forrige

Tekst efter a:

In nomine sancte et indiuidue trinitatis patris et filii et spiritus sancti.

Ego Absolon dei <gratia> sancte Roskildensis ecclesie humilis minister notum fatio uniuersis sancte matris ecclesie filiis quia cum in hoc positus sim ut pater pauperum maxime pauperum Christi esse debeam iccirco pauperibus Christi fratribus de Sora quorum pater specialiter esse decreui paterna sollicitudine prouidere studui ut de mea habundantia qua deo largitore inpresentiarum fruor eorum post uite mee terminum releuata sit inopia. Igitur sicut de rebus uel terminis ecclesie mee multiplicandis siue dilatandis cura michi incumbit ita opinor dispensationem michi esse creditam easdem res fideliter dispensare et conseruorum meorum ex hiis necessitatibus pie subuenire. Quapropter portionem decimationis que me contingit de parrochia Finnetorp et de parrochia Sunderthorp et de parrochia Eleseu necnon et de parrochia Harolstadhe de parrochia eciam Gesleue cum attinente capella de Leoga de parrochia quoque Swarthetatorp et de parrochia Bierbii cum adiacente capella Georleue trado supradictis fratribus colligendam et habendam in sempiternum. Ne autem super hac donatione aliquam inquietationem ab aliquo successorum meorum sustineant scripto et sigillo nostro munimus et confirmamus et sub anathemate interdicimus.

10 <gratia> mgl. a, men cf. diplomforlægget.

22 sempiternum] rettet fra sempiternam a.

11: Iob 29, 16: pater eram pauperum.

16-17: Cf. Luc. 12, 42: quis .. est fidelis dispensator .. quem constituit dominus supra familiam suam, ut det illis in tempore tritici mensuram?

I den hellige og udelelige treenigheds, faderens og sønnens og den helligånds navn.

Jeg Absalon, af Guds nåde den hellige Roskilde kirkes ydmyge tjener, gør vitterligt for alle sønner af kirken, vor hellige moder, at da jeg er stillet således, at jeg skal være de fattiges - især Kristi fattiges - fader, har jeg af den grund med faderlig omhu stræbt efter at drage omsorg for Kristi fattige, brødrene i Sorø, hvis fader jeg i særlig grad har besluttet at være, for at deres mangel efter mit livs afslutning kan blive lindret ved hjælp af min overflod, som jeg for øjeblikket ved Guds gavmildhed nyder. Ligesom det derfor påhviler mig at drage omsorg for at øge min kirkes ejendele eller skyde grænserne for dens virkefelt længere ud, således mener jeg, at forvaltningen er betroet mig, for at jeg i troskab kan forvalte samme ejendele og fromt på grundlag af dem komme mine medtjenere til hjælp i deres nød. Derfor overgiver jeg ovennævnte brødre den del af tienden, som tilkommer mig af Finderup, af Sønderup, af Ølsemagle og af Haraldsted sogne, samt af Gierslev sogn med det tilliggende kapel i Løve og ligeledes af Sorterup sogn og af Slots-Bjergby sogn med tilliggende kapel i Gerlev, at indsamle og beholde til evig tid. Men for at de ikke skal lide nogen forulempelse fra nogen af mine efterfølgere angående denne gave, bestyrker og stadfæster vi den med vort brev og segl og nedlægger forbud under anathema.