Postquam ... Weng sub potestate regis facta est. cepit nobilis mulier Margareta eum precibus suis inqui<e>tare. offerens ei terram satis multamin Fionia ... si sibi concederet Weng. ... Regine quoque ut sue uoluntati in adiutorium fieret duos anulos aureos ... obtulit et casulam deauratam mire facture ... quam predicta mulier et alia. plura ornamenta rapuerat de ecclesia de Weng. pro quibus dominus apostolicus sepius scripserat regi et episcopis et ipsi mulieri. et de quibus fratres nullam restitutionem usque hodie consecuti sunt. sicut nec de terra in Culsne ualente. iiiior. marcas auri. que per uiolentiam etiam ablata est eisdem fratribus.
1 uoluntati rettet over linien fra uoluntate a.
2 casulam med en rettelse i det sidste aa.
Efter at Veng .... var kommet i kongens magt, begyndte den velbyrdige kvinde Margrete at plage ham med sine bønner, idet hun tilbød ham ret megen jord på Fyn .... hvis han vilde afstå Veng .... og hun tilbød også dronningen to guldringe for at hun skulde være hende behjælpelig med at få sin vilje .... og en forgyldt hagel af vidunderlig tilvirkning .... hvilken hagel fornævnte kvinde sammen med flere andre prydelser havde røvet fra kirken i Veng, hvorom den apostoliske herre ofte havde skrevet til kongen og til bisperne og til denne kvinde, og som brødrene indtil den dag i dag ikke har opnået at få tilbage ligesom heller ikke den jord i Kollens til en værdi af fire mark guld, som ligeledes er frataget samme brødre ved vold.
De pavelige mandater til kongen og biskopperne, som omtales i regesten, er øjensynlig identiske med Alexander 3.s mandat af [1167-1172] til kong Valdemar (nr. 182) og de skrivelser til biskopperne Svend af Århus og Niels af Viborg, som omtales i mandatet til kongen. Mandatet til Margrete har antagelig været udstedt på samme tidspunkt som de andre herhen hørende skriftstykker.