Tekst efter a:
Absolon dei gracia sancte Roschildensis <ecclesie> episcopus karissimo filio Willelmo abbati sancti Thome de Æskilsø eiusque fratribus. tam presentibus quam futuris salutem et paternam benedictionem.
Diu promulgatum est per os Ysaye dicentis ponam flumina in insulas. et stagna arefaciam e<t> ducam cecos in uiam quam nesciunt. et in semitis quas ignorauerunt ambulare eos faciam. Hec autem promissio iugiter in ecclesia dei adinpletur. dum et hii qui diu in tenebris et umbra mortis sederunt illustrati lumine superne claritatis ad uiam redeunt ueritatis/ et in illam ecclesiam gens sancta populus acquisicionis ad diuinum famulatum inducitur/ in qua quidam habitum religionis assumentes sed uirtutem religionis non amantes\ sua turpi conuersacione uituperantes ministerium clericorum uidebantur antea conuersari. Hoc nimirum ex diuina miseracione in ecclesia beati Thome de Æskilsø accidisse uidemus/ in qua cum inhoneste satis olim et enormiter quidam canonici morarentur\ per studium tamen et industriam nostram uos estis ad diuina dependenda obsequia introducti\ et ecclesia ipsa superno rore perfusa plantacionem fidelem et germen deo gratum accepit que antea spinas et tribulos peccatis exigentibus proferebat\ Unde quoniam nostris temporibus hoc accidisse uidemus domino omnium conditori gracias exsoluentes que religiose instituta uidemus illuminata in suo statu uolumus immobiliter conseruari. et predictam ecclesiam cum tota insula in qua sita est sub dei et nostra proteccione suscipimus\ et presentis scripti patrocinio roboramus\ in primis statuentes ut ordo canonicus qui secundum deum et beati Agustini regulam et institucionen obseruanciam fratrum sancti Victoris Parisiensis ibi institutus esse dinoscitur. perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur/ Preterea quascumque possessiones quecumque bona eadem ecclesia iuste et canonice inpresenciarum possidet\ aut in futurum concessione pontificum\ largicione regum/ uel principum/ oblacione fidelium\ seu aliis iustis modis deo propicio poterit adipisci\ firma tibi tuisque successoribus inperpetuum et illibata permaneant/ Ex quibus quedam propriis nominibus duximus <ex>primenda Villam de Terby cum omni possessione sua et ecclesiam eiusdem uille quam pro salute anime nostre liberam et absolutam ab omni inquietacione et exaccione omnium successorum nostrorum uobis in beneficium contulimus/ agros et siluas eiusdem uille uel que prius habebatis uel que pro cambio terre de Hals inibi de manu nostra postmodum suscepistis/ Terciam quoque decime partem que nobis in eadem tota par<o>chia cedebat habenda\ uobis habendam et ad horreum uestrum intra ipsam parochiam situm ab omnibus qui terras eiusdem parochie colunt deducendam propriis suis curribus presenti pagina confirmamus\ Ad predicte uero uille ecclesie officium persoluendum\ semper quem malueritis de fratribus uestris inibi substituetis. et eum cum uobis placuerit pro quacumque necessitate et utilitate ad claustrum uestrum reuocare licebit. dum tamen ecclesia ipsa seruicium suum dehabere non possit\ Si uero forte contigerit ut eiusdem ecclesie seruicium non per canonicum uestrum sed per alium sacerdotem magis expleri uelitis in nostro nichilominus arbitrio uolumus contineri/ Quod si forte uel nobis vel alicui nostrorum successorum necessitas ingruerit ut alia ecclesia uicina debeat construi. quia quibusdam eadem parochia uideri potest nimis in longum extendi nec nobis nec alicui successorum nostrorum aliquid decimarum predicte ecclesie uestre ultra quartam partem subtrahere et noue ecclesie assignare licebit Terram que est apud Hathæløsæ tam in agris quam in pratis mansionem quam apud Iuleghe habetis cum agris et pratis et molendino prope posito et ecclesiam eiusdem uille cum decimis et oblacionibus ad eandem ecclesiam pertinentibus quam nichilominus tenore supradicto in perpetuam uobis habenda<m> contulimus Terciam quoque decime partem que in eadem parochia nobis cedebat habenda uobis habendam et ad horreum uestrum intra ipsam parochiam situm ab omnibus qui terras eiusdem parochie colunt deducendam propriis suis curribus presenti pagina confirmamus Mansionem quam apud Guthensø habetis cum agris et pratis ad eandem mansionem pertinentibus. terciam quoque partem decime que in tota parochia eadem nobis cedebat habenda. uobis habendam et ad horreum uestrum/ intra ipsam parochiam situm ab omnibus qui terras eiusdem parochie colunt deducendam propriis suis curribus presenti pagina confirmamus. Terciam quoque partem decime que in tota parochia de Kyrkæthorp* nobis cedebat habenda uobis habendam et ad horreum uestrum intra ipsam parochiam situm ab omnibus qui terras eiusdem parochie colunt deducendam propriis suis curribus presenti pagina confirmamus\ Mansionem quam apud Gærethorp habetis cum agris et pratis eiusdem mansionis\ mansionem quam apud Synderby habetis cum agris et pratis et ea parte quam in silua eiusdem uille hactenus habuistis terram que est apud Thuresløuæ. terram que est in Aranachæ. Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet subrepcionis astucia seu uiolencia preponatur. nisi quem fratres communi consensu uel fratrum pars sanioris consilii secundum dei timorem et beati Agustini regulam prouiderint eligendum\ Statuimus quoque et interdicimus ut nulli de canonicis uestris post professionem in monasterio uestro factam liceat ad aliud claustrum transire\ susceptum uero sine licentia uestra nullus audeat retinere\ Dec<ern>imus ergo ut nulli homini omnino liceat eandem ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre \ aut ablatas retinere \ seu aliquibus uexacionibus fatigare/ sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profutura Si qu<a> igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens temere contraire temptauerit/ secundo tercioue commonita non presumpcionem suam satisfaccione congrua emendauerit potestatis honorisue sui dignitate careat\ reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat. et a sacratissimo corpore et saguine dei redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat. atque anathematizata in extremo examine districte ulcioni subiaceat\ Amen.
