Johannes fra Napoli, uværdig kardinalpresbyter, til sin højtelskede broder i Kristus og såre kære ven Theobaldus, af Guds nåde biskop af Amiens, hilsen i oprigtig kærlighed.

Selv om der ved indberetning og breve fra visses side er skabt en sikker forvisning hos den herre paven og hos kardinalerne om, at Ernisius, forhenværende abbed af St.-Victor, skændigt har ombyttet 300 mark sølv med tin, hvilket beløb ærkebispen af Lund havde deponeret hos ham alene, uden at nogen af kannikerne i St.-Victor var til stede, og at Ernisius som følge heraf snarest synes at burde tvinges til at betale de penge, overlader den herre paven dog på indtrængende opfordring af udsendinge fra nævnte ærkebiskop - for at denne måske ikke skulde mene, at han mistede sine penge på grund af den herre pave - Eder, gode biskop, samt bispen af Troyes at påhøre og bringe denne klage til en afslutning, en klage, som ærkebispen uberettiget retter mod klostret St.-Victor. Vi beder derfor Eders nåde indtrængende om, at I af kærlighed til Gud og os holder Eders hånd over og hjælper fornævnte kloster St.-Victor på en sådan måde i denne sag, så det på ingen måde bliver belastet med betaling af de penge, som det hverken har modtaget, eller angående hvilke det ikke har begået noget bedrageri i medfør af hvilket altnævnte ærkebisp havde mistet dem. I skal også, indsigtsfulde biskop, drage omsorg for og forhindre, at brødrene i St.-Victor pådrager sig belastende byrder på grund af det, som denne ærkebiskop anfører mod dem, idet han siger, at de i deres kapitel havde erkendt at være skyldnere og havde udbedt sig hans langmodighed med hensyn til betalingsterminer for de fornævnte penge. Skønt det sådan set var sandt og på ingen måde blev benægtet fra kannikernes side, skulde det dog ikke indebære en så stor fordel for samme ærkebiskop, så disse kanniker følgelig skulde være forpligtet til at betale, hvad de utilbørligt havde lovet. Thi hvis nogen, der mener, at han står i gæld som følge af en eller anden handling fra sin faders side, lover den, der rejser krav, at han vil betale, hvad han ikke skylder, skal han ingenlunde betale det udlovede, så snart han indser, at han med urette har afgivet løfte herom, men han vil også have ret til at kræve det med urette betalte tilbage igen, dersom han havde betalt. Også et andet bedre argument stilles til rådighed for Eder, ved hvilket I ganske kan frigøre abbeden og brødrene i St.-Victor for fornævnte ærkebiskops krav: at da den herre pave vil give ærkebispen af Sens og bispen af Paris som befaling, at de skal fængsle fornævnte falskner Ernisius og holde ham så længe i fængsel, til han betaler pengene efter sin formåen, følger som konsekvens, at klostret St.-Victor, som hverken har været modtager af depositummet eller har begået svig, står aldeles uforpligtet. Det er derfor af betydning for Eder, at I grundigt læser det svarbrev, som den herre paven tilstiller ærkebispen af Lund, og som han ligeledes sender til ærkebispen af Sens og bispen af Paris angående fængslingen af Ermnisius, og at I bestræber Eder for at efterkomme den herre pavens vilje og efterleve vor henstilling.