Alexander episcopus, seruus seruorum Dei, venerabilibus fratribus E., Lun densi archiepiscopo, apostolicæ sedis legato, episcopis et dilectis filiis abbatibus, prioribus et aliis ecclesiarum prælatis per Daciam constitutis salutem et apostolicam benedictionem.
Ex literis karissimi in Christo filii nostri W., illustris Danorum regis, necnon et ex scriptis vestris atque ex diligenti narratione venerabilis fratris nostri S., Wpsalensis archiepiscopi, et illorum, qui secum venerunt, accepimus, qualiter recolendæ memoriæ Kanutus, quondam Danorum dux, iamdicti regis pater, adhuc viuens honestæ et laudabilis vitæ et vir<tuosæ> conuersationis extiterit, et quomodo etiam post mortem suam iuxta sepulchrum ipsius fons quidam emicuerit, cæcus lumen ceperit et multas alias miraculorum virtutes circa eum omnipotens et misericors dominus dignatus fuerit operari, sicut præfatus archiepiscopus et eius socii parati erant, si vellemus recipere, sub iurisiurandi religione confirmare. Inde siquidem est, quod nos, prædicti regis et vestra super eo canonizando petitione suscepta, et de misericordia Dei atque beatorum Petri et Pauli apostolorum eius meritis præsumentes ipsum de communi fratrum nostrorum consilio sanctorum catalogo duximus adscribendum, authoritate apostolica statuentes, vt diem natalis sui septimo kalendas Iulii celebretis. Nos enim iuxta votum et desiderium vestrum ipsius sancti corpus ita glorificandum censuimus et debitis in terra præconiis honorandum, sicut omnipotens et misericors dominus eum per suam gratiam glorificauit in cælis, vt videlicet inter sanctos decetero numeretur, qui hoc ipsum apud Deum, prout ex testimonio vestro, supradicti quoque archiepiscopi et sociorum eius, necnon et aliorum multorum nobis innotuit, signis et virtutibus meruit obtinere.
Quia igitur vestræ synceritatis prudenciam decet eum pia colere deuotione et toto studio venerari, quem authoritate apostolica vestra postulauit vniuersitas honorandum, deuotionem vestram per apostolica scripta rogamus, monemus et exhortamur in domino, quatinus eum ita decetero congruis studeatis honoribus præuenire et obsequio debito venerari, vt apud bonorum omnium, retributorem multiplicem possitis per hoc mercedem recipere et eius meritis atque intercessionibus apud altissimum multimodis adiuuari.
Datum Beneuenti. sexto idus Nouembris.
19 Vpsalensis eller Upsalensis Hamsfort.
22 c(æ)dis] cædis Hamsfort.
23 cerimoniis rettet fra ceremoniis Hamsfort.
1 E. (=Eskillo) med sen hånd over et overstreget et a, over et overstreget ecclesiæ b7, E. mgl. al.
1-2 Lundensi rettet fra Lundensis b1; Lundensi herefter overstreget ap a.
3 aliis] aliarum a, a1, ecclesiæ b1; Daciam] Daniam a1,c.
5 literis) libris b1;
nostri] vestro a;
W. (=Waldemari)] V. d,
6 et mgl. a1;
vestris] nostris a.
7 S. (=Stephani) mgl. a, a1 c;
Wpsalensis] Vpsalensis c—d;
archiepiscopi] archiepiscopus a;
venerunt] venerant 57-3.
8 recolendæ]) reuerendæ c—d;
Kanutus] Canutus d.
9 et] atque c—d;
et vir(tuosæ) Gertz), et vir a, vir..... 57, ot visse 62-3, virtutis et c—d.
10 etiam) item c, etiam rettet fra iam d; ipsius) illius 57-3, c—d.
11 ceperit] receperit c—d.
11-12 miraculorum virtutes] virtutes miraculorum 62.
14 confirmare) firmare 57-3, c, rettet til confirmare d;
quod] qui a1.
15 vestra) nostra a, a1,
16 Dei) Christi 57-3, c, Dei over Christi i linien d;
Petri et Pauli] P. et P. c.