Ego Absolon Roskildensis episcopus subscripsi anno domini millesimo centesimo.septuagesimo primo./
Datum per manu<m> Absolonis episcopi Roskildensis.
Ego Walterus capellanus subscripsi.
15 <ecclesie>] mgl. a.
19 e<t> ducam] educam a.
6 illuminata] rettet fra inlluminata a.
- statu] tilf. o. l. med anden hd. a.
9 og (s. 27) 31 Agustini = Augustini
15 <ex>primenda] aprimenda a.
21 par<o>chia] parachia a.
12 habenda<m>] habenda a.
21-22 decime que in tota parochia] tilf. i marg. med anden hd. a.
22 de] rettet fra in a
- Kyrkæthorp] Kyrkæthorp que a.
28 est (1.)] tilf. o. l. a.
29 quolibet) quotlibet a.
2 Dec<ern>imus] Decreuimus a.
6 qu<a>)] que a.
10 saguine = sanguine.
14 manu<m>)] manus a.
18: Isai 42, 15-16: et ponam flumina in insulas, et stagna arefaciam. Et ducam caecos in viam quam nesciunt et in semitis quas ignoraverunt amhulare eos faciam. 21: Psal. 106,10: Sedentes in tenebris et umbra mortis.
21-22: Cf. Iob 3,4-5: et non illustretur lumine, obscurent eum tenebrae et umbra mortis. 23: 1. Pet. 2,9: gens sancta, populus acquisitionis.
3-4: Cf. Gen, 3,18: Spinas et tribulos germinabit tibi. 20, (s. 27) 12 og 21: Cf. Sjællandske Kirkelov kap. 20 (DGL. VIII 455): Hauæ bøndær iæth biscop thrithing tindæ af al theræ sath oc en stæth hem [at] føræ i kirkæ soghn (i tekst 2, ibid. VIII 467 tilføjes: huor szom tillsziigis), cf. L. Weibull, Tiden får de skånska och sjållåndska kyrkolagarnas tillkomst, Scandia XV, 27.
Absalon, af Guds nåde biskop af den hellige kirke i Roskilde, til sin såre kære søn Vilhelm, abbed i St. Thomas af Eskilsø, og hans brødre, nu levende såvel som fremtidige, hilsen og faderlig velsignelse.
For længe siden er der blevet kundgjort gennem Esaias' mund, som siger: "Jeg gør bjerge og høje tørre, afsvider alt deres grønt, gør strømme til udtørret land, og sumpe lægger jeg tørre. Jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier". Og denne forjættelse opfyldes vedvarende i Guds rige, idet også de, som længe dvælede i dødens mulm og mørke, vender tilbage til sandhedens vej, idet det klare lys fra det høje stråler over dem, og det fromme folk, ejendomsfolket, tilskyndes til at gøre tjeneste for Gud i den kirke, i hvilken nogle tidligere sås at opholde sig, som nok antog ordensdragt, men ikke elskede selve ordenen, idet de ved deres skammelige vandel satte en skamplet på de gejstliges virke. Vi ser, at dette ved Guds miskundhed visselig er hændt i St. Thomas' kirke på Eskilsø, hvor nogle kanniker fordum opholdt sig og levede et nok så uværdigt og uregelbundent liv, men hvor I netop ved vor bestræbelse og virke er blevet indsat for at udføre de påhvilende gudstjenestelige handlinger; og denne kirke, som tidligere i kraft af begåede synder frembragte torne og tidsler, blev gennemvædet af duggen fra oven og modtog en udplantning af troen og et Gud velbehageligt nyt skud. Da vi ser, at dette er hændt i vor tid, og vi yder Herren, alles skaber, taksigelser herfor, er det som følge heraf vor vilje, at det, som vi ser anordnet i fromhed, forherliget ved lyset, uforanderligt skal bevares i sin tilstand, og derfor tager vi fornævnte kirke tillige med hele øen, hvor den ligger, under Guds og vor beskyttelse og bestyrker den med dette brev som værn. Vi fastlægger da for det første, at den kannikeorden, der er indrettet med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser og forskrifter, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Endvidere alle de besiddelser og alt det gods, som samme kirke for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller som den ved Guds nåde i fremtiden måtte erhverve ved pavers tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, urokket og uformindsket skal forblive i din og dine efterfølgeres eje til evig tid. Heraf lader vi disse anføre med navns nævnelse: Landsbyen Tjæreby med hele dens besiddelse og kirken i samme landsby, som vi af hensyn til vor sjælefrelse har overdraget Eder som et beneficium, fri og fritaget for enhver forulempelse og ethvert krav fra alle vore efterfølgeres side, og med agre og skove til samme landsby, enten det, som I havde før, eller det, som I senere sammesteds har modtaget af vor hånd i mageskifte med jorden på Halsnæs; vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som vi skulde have af