Alexander episcopus, seruus seruorum Dei, venerabili fratri Absoloni, Roschildensi episcopo, salutem et apostolicam benedictionem.
Cum christiane fidei religio, diuina cooperante gratia, propagatur et perfide gentis contunditur et refrenatur malicia, tanto inde gaudium et leticiam concipimus in animo nostro maiorem, quanto amplius ex hoc diuini numinis cultus augetur et vniuersalis ecclesia de die in diem suscipit incrementum.
Ex litteris siquidem charissimi in Christo filii nostri Waldemari, illustris Danorum regis, et plurium aliorum manifeste comperimus, quod quedam insula, Rø nomine dicta, iuxta regnum suum posita, tante idolatrie ac superstitioni a primitiuis catholice fidei fuisset temporibus dedita, vt circumiacen tem regionem sibi efficeret censualem et eidem regno et vniuersis christianis circumpositis dampna plurima et crebra pericula incessanter inferret. Quod idem rex, celesti flamine inspiratus et armis Christi munitus, scuto fidei armatus considerans, diuino munere protectus, cum brachio forti et extento duriciam hominum illius insule expugnauit et exprobacionem immanitat<is> illorum ad fidem et legem Christi tam potenter ac valide magnanimiter<que> reuocauit, <u>t sue quoque subiec<er>it dominationi.
Sane qu<oniam> potentes ac populus terre angustam insulam habent, ita quod non possunt proprium episcopum et pastorem habere, rex eorum precibus et supplicatione deuictus, necessitate inspecta, nos satis suppliciter et affectuose rogauit, ut tibi curam et administrationem illius insule committeremus quantum ad spiritualia. Nos igitur petitionibus eiusdem regis, in quibus cum Deo et iusticia possumus, animo benigniori fauere volentes, et te, sicut venerabilem fratrem et firmam columnam ecclesie, gratia et honore preuenire optantes, interuentu quoque venerabilium fratrum nostrorum E., Lundensis archiepiscopi, apostolice sedis legati, et episcoporum et principum regni et instantia venerabilis fratris nostri S., Vpsalensis archiepiscopi, et dilectorum filiorum nostrorum Bri<e>n<ni> abbatis, Iohannis magistri, nuntii eiusdem regis, et magistri G<u>alteri, clerici tui, nihilominus inclinati, tibi et successoribus tuis magisterium et prelationem eiusdem insule in spiritualibus indulgemus imperpetuum <et> absque preiuditio iusticie aliarum ecclesiarum, si quam in ipsa habent, auctoritate apostolica confirmamus. Eis ergo, quoniam sunt rudes in fide et adhuc legis nostre ignari, verbum salutis annunties et viam veritatis demonstres necnon salubribus eruditionibus et doctrina christiana informes.
Datum Beneuenti secund<o> nonas Nouembris.
22 Alexander med større bogstaver a.
24 diuina) diuino a.
25 tanto] tantum db.
27 diem] diem eti am b.
28 Waldemari)] Walde med forkortelsestegn som for us a.
30 Rø] Ryo b;
tante] tantum b;
ac] et b.
31 catholice] chatolice a.
3 inspiratus] suspiratus b. armis med s rettet a.
4 diuino med o retteta.
5 exprobacionem=exprobracionem. exprobrationem atque Huitfeld, exprobratiorem Dipl. AM.
5-6 immanitat<is)] immanitatem med de sidste stavelser rettet a.
6-7 magnanimiter(que)] magnanimiter a, Huitfeld magnanimiterque Fol.
7 (u)t] et a;
subiec(er)it] subiecit a.
8 qu(oniam)] quu a, formodentlig en fejlagtig gengivelse af qm (=quoniam) i 4.
15 E.=Eschilli.
17 nostri 8.) nostris a, der uden tvivl ved en fejltagelse har henført initialet s. (eller S.) i A til nostri;
S.=Stephani.
18 Bri(eyn(niy] Brianensis a,
19 G(u)alteri (=Walteri)) Galteria.
21 (et) mgl. a.
26 secund(0)] secunda a.
3-4 cf. Eph. 616: sumentes scutum fidei,
4 cf. Ier. 21,: in manu extenta et in brachio forti; Ezec. 20,3: in manu forti et in brachio extento.
6 Galat. 6,3: legem Christi; etc.
24 Tob. 1,: viam veritatis; etc.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Absalon, biskop af Roskilde, hilsen og apostolisk velsignelse.
