forrige næste

Tekst efter a:

Trecensi et Ambianensi episcopis.

Causa que inter uenerabilem fratrem Lundensem archiepiscopum. apostolice sedis legatum et dilectos filios nostros abbatem et canonicos sancti Victoris super eiusdem archiepiscopi deposito noscitur agitari. tanto nobis grauis est amplius quanto utraque pars grata magis est et accepta. maxime quia nec archiepiscopum. uellemus ullam suarum rerum incurrisse iacturam. nec illos pati ex aliena iniquitate molestiam. Ceterum quia neutri parti negare possumus quod ei de iure debemus. causam ipsam uestre sollicite discrecioni committimus. per apostolica scilicet scripta mandantes ut eis ante uestram presenciam euocatis componere inter eos amicabiliter laboretis. rem nobis facturi gratissimam si discordiam istam pacifica reddideritis tran<s>actione sopitam. Si uero peccatis exigentibus pactio non poterit amicabilis prouenire\ uos utriusque partis rationibus intellectis. causam ipsam mediante iusticia terminetis. illud sollicite prouisuri, ut ea que de pecunia illa in usus ecclesie constiterit esse conuersa\ eidem archiepiscopo sine difficultate aliqua faciatis exolui.

20 Trecensi et Ambianensi epi scopis] Alexander episcopus, seruus seruorum dei, dilectis fratribus Manassi (!) Trecensi et Theobaldo Ambianensi episcopis salutem a1, a1a.

24 amplius] mgl. a1, a1a.

3 istam] illam a1, a1a.

4 tran<s>actione] tranactione a, rettet i a1 og a1a.

5 amicabilis] amicabilitera1, a1a.

Til bisperne af Troyes og Amiens.

Den sag, som vides at versere mellem vor ærværdige broder ærkebispen af Lund, det apostoliske sædes legat, og vore elskede sønner abbeden og kannikerne i St.-Victor angående denne ærkebiskops depositum, hviler des tungere på vort sind, jo mere yndede og velansete begge parter er, ikke mindst fordi det hverken kan være vort ønske, at ærkebispen lider noget tab på ejendom, eller at abbeden og brødrene lider skade som følge af en andens ubillighed. Men eftersom vi ikke kan nægte nogen af parterne, hvad vi skylder dem ifølge ret, overlader vi bekymret denne sag til Eder, gode mænd, idet vi nemlig ved apostolisk brev befaler Eder, at I efter at have stævnet dem for Eder personlig i venskabelighed skal arbejde for at bringe et forlig i stand mellem dem, idet det vil være os højst kærkomment, om I kunde få bilagt denne strid ved en fredelig overenskomst. Men hvis en venskabelig overenskomst som følge af synderne ikke kan tilvejebringes, skal I efter at have forstået begge parters argumentationer bringe denne sag til sin afslutning ved en retskendelse, idet I med omhu skal drage omsorg for, at hvad der af disse penge måtte blive fastslået at være anvendt til (kloster)kirkens brug, skal I uden nogen indsigelse lade udbetale til samme ærkebiskop.