Alexander episcopus seruus seruorum Dei. karissimo in Christo filio Waldemaro illustri Danorum regi. salutem et apostolicam benedictionem.
Nouerit excellentia tua nos uenerabilibus fratribus nostris Suenoni Arusiensi. et Nicolao Wibergensi episcopis in mandatis dedisse. quod nobilem mulierem Margaretam diligenter et studiose commoneant. ut dilectis filiis nostris Brienno abbati et fratribus monasterii sancte Marie de Calue. terram de Culsne quam eis per uiolentiam dicitur abstulisse. necnon et ornamenta sua in ecclesia de Weng. que sicut audiuimus armata manu rapere et asportare presumpsit. absque dilatione restituat. et in pace dimittat. aut sub iamdictorum episcoporum examine memorato abbati et fratribus sufficientem inde iusticiam appellatione remota non differat exhibere.
Vnde quoniam ille per quem reges regnant. celsitudini tue gladium ad uindictam malefactorum laudem uero bonorum concessit. serenitatem tuam per apostolica scripta rogamus. monemus. et exhortamur in domino. quatinus si prefata mulier diuino timore postposito. noluerit ad ea que predicta sunt. censura ecclesiastica coherceri. regia sublimitas eam ad ablatorum restitutionem. uel ad iusticiam secundum mandatum nostrum coram supradictis episcopis faciendam. commissa ei a domino potestate compellat. ut prelibati abbas et fratres ius suum per te ualeant recuperare. et nos magnificentiam tuam teneamur exinde multimodis in domino commendare.
Si autem suprascripta possessio forte ad alium fuerit aliquo tempore deuoluta. qui sepedicto abbati et fratribus iusticiam suam denegare presumpserit. excellentia tua detentorem a tanta presumptione compescat. et ipsum monasterio suam iusticiam reddere regia potestate constringat.
4 Wibergensi rettet fra Wibergensis a.
10 abbati rettet over linien fra abbate a.
27 inqui(e)tare] inquitare a;
offerens] offerrens med det første r slettet ved underprikning a.
12 cf. Prov. 8,5: Per me reges regnant.
12-13 1. Pet. 213.14: subiecti ergo estote. ,. sive regi sive ducibus tanquam ab eo missis ad vindictam malefactorum, laudem vero bonorum.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin såre kære søn i Kristus Valdemar, Danernes berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.
Du skal vide, høje konge, at vi har givet vore ærværdige brødre, bisperne Svend af Århus og Niels af Viborg, i opdrag, at de med omhu og flid skal formane den velbyrdige kvinde Margrete til, at hun uden forhaling skal tilbagegive og i fred skal afstå den jord i Kollens, som hun siges at have frataget vore elskede sønner Brian, abbed, og brødrene i Vor Frue kloster i Kalvø med vold, samt tilbagegiver dem deres prydelser i kirken i Veng, som hun, således som vi har hørt, har dristet sig til at røve med væbnet hånd og bortføre, eller at hun efter en undersøgelse af de nysnævnte bisper under tilsidesættelse af appel ikke skal tøve med at yde omtalte abbed og brødre fuld retfærdighed.
Eftersom Han, gennem hvem konger regerer, har tilstået dig sværdet, høje konge, for at straffe misdædere, men belønne dem, der gør det gode, beder, formaner og opfordrer vi dig i Herren, høje konge, ved apostolisk brev til, hvis fornævnte kvinde under tilsidesættelse af frygten for Gud ikke ved kirkens straf vil lade sig tvinge til det, som ovenfor er sagt, at du da, ophøjede majestæt, med den magt, der er betroet dig af Herren, tvinger hende til at give det frarøvede tilbage eller i nærværelse af ovennævnte bisper får hende til at gå ind på retfærdighed i overensstemmelse med vor befaling, så at fornævnte abbed og brødre gennem dig kan genvinde deres ret, og at vi som følge deraf er forpligtet til på mangfoldig vis at anbefale dig, stormægtige konge, i Herren.
Men hvis ovenanførte besiddelse måske på et eller andet tidspunkt måtte være overgået til en anden, som drister sig til at nægte ovennævnte abbed og brødre deres ret, skal du, høje konge, tvinge ham, der holder den i sin besiddelse, bort fra så stor en forvovenhed og med kongelig magt binde ham til at yde klostret dets ret.
Alexander 3.s mandat til kong Valdemar angående Margrete henføres i reglen til 1170; af Jaffé til 21. februar, utvivlsomt fordi paven på denne dag udstedte et privilegium, der vedrørte den i mandatet nævnte biskop Niels af Viborg (Dipl. AM. I 24).
At mandatet skulle være udstedt 1170, må betragtes som en ren hypotese. Det synes ikke at kunne dateres nærmere end til tiden for cistercienserbrødrenes ophold på Kalvø [1167-1172] (nr. 167).