I den hellige og udelelige treenigheds navn, amen. Fromt og nyttigt er det at elske skønheden i Guds husN og arbejde for udbredelsen af klosterlivet. Altså har jeg Simon, af Guds nåde kaldet biskop, derfor længe overvejet til ære for Gud og hans hellige moder Maria, altid jomfru, at indrette St. Mariakirken i Væ, som jeg havde fået overladt som gave fra den herre konge og dronningen i forening med den herre ærkebiskop af Lund, som et klostersamfund og sammesteds anbringe regelbundne brødre, som dag og nat med megen omhu skulde give sig af med tjenesten for Gud; og mit hjertes ønske, som var fremkommet, før Guds nåde var tilflydt mig, har sluttelig, efter at samme nåde var påfulgt, bøjet både den herre kongens og dronningens og samtidig også fornævnte ærkebiskops vilje i retning af at fuldføre, hvad jeg i længere tid havde ønsket. Og idet begge parter altså samtidig give deres samtykke, og begge parter til oprettelse af et abbedi fromt overdrager, hvad der hørte til begge parters ret, har også jeg til bod for min sjæl overdraget dette sted med dets ejendele og alle dets tilliggender til præmonstratenserordenen, at besidde lige så frit, som jeg frit havde besiddet det modtagne sted. Og for at bringe det til kundskab for senere slægter har jeg ladet dette brev bestyrke og stadfæste ved mit segl og med vidners underskrift.

Jeg Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, skriver under.

Jeg Stefan, ærkebiskop af Uppsala, skriver under.

Jeg Hugo, abbed af Tommerup, skriver under.