Willelmus, af Guds nåde ærkebiskop af Sens, til Mauritius, biskop af Paris, hilsen.

I ved til fulde, indsigtsfulde broder, hvor stor og skadelig en forvirring broder Ernisius, forhen abbed af St.-Victor, ved sine uregelrette handlinger hidførte i kirken og hos alle de brødre, som vides at stå over andre såvel i fromhed som ved boglig dannelse, han, som da af alle kræfter forstyrrede de fromme brødre, som var sammen med ham, og som har udsat det hellige for forfølgelse, søger, som vi har forstået, endnu ikke Herrens navnN, efter at adgangen til at gøre fortræd ved Guds nåde er blevet frataget ham, men hans hånd er stadig rakt udN, og da han ikke kan undergrave den indre og den ydre kirketugt, stræber han efter at forstyrre brødrenes ro med forskellige og talløse slags forlokkelser fra verden udenfor. Endvidere, da han stadig søger at skjule kirkens skat, pålægger vi Eder, broder, på ny med myndighed i dette brev, at I uden nogen tøven begiver Eder til den kirke og med vidnesbyrd af vor elskede søn Guarinus, abbed, og brødrene i omtalte kirke lader foretage en ransagning af fornævnte Ernisius' kister og gemmer, og at I overgiver abbeden og brødrene guldkalken og andet, som I måtte finde, og som er St.-Victorkirkens. Men ærkebiskoppen af Danmarks depositum skal I anbringe i en mere sikker kirke. Men hvis den omtalte Ernisius vægrer sig ved at fremlægge det fornævnte, skal I dog alligevel bringe det, som vi ovenfor har foreskrevet, til udførelse efter at have brudt ubillighedens kar med dets mammonN.