18 adscribendum) ascribendum a, 57-3, c—d;
diem] dies c—d;
septimo] VII a, 67-3, d.
18-19 septimo kalendas Iulii=25 juni.
19 celebretis] celebratis 52, celebretur c—d.
22 videlicet over et udstreget vel d;
decetero] decenter c—d;
numeretur] viveret 57-3;
qui over udstreget quod d.
23 Deum) dominum c, rettet til Deum d;
vestro] nostro a, a1.
3 Quia] Qua 62;
vestræ] nostræ a, al;
synceritatis] sinceritatis b7-3;
eum] cum 62.
5 vestram) nostram a.
6 quatinus] quatenus d;
decetero] decenter b7-3.
7 et)eteta.
8 multiplicem over linien d;
possitis] positis b1;
per] propter b7-3, c—d;
recipere med ci rettet a.
9 apud mgl, b2;
multimodis] multis modis 67, c—d.
10 Beneuenti] Beneentis 57-3, c;
sexto] vi. b7-3, c—d;
Nouembris] Nouembris. Anno domini M.c.lxx a, e.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre Eskil, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, til bisperne og til sine elskede sønner abbederne, priorerne og andre prælater ved kirkerne i Danmark hilsen og apostolisk velsignelse.
Af et brev fra vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danernes berømmelige konge, samt af Eders aktstykker og af den omhyggelige fremstilling, som er givet af vor ærværdige broder Stefan, ærkebiskop af Uppsala, og af dem, som er kommet sammen med ham, har vi forstået, hvorledes Knud — salig ihukommelse — fordum Danernes hertug, nysnævnte konges fader, mens han endnu var i live, hengav sig til et agtværdigt og prisværdigt liv og et dydrigt levned, og også hvorledes der efter hans død er fremvældet en kilde ved hans grav, en blind har fået synet, og den almægtige og barmhjertige Herre har værdigedes at udvirke mange andre kraftige undere omkring ham, således som fornævnte ærkebiskop og hans fæller var rede til at bekræfte ved aflæggelse af foreskreven ed, om det var vor vilje at modtage den. Af den grund er det altså, at vi efter at have modtaget fornævnte konges og Eders ansøgning om at kanonisere ham, og idet vi med Guds og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' miskundhed går ud fra, at hans fortjenestfulde handlinger er rigtige, med vore brødres enstemmige råd har ladet ham indskrive i fortegnelsen over helgener, idet vi med apostolisk myndighed fastsætter, at I skal fejre hans fødselsdag den 25. juni. Thi vi har i overensstemmelse med Eders ønske og attrå ment, at denne helgens legeme skal forherliges og hædres med tilbørlig lovprisning i landet på samme måde, som den almægtige og barmhjertige Herre har forherliget ham i himmelen ved sin nåde, nemlig ved at han for fremtiden skal medregnes blandt helgenerne, han, som har fortjent at opnå selve dette hos Gud ved tegn og mirakler, således som det er kommet til vor kundskab ved Eders vidnesbyrd, både den ovennævnte ærkebiskops og hans fællers samt mange andres.
Eftersom det sømmer sig for Eder, I oprigtige og indsigtsfulde brødre og sønner, at dyrke ham i from hengivenhed og ære ham med størst mulig iver, ham, hvem I alle i fællesskab har forlangt skulde hædres ved apostolisk autorisation, beder, formaner og opfordrer vi derfor Eder, hengivne brødre og sønner i Herren i kraft af apostolisk brev til, at I for fremtiden stræber efter at udmærke ham med passende hædersbevisninger og ærer ham under skyldig dyrkelse, så at I derved kan modtage mangfoldig løn hos Ham, der gengælder alt godt, og kan blive hjulpet ved helgenens mangeartede fortjenester og forbønner hos den Højeste.
Givet i Benevent den 8. november.
Alexander 3.s privilegium om kanonisationen af Knud Lavard henføres til 1168, 1169 og 1170.
Angående dateringen: nr. 189.