Petrus, af Guds nåde kardinalpresbyter af S. Crisogono, til Guarinus, af samme nåde ærværdig abbed i St.-Victor, og hele munkesamfundet, hilsen og ønske om fortsat beståen af en oprigtig kærlighed.

Vi har for nylig modtaget Eders brev, fromme brødre, og vi ikke alene har været bekymret over den tynge, der hviler på Eders kirke, men også over, at Eders klogskab er taget af i den grad - jeg ved ikke, efter hvis råd eller listige forslagenhed - at I ydmygt har kastet Eder for ærkebispens fod og lovet at ville betale, hvad en anden har røvet. Thi da vi skulde sætte alle vore anstrengelser og al vor møje ind på at imødegå modparten for at befri Eders kirke for krav, kom der til at påhvile os en dobbelt opgave: for det første at bevise, at det jo ingenlunde kunde medføre en forpligtelse for Eder, at det (omstridte) objekt var givet i varetægt til en sådan person og på en sådan måde, for det andet at lette Eders stilling i en så svær situation ved at lægge vægt på Eders uskyld og Eders fattigdom, fordi I havde tabt sagen på gulvetN. Vi udbad os ydmygt og fromt af den herre paven, at han fuldt ud skulde erklære Eder fri for den herre ærkebispens retslige anklage, men eftersom der var så store vanskeligheder forbundet hermed, idet ærkebispen på en vis måde med retten på sin side med eftertryk og klart formuleret gjorde krav på alt, blev vor henstilling ikke bønhørt. Til slut har vi udvirket det bedst mulige brev for Eder og fået udpeget dommere, til hvem vi skriftligt oversender en indtrængende bøn om, at de i alle henseender skal sørge for, at retfærdighed forbliver ukrænket og opretholdt. Derfor er det nødvendigt, at I nu både holder øjnene åbne og tænker Eder om. Thi hvis det ikke kan komme til et venskabeligt forlig mellem Eder og ærkebispen, skal I - da den herre paven efter at have erfaret begge parters argumenter aldeles ikke tvinger Eder til at udrede andet end det, om hvilket det står fast, at det har været anvendt til (kloster)kirkens gavn, og ikke pålægger dommerne dette, men blot befaler, at sagen skal bringes til en tilbørlig afslutning - hvis I føler, at I på visse punkter bliver udsat for forurettigelse, bestandigt give til svar: Hvis vi uklogt har lovet noget utilbørligt, så hverken kan eller skal vi opfylde det, men være forpligtet til at yde erstatning i lighed med et umyndigt barn, dersom der er tale om et fejltrin enten som følge af et misligt råd eller som udslag af en snu fremgangsmåde fra modpartens side. I modsat fald må I frit skride til appel, eftersom den herre pavens brev også er formuleret således, at det aldeles ikke forbyder Eder at appellere. Og det vil da ikke være nødvendigt, at nogen af brødrene trætter sig med at begive sig til os i denne anledning, men en af Eders klerke kan forelægge os, hvad der er sket i sagen, og I vil kunne få kendskab til, hvad vi måtte foretage os af omsorg for Eder.