hele det sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser. Men til at forrette gudstjenesten i fornævnte landsbykirke, skal I stedse sammesteds indsætte den af Eders brødre, som I helst ønsker, og det skal stå Eder frit for at kalde ham tilbage til Eders kloster, når det behager Eder og når det på nogen måde er nødvendigt og nyttigt, hvis blot ikke denne kirke kommer til at savne sin gudstjeneste. Men skulde det hænde, at I hellere ønskede, at gudstjenesten i samme kirke blev afholdt af en anden præst end af en af Eders kanniker, er det vor vilje, at det også skal være indbefattet i vor afgørelse. Og hvis der måske skulde komme til at opstå den tvangssituation for os eller for nogen af vore efterfølgere, at der bør opføres en anden nærliggende kirke, fordi samme sogn kan synes nogle at have en alt for vid udstrækning, skal det hverken være os eller en af vore efterfølgere tilladt at fradrage noget af Eders fornævnte kirkes tiender, der udgør mere end en fjerdedel, og overføre dette til den ny kirke. Vi bekræfter den jordbesiddelse, som ligger i Harløse, såvel i agre som i enge, og den hovgård, som I har ved Jyllinge, med agre og enge og den nærliggende mølle med og kirken i samme landsby med tiender og ofringer, der hører til samme kirke, og som vi også ved ovennævnte ordlyd har overdraget Eder at have til evig tid. Vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som tilfaldt os i samme sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser. Vi stadfæster også med dette brev hovgården, som I har ved Gundsømagle, med de agre og enge, der hører til samme hovgård, og at I skal have den trediedel af tienden, som tilfaldt os i hele det sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser. Vi stadfæster også med dette brev, at I skal have den trediedel af tienden, som tilfalder os af hele Kirkerup sogn, og at alle, som dyrker jorder i samme sogn, på deres egne vogne skal bringe tienden til Eders lade inden for dette sogns grænser, (og) hovgården, som I har ved Gerdrup, tillige med samme hovgårds agre og enge, hovgården, som I har ved Sønderby, med agre og enge og den del, som I hidtil har haft i skoven til samme landsby, og den jord, som ligger ved Tørslev, samt den jord, som ligger i Arnakke. Men når du, som er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen indsættes som foresat der ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi fastsætter også og forbyder, at det må være tilladt nogen af Eders kanniker efter at have aflagt løfte i Eders kloster at gå over til et andet kloster. Men den, der er optaget i klostret, må ingen uden Eders tilladelse vove at holde på. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre samme kirke eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med fortrædigelser, men at alt i enhver henseende uforbeholdent skal efterleves til nytte for dem, til hvis styrelse of underhold det er givet. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin anmasselse god igen - være berøvet sin magt og værdighed og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf og ramt af anathema. Amen.
Jeg Absalon, biskop af Roskilde, har skrevet under i det Herrens år 1171.
Givet ved Absalon, bispen af Roskildes hånd.
Jeg Walter, kapellan, har skrevet under.
Af formelle grunde (formuleringen af intitulatio, inscriptio og subscriptio) har A. Köcher, Absalons brev til Roskilde Mariekloster, Scandia II (1929) s. 70, 73, 75 og 77, allerede karakteriseret Absalons tre breve til Æbelholt kloster, nr. 20, 57 og 78, som modtagerudfærdigelser, d.v.s. som affattede af abbed Vilhelm. De tre breve skal dog efter al sandsynlighed ikke engang opfattes som modtagerudfærdigelser, men på grund af forskellige mangler og modstridende indhold opfattes som udkast, d.v.s. som givende udtryk for, hvad abbed Vilhelm på et givet tidspunkt har ønsket, at Absalon skulde stadfæste. I dette tilfælde er det bemærkelsesværdigt, at dispositio i vid udstrækning ordret er udtog af privilegieformler, der hører hjemme i det pavelige kancelli, og at den særegne subscriptio må opfattes som en mindre heldig gengivelse af det tilsvarende afsnit i et privilegium maius, cf. f.eks. nr. 76.
Diplomet har de pavelige formulæ, således som de findes hos Tangl s. 229 flg. og 233 flg. som forlæg.