Alle, som ønsker fromt at leve i Kristus og ønsker at vinde frem til stråleglansen fra det ubegrænsede lys og til det himmelske fædreland - hvilket intet øje har set og intet øre har hørt, som ikke er opkommet i noget menneskes hjerteN, og hvor hverken tyve bryder ind eller stjæler, hvor møl ikke fortærerN - bør forekomme den yderste dag ved barmhjertige gerninger og med henblik på evigheden så det på jorden, som de ved Herrens nåde med mangfoldig frugt kan høste igen i himlene. Thi der er skrevet: Den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, som sår i velsignelse, skal i velsignelse høste det evige livN. ViN tror jo, at det er kommet til kendskab for Eder alle, hvorledes vor ærværdige broder Fulko, esternes biskop, trykkes af manglende midler og af fattigdom, og hvor megen omsorg og omhu han - så vidt han kan - anvender på at gennemføre omvendelsen af det folk i sit stift, som er uvidende om den kristne tro. Men eftersom den bliver delagtig i lønnen, som yder ham råd og hjælp til at fuldføre så fromt og helligt et arbejde, formaner og opfordrer vi Eder, fromme mænd, i Herren og pålægger Eder til forladelse for Eders synder, at I, idet I afhjælper fornævnte biskops trang ved hjælp af det gods, der er overdraget Eder af Gud, rækker ham en hjælpende hånd og af kærlighed til Gud yder ham kærlighedsfuld trøst, så at I ved dette og ved andre gode gerninger, som I ved Guds indgivelse måtte gøre, kan fortjene at opnå forladelse af Eders synder hos den Højeste og ved Guds nåde opnå den evige lyksaligheds glæder. Givet i Tusculum den 17. september.