forrige næste

Tekst efter a:

Domino et patri Alexandro, summo pontifici, Petrus, abbas sancti Remigii, quicquid filius patri.

Nullis bona uoluntas, a sancto spiritu incitata, coercenda est habenis, nullis a proposito retardanda dissimulationibus. Sic enim iam totius nostræ christianitatis religio intepuit, ut uix in toto grege christiani populi aliqui inueniantur, qui non malint sub ficu et oliua terreni honoris et delectationis delitescere quam procul odorare bellum et audacter occurrere in occursum cum filiis Beniamin et dimidia tribu Manasse, expediti armatis inimicis Christi. Ad uos itaque, pater sanctissime, qui estis in corpore ecclesiæ caput, de quo oleum non deficit, et qui australe sufflatorium habetis, respicit desides excitare, excitatos uero ad meliora et uiciniora saluti iuuare et impellere. Nunquam ergo uobis molestum debet esse, quod a uobis postulatur in auxilio propagandæ catholicæ fidei: quia et dei et domini nostri Iesu Christi laus inde augmentatur, meritum uestrum cumulatur, salus infideli populo acquiritur. Proinde petitiones pauperis illius episcopi Fulconis, qui hoc anno curiam uisitauit et modo nobiscum hospitatur, apud uestram sanctitatem commendamus, scientes et pensantes, quia ubi nulla aut rara fidei supellectilia sunt, suffragio copiosiore indigetur. Indulgendum est ergo illi in multis, qui omnibus indiget. Sic magister et dominus uester, cum discipulos suos mitteret ut noua prædicarent, addidit eis, ut mira quoque facerent. Non a uobis hoc exigitur, ut uirtus miraculorum tribuatur, sed auctoritas uestra cum ipso et in ipso operans, ut facilius ei ab incredulis credatur. Nam et Moyses, cum a domino ad filios Israel mitteretur, signum rogauit dari, in quo sibi crederetur. Priuilegia ergo, quæ a uobis petit, et pro uirga Moysi et pro miraculis discipulorum Christi suffragabuntur ei. Nemo enim deo faciente contemnet auctoritatem uestram uel personam illius uestra auctoritate munitam. Ualeat sanctitas uestra, cui debeo, quicquid sum et possum. A multis enim audio et in multis experior magnificentissimam gratiam uestram.

19: Cf. Iob 39,25: Uah! Procul odoratur bellum.

20: Iosua 21,5: et dimidia tribu Manasse.

22: Cf. Eccles. 9,8: et oleum de capite tuo non deficiat.

2-3: Cf. loan. 13, 14: dominus et magister.

2-4: Cf. Matth. 10,1flg.

6-9: Cf. Exod. 4, 1-17.

Petrus, abbed af St.-Rémi, til den herre og fader Alexander, pave, alt det, som en søn skylder sin fader.

Den gode vilje, inspireret af den helligånd, bør ikke lægges i tøjler, den bør ikke sinkes i sit forehavende ved nogen forsømmelighed. Thi hele kristenhedens fromhed er nu blevet så lunken, at der i hele den kristne menigheds hjord næppe findes nogle, som ikke langt hellere vil krybe i skjul under den jordiske hæderens og nydelsens figen- og oliventræ end at vejre krig og dristigt træde op mod Benjamins sønner og Manasses halve stamme, kampberedte mod Kristi væbnede fjender. Derfor hører det til Eder, højhellige fader, som er hovedet på kirkens legeme, det hoved, der ikke mangler olie, og som har søndenvind med hensyn til at vække de ørkesløse og at bistå og tilskynde dem, der er vakt, til det, der er det bedste, som er frelsen. Det skal altså aldrig volde Eder ubehag, at man anmoder Eder om hjælp til udbredelse af den sande tro, eftersom lovprisningen både af Guds og vor herre Jesu Kristi øges, Eders fortjeneste når den højeste tinde, og der forskaffes det vantro folk frelse. Derfor anbefaler vi hos Eder, hellige fader, de ansøgninger fra den fattige biskop Fulko, som i år besøgte kurien, og som nu opholder sig som gæst hos os, idet vi er vidende om og tænker på, at der, hvor der ingen eller kun få midler findes for troen, er der brug for støtte i rigt mål. Der bør altså vises ham gunst på mange områder, han, som mangler alt. Eders mester og herre sagde så tit til sine disciple, da han sendte dem ud for at forkynde det nye, at de også skulde gøre undere. Det kræves ikke af Eder, at der uddeles underkraft, men at Eders myndighed virker sammen med ham og i ham, for at de, der ikke har troen, lettere kan tro på ham. Thi også Moses bad om, da han af Herren sendtes til Israels sønner, at der måtte gives ham et tegn, ved hvilket man måtte tro ham. De begunstigelser, som han udbeder sig af Eder, vil altså både yde ham støtte som Moses' stav og som Kristi disciples undere. Thi ingen vil ved Guds medvirken ringeagte Eders myndighed eller den personlig, der er bestyrket med Eders myndighed. Må I, hellige fader, leve vel, I, hvem jeg skylder alt, hvad jeg er og formår. Thi jeg hører fra mange sider om og erfarer selv Eders såre storslåede nåde i mange ting.