Johannes fra Napoli, uværdig kardinalpresbyter, til sine elskede brødre i Herren og såre kære venner Guarinus, abbed, og munkesamfundet i St.-Victor i Paris hilsen i oprigtig kærlighed.

Vi takker Eder mangfoldigt, fordi I i overensstemmelse med den herre pavens påbud og efter vor anmodning har sendt broder Petrus til os, en ubetinget rosværdig mand af agtværdige sæder og lærdom, som vi har mod taget og har omkring os under mange hædersbevisninger. Og efter at have modtaget ham, har vi ført andre kanniker fra Eders ordens kirker - til hvilke den herre pave har sendt skrivelser som til Eder - under mange og højtidelige hædersbevisninger ind i det kloster, som vi nu i kraft af Guds nåde herligt har ladet opføre og beriget med såre omfattende besiddelser. Som en slags gæld skal vi derfor herefter i hele vor levetid være forpligtet til inderligt at elske og bistå Eders kloster af al vor egne i overensstemmelse med Eders ønsker. Og for tiden har vi også så virkningsfuldt, som hensigtsmæssigt og nødvendigt var, ydet vor bistand med hensyn til den klage, som ærkebispen af Lund vides utilbørligt at fremføre mod Eder. Det vil I sikkerligen til fulde lære at kende, når I har læst det svarbrev fra den herre paven, som han til fordel for Eder sender til ærkebispen af Lund. Men for at de dommere, som den herre paven har udpeget til at undersøge og afgøre den klage, som altnævnte ærkebiskop rejser mod Eder, kan være Eder nådigt stemt og bestræbe sig for opmærksomt at holde hånden over Eder, tilstiller vi dem vort brev og indgiver en henstilling til dem til fordel for Eder, og vi har med såre klare og fornuftige grunde påvist, hvorledes de bør gå frem ved pådømmelse af denne sag. Mange af vore brødre kardinalerne sender ligeledes af kærligt hensyn til os deres breve til disse dommere i overensstemmelse med vort brev. Og alt dette vil jo stå mere klart og tydeligt for Eder ved gennemlæsningen af svarskrivelsen.