1. Tekst efter a:
Valdemarus, dei gratia rex Danorum, uniue[r]sis sanctæ matris ecclesiæ dilectis filiis salutem et gratiam. Cum san<c>tæ religionis ordinem in multis lo[cis] fouere et diligere debeamus, oportet nos sanctæ conuersationis maxime filios apud Ringstadensem ecclesiam familiarius enutrire et amplificare. Igitur uniuersitati uestræ notificandum duximus, quod ad honorem dei et beatæ Mariæ uirginis ad reuerentiam etiam sancti Kanuti martyris regali edicto simul et donatiuo collatum confirmamus, ut quicunque deinceps <summam> capitalis suæ substantiæ eidem ecclesiæ contulerit, liber et immunis sit ab omni regalis iusticiæ debito et exactionis iure. Quod ut ratum et <in>conuulsum permaneat, huius priuilegii testamentum sigillo nostro et idoneo testimonio corroborari curauimus.
2. Referat af Hamsfort:
Anno domini mclxx . . . . . Waldemarus etiam rex rogationem fert, qui de substantia bonorum suorum summa dederint collegio Ringstadiensi liberos et immunes fore ab omni regalis tustitiæ debito et exactionis iure.
12 san<c>tæ)] santæ a.
18 <summam>] mgl. a, men cf. Hamsforts referat.
20 <in>conuulsum) conuulsum a.
1. Afskrift i Ringstedbogen.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle elskede sønner af kirken, vor hellige moder, hilsen og nåde.
Skønt vi bør elske og yde vor gunst til det hellige munkevæsen i mange stiftelser, bør vi især føde og berige de os nærstående sønner af det hellige levned ved kirken i Ringsted. Derfor lader vi kundgøre for Eder alle, at vi til ære for Gud og den hellige jomfru Maria samt ligeledes af ærbødighed for martyren St. Knud stadfæster det, der er overdraget ved en kongelig kundgørelse samt som gave, så at hvem som helst, der herefter måtte overdrage samme kirke hele sin hovedlod, skal være fri og immun for al forpligtelse med hensyn til kongelige rettigheder og for alle fogedkrav. For at det kan forblive gyldigt og uomstødeligt, har vi ladet dette testamenteprivilegium bekræfte med vort segl og med egnet vidnesbyrd.
2. Referat af Hamsfort.
I det Herrens år 1170 ..... Valdemar, også konge, førte en ansøgning til lov: De, der gav hele deres hovedlod til klostersamfundet i Ringsted, skal være frie og immune for skyldig kongelig ret og oppebørselskrav.
Hamsfort refererer brevet efter et andet forlæg end Ringstedbogen, rimeligvis efter original, cf. Rep. IV p. 59. og ndf. nr. 63. Hans årstal kan ikke anfægtes, da dispositionsretten over den hele hovedlod går videre end begrænsningen til den halve hovedlod, som kirkelovene 1171 kort efter fastslog som gyldig regel, cf. Stig Iuul, Fællig og Hovedlod p. 79 (,der dog ikke er opmærksom på Hamsforts uafhængighed af Ringstedbogen).