forrige næste

Tekst efter a:

Ex dispensatione commissæ nobis sollicitudinis et ex debito caritatis uiros pontificali officio præditos et morum honestate ornatos sincera tenemur caritate diligere et eorum uota, quæ a rationis tramite non discordant, effectu prosequente complere, ut tanto fortius ornamenta uirtutum appetere et honestis insistere moribus studeant, quanto se ab apostolica sede maiore honore cognouerint et gratia præueniri. Relatum siquidem est auribus nostris, quod dilecto filio nostro Stenar<o>, quondam Lingacopensi episcopo, claustralem quietem episcopali honori præponente et pontificalem dignitatem in manu uenerabilis fratris nostri Eskili, Londensis archiepiscopi, apostolicæ sedis legati, et regalia coram rege et primatibus regni libere et spontanee resignante, clerus et populus eiusdem loci de assensu prædictorum archiepiscopi et regis atque ducis terræ te in patrem et episcopum suum unanimiter et concorditer elegerunt. Uerum licet ei non licuerit absque auctoritate Romani pontificis episcopali dignitati abrenunciare, uolentes tamen necessitati ecclesiæ tuæ paterna prouisione prospicere et honestati tantorum uirorum deferre, id æquanimiter supportamus et electionem et consecrationem tuam ratam et firmam habentes, eam auctoritate apostolica confirmamus et tibi in subditis tuis corrigendi uitia et superflua resecandi plenam concedimus facultatem. Tu uero subiectorum culpas tanta redargutionis instantia insequaris, quod et qui culpabiles sunt suos excessus corrigant celeriter et emendent et alii hoc uidentes ad committenda similia non aspirent, hac tamen consideratione præhabita, ut dure et aspere, leuiter et mansuete, secundum naturas et qualitates personarum uitia corrigas subditorum. Decernimus ergo, ut nulli omnino hominum hanc paginam nostræ confirmationis infringere liceat uel ei aliquatenus contraire. Si quis autem hoc attemptare præsumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. Datum Tusculani vi. idus Septembris.

1 Stenar<o>] Stenar a.

I kraft af den os betroede omsorg og som følge af kærlighedens bud skal vi I i oprigtig kærlighed elske dem, der har fået bispeembedet, og som er en pryd ved deres agtværdige sæder, og føre deres ønsker, der ikke afviger fra fornuftens vej, ud i livet, for at de med des større vægt kan stræbe efter den pryd, der er forbundet med dyd, og holde fast ved de agtværdige sæder, jo mere de får prøver på, at det apostoliske sæde imødekommer dem med store hæders- og nådesbevisninger. Det er altså kommet os for øre, at da vor elskede søn Stenar, fordum biskop af Linköping, satte klostrets ro over den hæder at være biskop og frit og af egen drift oplod bispeværdigheden i vor ærværdige broder Eskils hånd - han, som er ærkebiskop af Lund og det apostoliske sædes legat - og gav afkald på regalierne i nærværelse af kongen og rigets stormænd, valgte gejstlighed og menighed i samme bispestad herefter enstemmigt og endrægtigt med samtykke af fornævnte ærkebiskop og konge og landets jarl dig til fader og biskop. Og omend det ikke tilkom ham uden den romerske paves bemyndigelse at give afkald på bispeværdigheden, er det dog vor vilje med faderlig omsorg at sørge for din kirkes tarv og henholde os til så højt agtværdige mænds afgørelse og velvilligt at yde vor støtte hertil, idet vi anerkender og godkender udvælgelsen og indvielsen af dig og stadfæster den med apostolisk myndighed og idet vi tilstår dig fuld bemyndigelse til at rette mangler og skære vildskud bort hos dine undergivne. Men du skal med en sådan nidkærhed forfølge de undergivnes brøde og gendrive deres indvendinger, så både de, som har forset sig, hurtigt retter sig og gør bod for deres forseelser, og at andre, der ser dette, ikke føler lyst til at begå noget lignende; dog skal du først tage dette i betragtning: du skal enten hårdt og strengt eller let og mildt rette de undergivnes fejl alt efter de enkelte personers natur og egenskaber. Vi erklærer, at intet menneske må bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Tusculum den 8. september.