© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Senonensi archiepiscopo. et apostolice sedis legato et Parisiensi episcopo. Quam graue quam detestabile facinus. Ernisius ille quondam abbas sancti Victoris. admisit. cum depositum uenerabilis fratris nostri Lundensis, archiepiscopi. in uillem materiam stagno pro argento supposito commutauit. ad multorum constat audienciam peruenisse. ita ut uos specialiter non possitis hanc predonis ipsius maliciam non ignorare. Credibile enim est. quod ad uestram audienciam noticiamque peruenerit quod in longinquas et remotissimas regiones facinoris et reatus uulgata enormitate processit. Unde quoniam tantum et tam horribilem illius malefactoris excessum relinquere nec debemus nec possumus inpunitum fraternitati uestre per apostolica scripta precipiendo mandamus quatinus eum capere. et sub duris questionibus ad rationem ponere studeatis. et etiam si oportuerit uinculis astringatis. donec reddat et soluat in integrum quicquid unquam fuerit in omnibus facultatibus sue possibilitatis inuentum.
23 Senonensi archiepiscopo indtil episcopo] a, Alexander episcopus, seruus seruorum dei, dilectis fratribus Villelmo, Senonensi archiepiscopo et apostolicæ sedis legato, et Mauritio, Parisiensi episcopo, salutem a1, a1a.
26 stagno) stanno a1, a1a
- supposito] subdole a1, a1a.
1-2 per apostolica scripta precipiendo] per scripta præcise a1, a1a.
Til ærkebispen af Sens, det apostoliske sædes legat, og til bispen af Paris.
Hvilken alvorlig, hvilken afskyelig misgerning hin Ernisius, forhen abbed af St.-Victor, har begået, da han ombyttede et depositum fra vor ærværdige broder ærkebispen af Lund med et dårligere metal, idet der blev lagt tin i stedet for sølv, er vitterligt kommet mange for øre, så at især I ikke kan være uvidende om denne røvers lumskhed. Thi hvad der er nået til fjerntliggende og mest afsides egne om dette almindeligt kendte, uhyrlige overgreb, er troligt nok også kommet Eder for øre og til Eders kendskab. Eftersom vi hverken bør eller kan lade denne misdæders store og afskyelige forbrydelse være ustraffet, påbyder vi derfor Eder, brødre, ved apostolisk brev som vor befaling, at I skal sørge for at tage ham i forvaring og under strengt forhør drage ham til regnskab og også om nødvendigt lægge ham i lænker, indtil han til punkt og prikke tilbagebetaler og udreder alt, hvad der overhovedet måtte blive fundet at være i overensstemmelse med hans formåen og midler.
A. Luchaire har behandlet de forskellige redaktioner af Jean de Toulouses annaler i Études sur quelques manuscrits de Rome et de Paris, Bibl. de la Faculté des lettres de l'université de Paris VIII (1899) s. 43-45. Hans redegørelse er senere blevet suppleret af G. Laehr i Festschrift Albert Brackmann (1931) s. 402-13, hvori denne sandsynliggør, at afsnittet f. 86-95 i det parisiske blandingshåndskrift Lat. 15135 er det eneste bevarede læg af det siden forsvundne St.-Victorhåndskrift JJ. 23, som Jean de Toulouse har udnyttet ved afskrivningen af dette brev samt af nr. 36-44. At han ikke kan have kendt de tabte originaler, ses af det forhold, at han ikke altid har opløst de stærkt forkortede formler i a rigtigt; f.eks. udfylder han per a s p i dette brev som per scripta præcise, cf. 1. 1-2s. 51. Hans tilsyneladende mere fuldstændige adresser i nr. 36-46 må under disse omstændigheder anses for fri rekonstruktioner.
Disse breve, der alle er udaterede, hører ligeledes indholdsmæssigt nøje sammen, idet de drejer sig om ærkebiskop Eskils depositum i St.- Victor, cf. L. Weibull, Ärkebiskop Eskil av Lund och klostret St.-Victor i Paris, Scandia XIII (1940) 164. Jean de Toulouse placerede dem alle under år 1173 i sine annaler. Petrus (af Pavia), kardinalpresbyter af S. Crisogono, der udsteder nr. 39, nævnes første gang 1173 14. oktober, da han underskrev et paveligt privilegium, cf. Götting. gel. Nachr. 1902 p. 101 og Brixius, Die Mitglieder des Kardinalkollegiums von 1130-1171 p. 65 nr. 168 samt p. 124. Han opholdt sig ved kurien indtil slutningen af april 1174, idet han endnu 27. april underskrev et paveligt privilegium, cf. Holtzmann, Papsturkunden in England II 235 nr. 134 og Wilh. Janssen, Die päpstlichen Legaten in Frankreich 93. Derefter sendte pave Alexander 3. ham til Frankrig som legat, cf. Migne CC 986-987, Jaffé-L. nr. 12369-12370, hvorfra han først vendte tilbage i slutningen af 1178, cf. Delehaye, Pierre de Pavie, légat du pape Alexandre III, Revue des questions historiques XLIX (1891) 49. Hugo Pierleoni, der udsteder nr. 42, var kardinaldiakon af S. Angelo 1173 14. marts-1178 29. juli, cf. Brixius p. 62 nr. 157 samt p. 121. Det fremgår endvidere af nr. 39-44, at pave Alexanders mandater nr. 35-38 må være udstedt samtidig med disse.