Når den kristne tro, støttet ved den guddommeliges nådes medvirken, udbredes, og det vantro folks ondsind tæmmes og lægges i tøjler, føler vi des større fryd og glæde derved i vort sind, jo mere dyrkelsen af Guds bud øges som følge heraf og den hellige og almindelige kirke dag for dag vinder i styrke.
Vi er ved breve fra vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danernes berømmelige konge, og fra flere andre klart blevet underrettet om, at en ø, af navn kaldet Rügen, der ligger nær hans rige, fra den første tid for den rette tro var hengivet til så megen afgudsdyrkelse og vranglære, at den gjorde det omliggende område skatskyldigt til sig og uafladeligt påførte samme kongerige og alle omkringboende såre store tab og hyppige trængsler. Idet samme konge, ansporet af den himmelske flamme og forsynet med Kristi våben, væbnet med troens skjold, tog dette i betragtning, har han, beskyttet af Guds nåde, med stærk og udstrakt arm betvunget grumheden hos mændene på den ø og så kraftigt, stærkt og højmodigt ført deres rå vildfarelser tilbage under Kristi tro og lov, at han har kunnet underlægge den Kristi herredømme.
Dog eftersom dette lands mægtige og dets folk bebor en ringe ø, således at de ikke kan have en egen biskop og hyrde, har kongen, overvundet af deres bønner og anmodning, og efter at have indset det nødvendige heri, nok så ydmygt og hengivent bedt os om, at vi skulde betro dig sjælesorgen på og forvaltningen af den ø, for så vidt angår det åndelige. Idet det er vor vilje af et velvilligt sind at begunstige samme konges anmodninger i overensstemmelse med, hvad vi med Gud og retfærdighed kan, og ønsker at befordre dig som en værdig broder og en urokkelig søjle i kirken med en nådes- og hædersbevisning, bøjer vi os for hans bønner som også for en intervention fra vore ærværdige brødre, Eskil, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, og fra bisperne og rigets stormænd, samt for en indtrængende henstilling fra vor ærværdige broder Stefan, ærkebiskop af Uppsala, og fra vore elskede sønner, Brian, abbed, Jens, magister, den samme konges udsending, og magister Walter, din klerk, og tilstår dig og dine efterfølgere magisterium over og ledelsen af samme ø i åndelige anliggender til evig tid og stadfæster den ret med apostolisk myndighed uden indgreb i andre kirkers rettigheder, hvis de har nogen på denne ø. Eftersom de er uslebne i troen og endnu uvidende om vor lov, skal du altså forkynde frelsens ord for dem og vise dem sandhedens vej samt oplære dem i den frelsebringende lære og de kristne trossætninger.
Givet i Benevent den 4. november.
Alexander 3.s privilegium på Rygen henføres til 1168 og 1169.
Privilegiet er ligesom privilegiet om kanonisationen af Knud Lavard (nr. 190) udstedt i Benevent. De er begge fra samme år — af intervenienterne, personlig nærværende ved kurien, nævnes ærkebiskop Stefan af Uppsala i dem begge. Udstederen af privilegierne, Alexander 3., opholdt sig både 1168 og 1169 i november måned i Benevent. Privilegierne kan kun være fra et af disse år.
Foruden privilegierne af 4. og 8. november foreligger der to mandater af Alexander 3. dateret Benevent 8. november, det ene til Ribe kirkes kanniker (nr. 191), det andet til sogneboerne under kirken i Uppsala (ST I 83). Ifølge Ribekrøniken har ærkebiskop Stefan af Sverige personlig udvirket det første af disse mandater; det andet vedrører Stefans ærkebiskoppelige myndighedsområde. Der kan ikke være tvivl om, at også disse to mandater tilhører et af årene 1168-1169.
Ved valget mellem 1168 og 1169 taler sandsynligheden for 1169. Skrinlægningen af Knud Lavard var foranlediget af kanonisationsprivilegiet; den foregik i Ringsted 25. juni 1170 (Annales Dan. 85; Vitae sanctorum Danorum 204; Saxo,ed. Müller-Velschow, 852; Olrik-Ræder 480). Det synes mindre sandsynligt, at kong Valdemar, dersom kanonisationsprivilegiet havde været fra 1168, skulle have udsat højtideligheden i hele året 1169 og først ladet den gå for sig endnu et halvår derefter.