at vi i faderlig kærlighed nærer medfølelse med alle, der er stedet i nød, og yder hver enkelt den rette hjælp. Men i den henseende er vi i særlig grad skyldnere over for dem, som, idet de har fjernet sig fra denne verdens larm og uro og under strenge former tjener Gud, ønsker at leve et regelbundet liv og alene hengive sig til Gud. Derfor, såre kære broder, giver vi gerne vort samtykke til dine retfærdige anmodninger og drager også i fremtiden omsorg for fred og ro for den hjord, der er betroet dig. Hertil kommer ligeledes en anmodning fra den såre fromme kong Valdemar og de ærværdige biskopper Absalon af Roskilde og Svend af Århus, hvem vi ikke kan nægte noget. Idet vi derfor bliver tilskyndet af den guddommelige kærlighed og bøjer os for så berømmelige personers ærværdighed, tager vi den stiftelse, hvor I tjener Gud, under vor og den apostoliske herres beskyttelse. Vi fastsætter for det første dette, at det mageskifte, som I har gjort med fornævnte konge, skal forblive gyldigt, og at det jordegods, der hører til Veng, herefter fuldt ud skal høre til det sted, hvortil I er flyttet, tvunget af nødvendigheden.
Hvis nogen kirkelig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev og forstyrre fornævnte kloster og forvovent drister sig til at bemægtige sig dets ejendele, der for øjeblikket er overdraget eller herefter måtte blive overdraget brødrene, skal han vide, at han vil blive lukket ude fra den hellige nadvers kommunion og blive lagt under anathemas bånd, medmindre han gør bod på passende måde. Men fred og nåde være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må finde frugten af deres gode gerninger, og, når Guds strenge dom finder sted, kan oppebære den evige løn.
Ærkebiskop Eskils privilegium på Kalvø mangler invocatio og Ego-indledning og er stærkt præget af pavelige kancelliformler. I rammen af disse formler er de for privilegiet særlige træk indføjet, blandt dem en personlig udtalelse af ærkebiskoppen om hans forhold til kong Valdemar og de to danske biskopper Absalon og Svend.
Ærkebiskop Eskils privilegium henføres til 1137(?)—1177, 1168, c. 1168 (Langebek) og 1169.
Privilegiet er udstedt nogen tid efter Alexander 3.'s privilegier vedrørende klostret i Veng (nrr. 167 168); disse privilegier lader sig datere til [1165-1166] og er formodentlig fra [1166]. Ikke alene er den udvalgte biskop Svend af Århus i mellemtiden avanceret til biskop: selve klostret i Veng er ophørt med at eksistere og er blevet flyttet til Kalvø. Terminus a quo for Eskils privilegium synes under disse forhold ikke at kunne sættes tidligere end til [1167]. Hvad terminus ultimus angår, ligger den forud for Alexander 3.s privilegium på Kalvø (nr. 177).
Eskilprivilegiet er indført i den del af Exordiet, som stammer fra begyndelsen af 13. århundrede. Exordiet giver oplysning om de nærmere omstændigheder, under hvilke privilegiet er blevet til: på vej til Rom har abbed Briennus mødt Eskil, der har meddelt ham privilegiet; derefter har paven udstedt sit privilegium. Men Exordiet har endnu en meddelelse af betydning: Eskil har udstedt sit privilegium i Clairvaux (Script. min. II 169: domnus abbas Briennus secundo iuit Romam. et inueniens in Claraualle uenerabilem uirum Eskillum Lundensem archiepiscopum apostolice sedis legatum. postulauit ab eo ad presens negotium. priuilegii sui confirmationem. quod libenter et concessit).
I denne sammenhæng fortjener udstedelsesstedet opmærksomhed. Det kan næppe være et løst påfund. Det viser sig da også, at den fremstilling, som det er indsat i, er givet i tilknytning til Eskilprivilegiet: ærkebiskoppens titulatur er ligesom i dette Lundensis archiepiscopus, apostolice sedis legatus, en omstændelig, dobbelt titulering på et tidspunkt i fortællingen, hvor han forlængst var præsenteret for læseren; i samme retning peger det forhold, at ærkebiskoppen begge steder libenter bevilger abbedens ansøgning. Det synes da at være en nærliggende tanke, at også dateringsstedet, Clairvaux, stammer fra det ærkebiskoppelige privilegium. Ærkebiskoppen var 1161-1167 i udlandet; han vendte tilbage i den sidste halvdel af 1167 (nr. 180). Er meddelelsen om Clairvaux rigtig, ligger privilegiet altså før hjemkomsten og hører sikkert til i samme år som denne.