Hugo Pierleone, af Guds nåde kardinaldiakon af S. Angelo, til sine elskede brødre i Kristus Guarinus, abbed, prioren og hele kapitlet i St.-Victor, hilsen og oprigtig kærlighed.

Jo ømmere vi i oprigtig kærlighed tager Eder, elskede brødre, i favn, des mere sørger vi og bliver foruroliget, når vi hører, at I og Eders kloster er udsat for en del modgang, fordi vi har været vidende om, at det har frydet sig over trivsel, og at det frem for andre klostre i den gallikanske kirkeprovins har skabt sig ry og berømmelse for agtværdighed og fromhed. Da vi havde set Eders brev, i hvilket I underrettede os om Ernisius', Eders forhenværende abbeds gerning, blev vi dybt rystet og følte et stik i hjertet, eftersom vi jo uden forbehold anser Eders sorg for vor sorg og føler den største glæde over Eders glæde. Som et middel mod denne store sorg og belastning har vi derfor sørget for at fremme Eders anmodning med så stort et eftertryk og med så megen deltagelse som muligt; og at det ikke, som vi ønskede, i alle henseender har ført til resultat, har lige så meget vakt vort ubehag som bekymring hos os for at svigte Eders ønsker. Derfor beder og bønfalder vi Eder alle indtrængende om, at I nærer fuld tillid til os som Eders specielle ven og i alle måder regner med, at hvad vi formår, står til Eders rådighed, og at I tillidsfuldt kan søge tilflugt hos os i de anliggender, der angår Eder og Eders kirke, så at det ved det arbejde, vi udfører, kan stå klarere end lyset for Eder, hvor stor den kærlighedens glød er, som leder os i forholdet til Eder, og at vi i alle henseender er rede og indstillet på at vise Eder velsete tjenesteydelser. Thi det er vor agt og uforanderlige vilje at udvirke det, som vi ved er Eder til behag og kan indgå i det, der øger og pryder Eders hus og orden.